Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 14
Side: 17 r
Titel: Den huslige bondemand
Trykt: T
Udgivet i: DS: XLVII A, I 124-127
Kommentar: II 330-331
1 | |
| Der boer en kone bort øster i by, | |
| hendis mand heder Ion stolt; | |
| huerind [1] dvs. hver en. dag det dagis, | |
| da birrer [2] dvs. slaar. hun ham alt. | |
| :: Hun kende [3] +1; dvs. lærte ham. ham at lege[4] +1; dvs. være med i Legen. ved. :: | |
2 | |
| "Du skalt orlig opstaa | |
| oc gale som en gøg; | |
| du skalt tende ild i vor oen | |
| oc quist [5] +1; dvs. udjage. vd den sure røg." | |
3 | |
| Der hand haffde den ild optend, | |
| det tog til at brende; | |
| saa tog hand rocken imellem been, | |
| hand gick for ouen at spinde. | |
4 | |
| Der hand haffde spundet | |
| en teen eller to, | |
| saa tager Ion sig kleder paa lag, [6] I udg.: "bag". | |
| hand ganger til beck at toe. | |
5 | |
| Der hand kam mit paa bro, | |
| der støt hand hans been: | |
| "Wort [7] +2; dvs. Fanden med. til skam, du sønder vor, | |
| vaar dett kleder eckon reen." | |
6 | |
| Der hand haffde det kleder todt, | |
| hengde hand det paa gerde; | |
| saa gaar hand i høye lofft | |
| oc vecker op spedel [8] +1; dvs. Spejl klar, smuk Kvinde. klar. | |
7 | |
| "Nu er gullen feigd, | |
| benckene de ere bredde; | |
| huad heller vilt du gange selff, | |
| heller du vilt være leed?" | |
8 | |
| "Fuld vel kand ieg sellf gaa, | |
| Christ seine [9] dvs. signe. min fod; | |
| først ieg kommer til stou [10] dvs. Stue. dør, | |
| sæt mig stoel der emod." | |
9 | |
| Der hun kam til stoffdør, [11] stoff dvs. Stue. | |
| saa hun op i skech: [12] dvs. Skæg, Halmrede til Høns (som en omvendt Bikube), der hang paa Væggen. | |
| "Hør du det, din vsle bond, | |
| haffuer vor høns giord eg?" | |
10 | |
| "Top giør eg i vikast, [13] dvs. Vedkast, Sted hvor hjemkørt Brænde henligger. | |
| den haulet [14] dvs. spættet. op i vraa; | |
| riffuer du bode min øyen vd, | |
| den brune kand ieg icke naa." | |
11 | |
| Ind da kam den vsle bund, | |
| maget [15] dvs. gjorde. hand sig saa kreng:[16] dvs. næsvis. | |
| "Huad heller skal ieg molcke, | |
| eller ieg skal ride til ting?" | |
12 | |
| "Hør du det, din vsle bund, | |
| mag dig icke saa kreng; | |
| først da skalt du molcke | |
| oc siden ride til ting. | |
13 | |
| Først du haffuer da molcket, | |
| siger du mig sant, | |
| da giffuer ieg dig vor søndags mielck, | |
| kiøb dig der for en hat." | |
14 | |
| Der hand haffde de kiør malcket, | |
| de stod all i en ring, | |
| op da slog den raugal koo, | |
| hun slaa [17] dvs. slog. det melck omkring. | |
15 | |
| Op da stoed den vsle bund, | |
| reff hand i hans haar: | |
| "Kommer ieg ind til hustru min, | |
| ieg bliffuer met staffuer baard." [18] dvs. pryglet. | |
16 | |
| Op da stod den vsle bund, | |
| hand vaar i hiertet ve; | |
| for sønden løb hand aff vor gaard, | |
| hand torde hans hustro icke see. | |
| :: Hun kende ham at lege ved. :: |