Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 97
Side: 170 v
Titel: Den bortfløjne Falk
Trykt: T
Udgivet i: DV: 82 II 154-155
Kommentar: V 15-16
Generelle oplysninger: Vedel har gjort Rettelser og Tilføjelser i Haandskriftets fejlfulde Tekst, muligvis har han foruden Skriverens Forlæg kendt en anden Tekstredaktion. Rettelserne til sidste Vers er nu delvis ulæselige, dels fordi Blækket er afbleget, dels fordi en Del Ord af Tilføjelserne i Margen nu er bortskaaret paa Grund af Beskæring af Haandskriftet ved Indbindingen.
Vedel antyder ved en Bemærkning: duo v[ersus] og ved Verslinjen Den iomffru gaff den suend sin tro, loed at der er glemt et Vers mellem V. 7 og 8.
1 | |
| Ieg red mig vd spadsere | |
| for en saa grøn en vold, | |
| ieg fand tho roser op stande, | |
| en lille saa mange fold; | |
| di fogell di siunger aff hiertens lyst | |
| huer med sine stiemme, | |
| det gaar mit hierte saa tyst. | |
2 | |
| Ieg red mig snarlig aff biergit neer, [1] I udg.: "ner". | |
| ieg fand en kielde saa fin, | |
| der nest fand ieg en iomfru, | |
| den venniste der solen offuer schien; | |
| ieg tallit till hiende med hiertens lyst, | |
| hun suarit mig vell med tuct och ære, | |
| med suck begynte hun at græde. | |
3 | |
| Ieg stod mig snart aff hesten ner, | |
| ieg gick till den iomfru god: | |
| "Y siger mig dett, min skøne iomfru, | |
| huem haffuer eder giørt imod?" | |
| "Ingen haffuer mig giørt y moed, | |
| men ieg haffuer mist en kosteling [2] I udg.: "kostelig". ting, | |
| ieg byer [3] dvs. bier, opnaar. dett aller bod." | |
4 | |
| "I siger mig det, min skønne iomfru, | |
| siger mig, huad y haffuer mist." | |
| "Vnger suend, ieg giorde det giern, | |
| viste y mig nogen god trøst; | |
| ieg haffde optenned [4] I udg.: "optemed". en falck saa fin, | |
| oc nu er falchen mig flyue [5] I udg.: "flyuen". fra, | |
| der yppis aff sorig min." | |
5 | |
| "Hør y dett, min skønne iomfru, | |
| ieg kiender eder fuld gode rad: | |
| y setter eders haab till den øffuerste Gud, | |
| der alting best formaa; | |
| y schulle for felle huerchen sorig eller quide, | |
| loffuer y eder en anden kall, | |
| halff venner en falckene fire." | |
6 | |
| "Ieg haffuer den falch y mith hierte saa kier, | |
| ieg kand ham iche forlade, | |
| huer ind sinde ieg huos hannem vor, | |
| min sorig den mon bort fare; | |
| di [6] dvs. ti. maa ieg idelig sorig bære, | |
| lengels och sorig dit bliffuer min id, | |
| di [7] dvs. ti. maa ieg hølig bere."[8] I udg.: "kere". | |
7 | |
| "Hør y dett, min skønne iomfru, | |
| y giffuer mig eders tro, | |
| y men den falch haffuer suigit eder, | |
| der y setter till slig loffue; | |
| ieg vill rett aldrig giøre saa, | |
| ieg vill eder elsche och ære, | |
| dett stund ieg leffue maa." | |
8 | |
| Den falck hand fliffuer saa vilde, | |
| dett haffr hand siellffuer giort, | |
| min [9] vist Fejl for "sin". glæde haffuer hand bottspiltt[10] I udg.: "borttspiltt". [11] bott | spiltt. | |
| sig sielff y sorig førd; | |
| glæde kand ham aldrig till hierte gaa, | |
| di [12] dvs. ti. maa hand sørge sig sielff ihiell, | |
| slig løn schulle alle utrofast faa. | |
1 | |
| Amen. |