Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 13
Side: 16 r
Titel: Kællingen til barsel
Trykt: T
Udgivet i: DS: LXXII, I 193-194
Kommentar: II 350-351
Generelle oplysninger: Omkvædet er i Hskr. kun helt udskrevet ved første og sidste Vers, men i v. 2-7 blot antydet ved Forbogstaver, svarende til Ordlyden ved sidste Vers.
Visen genfindes i svensk i Kgl. Bibl. Visbok i 16° (skrevet o. 1580).
1 | |
| Kierling vil til barsøl, | |
| oc hun haffde intet at føre; [1] dvs. bringe som Forn (Gave). | |
| hun tog en gammel vegger [2] dvs. Vidje. korff, | |
| den satte hun ved hendis øre; | |
| der vaar icke hold [3] +1; dvs. halv godt. gaat forn[4] dvs. Gave af Levnedsmidler, som Gæster selv medbringe til Gilde. vdj: | |
| sure sild, de vaar tre. | |
| :: Da vil hun til barsøl oc til reie. [5] dvs. Dans, Tummel. :: | |
2 | |
| Der hun kom til barsel gaard, | |
| da tog hun til at snøffte: | |
| "Huor er nu de raske hoffmend, | |
| mig skal aff vognen løffte? | |
| Tager min kube, [6] dvs. Fiskekurv (se Feilbergs Ordb.). lucker den i husz, | |
| I vocter hind vel for rotter oc musz. | |
3 | |
| Der hun kam til barsøl husz, | |
| da tredt [7] dvs. trættedes. de om deris sæde: | |
| "Ieg voer [8] dvs. vurder, agter, regner. icke, huor I setter mig, | |
| I giffuer mig nock at æde; | |
| I setter mig for den barsel seng, | |
| faa den skam, der først gaar hiem." | |
4 | |
| Siu da vaare de raske hoffmend, | |
| der mad skulde for hende bære; | |
| aldrig kunde de bære saa fast, [9] dvs. hurtig. | |
| hun gaff io offuer dem kiere: | |
| "I danne suenne, I løber nu fast, [10] dvs. hurtig. | |
| ieg eder min maaltid met en hast." | |
5 | |
| De baar for hende de smørslau [11] dvs. Smør pyntelig opsat paa Lerfod eller Tallerken (se Feilb. Ordb.), Kage (Grød), Mandeltærte. siu, | |
| de strudet [12] dvs. svulmede. all som pude; | |
| tori [13] +2; en Ed. Guds mend, saa aad hun dem, | |
| saa tog hun til at mude: [14] enten (ironisk ment): give Gaver, eller: blive mut, gnaven. | |
| "Røcker mig hid den gamle ost, | |
| ieg haffuer hid førd min møgen kaast." | |
6 | |
| Der den kierling kroppet [15] dvs. fyldt. vaar, | |
| da vild hun til at suantze; [16] dvs. dreje sig. [17] vistnok Fejl for "dantze". | |
| alle de folck, i huszet vaar, | |
| da kom hun til at suantze; [18] Se noter til "suantze" i 6,2. | |
| hun happet oc trippet, hun sprang saa fast, | |
| oc til hendis gammel belt den brast. | |
7 | |
| Der hendis gammel belt den brast, | |
| da tog hun til at kalde: | |
| "Huor er Atzer, min egen suend? | |
| hand lader mig icke falde; | |
| hand kiør mig listelig offuer den bro, | |
| ieg frøcter, min bug den gaar i tu." | |
8 | |
| Hustruen ind aff dørren tren, | |
| oc bode hendis sko vaare fuld; | |
| hosbond staar hend op igien, | |
| hand kalder hende sin duld; [19] dvs. lille Due, smuk Pige. | |
| hun suar ham saa bemsk [20] dvs. knibsk. igien, | |
| hun kalte hannem en arge herrendszøn. [21] dvs. Horesøn, slet Karl. | |
| :: Men ieg er kommen til barsel oc til reie. :: |