Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 15
Side: 18 v
Titel: Erik og Adelraad
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 426 B VII 309-310
Kommentar: VII 311b


1
Det vaar iuncker her
[1] her over Linjen, men med Skriverens Haand.
Erich,
 
han bad stalt Adelrun; 
ingen mand det viste, 
oc ingen mand det froer.
[2] I udg.: "froe".
 
:: Meden skoffuen stander grøn, ::
:: meden skoffuen stander al udi urter oc udi blomster. ::

2
Ingen mand det viste, 
oc ingen mand det froer,
[3] I udg.: "froe".
 
foruden iuncker her Ierich 
oc stalten Adelrun. 

3
Nu er det kommen i tale, 
[oc] [kommen] saa viit i ord; 
det er nu under tiellen kommen 
offuer hendis kiere faders bord. 

4
Det vaar danner-kongen, 
heder paa suenne to: 
"Beder i iuncker her Erich 
ind i stuen for mig gaa." 

5
Ind kom iuncker her Erich, 
hand stedis for bord: 
"Huad vil i, min naadige herre, 
hui haffuer i send mig ord?" 

6
"Hør du, iuncker her Erich, 
huad ieg siger dig; 
haffuer du locket min daatter, 
du døl det icke for mig." 

7
"I tager mig hid it gluendis iern, 
paa hender at bære: 
ieg haffuer icke eders daatter skild 
enthen ved heder eller ære." 

8
Lenge sad danner-kongen, 
oc tenckte hand ved sig: 
"Henter mig ind kiere daatter min, 
hun døller icke saadant for mig." 

9
Ind kom hans kiere daatter, 
hun stedis for bord: 
"Huad vil i, min kiere fader, 
hui haffuer i send mig ord?" 

10
"Hør du, min kiere daatter, 
huad ieg siger dig: 
haffuer hand iuncker her Ierich 
haffuer hand troloffuit dig?" 

11
"Icke haffuer hand mig locket, 
icke haffuer hand mig loffuet, 
men mangen god lang vinters-nat 
haffue wi til-sammen soffuet." 

12
"Haffuer du hoss min daatter soffuet, 
haffuer du beuilget hende der-til, 
da skalt du hinde ecte y-dag, 
det ganger, huor herre Gud vil." 

13
Der vaa[r] fourt i kongens gaard 
oc [lyst] [at] liude der-paa: 
kongen gaff hans daatter bort, 
oc iuncker her Erich hende tog. 
:: Meden skoffuen stander grøn, ::
:: meden skoffuen stander all i urter oc i blomster. ::