Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 98
Side: 171 r
Titel: Den listige Kæreste
Trykt: U
Udgivet i: DgF: 417 Bb (Ba: VII 239-240)
Kommentar: VII 240-241
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i håndskriftet.
[1] | |
Dett ware sÿldig om afften | |
dogen den dreff saa | vide, | |
vdlede ieg min ganger graa, | |
ieg lagde paa | forgylte mile | |
:: den elskoo ganger dem ey aff | :: | |
[2] | |
Ieg lagde sadelen paa min hest, | |
oc paa forgÿlte | mille, | |
end red ieg den samme nat | |
alld aller | kieriste min. | |
:: den e g d e a | :: | |
[3] | |
Saa gick ieg all den løndig sted | |
som ieg var vond | ad stande, | |
der motte ieg høre min skønne jomfru | | |
hund beklaffuid hin broders sin vonde. | [sideskift] | |
[4] | |
Her er en vnger suend till mig von, | |
er vond till mig | ad ride, | |
min kiere broder holler vact paa ham | |
y afften | maa y ham gribe, | |
:: d e g d e a | :: | |
[5] | |
Her er ien vnger suend till mig vond, | |
er vond till | mig ad gange | |
min vill du holle vort paa ham | |
ÿ | afften mai [1] Formentlig en skrivefejl; der burde stå ma i (dvs. må I). ham fange | |
:: d e g d e a | :: | |
[6] | |
Der staa it tre ÿ grønen lund | |
beer bolde blade och | grene, | |
der maa ÿ finde den vnger suend, | |
oc | en tid for sollen sheie [2] Ordet skal læses i betydningen "at skinne", jf. paralleltekster. Kan evt. læses "schin". | | |
[7] | |
Di lode sadell dieris heste | |
di hagde dieris harnisk | opaa, | |
oc ieg stod vnder denn høffue lofft suale | |
saa | vell ieg det saa. | |
:: d e g d e a | :: | |
[8] | |
Bort da red hendis brødre VII, | |
di lette faste | effter mit lyff, | |
oc ieg gich meg ÿ hÿffue lofft | |
ieg | soff huos jomfruens side | |
:: d e g d ÿ | :: | |
[9] | |
Dett vor aarlig om morgen | |
di [3] Tilføjet over linien med samme hånd. fogell di sange | saa vidt, | |
opstod den vnge suend klede hand [4] Tilføjet over linien med samme hånd. sig | | |
hand lÿstit der icke lenger ad tiffue | |
:: d e g d | :: | |
[10] | |
Opstod rideren klade hand [5] Der synes at have været et s som første bogstav, men overstreget in scribendo. sig | |
oc han vor rede | ad ride, | |
den iomfru tog hannem ÿ arme sin | |
hun | bad ham en liden stund bide | |
:: den e g d e a | [sideskift] :: | |
[11] | |
Den jomfru tog hannem ÿ arme sin, | |
bad ham en | liden stund bide, | |
naar skal ieg eder vinte igen, | |
ÿ | ere aller kieriste min. | |
:: d e g d e a | :: | |
[12] | |
Ieg red till eder ÿ afften, | |
ieg viste mig ingen far | | |
du gickst med dine brødre vdj rad, | |
du ville | mit liff forrade. | |
:: den e g d e a | :: | |
[13] | |
Nu liger der IIII veÿe fra bÿ, | |
di er ichi end | alle gode, | |
dett er ingen stolte jomfruer seed | |
nogen | fattig vnger suend ad forrade. | |
:: d e g h e a | :: | |
[14] | |
Der liger vell fire veÿe fra bÿ, | |
di liger | mig alle till rede | |
ÿ haffuer gode nat min | min skønne iomfru | |
ieg komer her aldrig mire | | |
:: den elsko gaar dem rÿ aff. | :: | |
Amen. | |