Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 96
Side: 168 r
Titel: (Jeg ved, hvor en frue hun er)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 157 III 64-67
Kommentar: V 233
Generelle oplysninger: Visen er skrevet med Vedels Haand.


1
Ieg veed, huor en
[1] efter en er skrevet Ordet vnge, men straks overstreget.
frue hun er,
 
vnge suenne haffuer hende saa kier, 
hun er saa veen en lilie; 
hun lader dem gerne til sig gaa, 
huad helder de ere mange eller faa, 
om de haffuer effnen oc vilien. 

2
Den konst den haffuer hun lærd i Fiin,
[2] dvs. Fyn, jf. V. 4.
 
der om tør hun icke fare til Rhin,
[3] dvs. af den Grund behøver hun ikke at rejse udenlands.
 
det kand hender inthet bade;
[4] dvs. gavne.
 
Palle Steen, Per Lycke oc Bent Bilde 
de komme til fruen alt for silde, 
prioren hand vil der
[5] muligvis det; det meste af de tre sidste Ord bortskaaret i Hskr.; Læsemaaden (Jørgen Blochs Forslag) er langtfra sikker.
ene rade.
 

3
Axel Fickesszøn, den velbyrdige suend, 
hand kand oc tale met fruen i løn, 
wi ville hannem icke forglemme; 
huad helder hannem lider vel eller ilde, 
hand kommer til fruen baade aarle oc silde, 
først
[6] dvs. saa snart.
Torbe er icke hiemme.
 

4
Ville i vide, huor den frue hun boer: 
i sorte brødre kloster, hart
[7] dvs. lige.
ved det kor,
 
som
[8] dvs. hvor.
før sang vise klercke;
 
wi haffue en
[9]+1: dvs. endvidere hørt.
spurd for tiender nÿ,
 
det closter det ligger i Oddensee bÿ, 
det maa i alle vel mercke. 

5
Den adel udsprang først aff nÿ 
oc øper
[10]+1: dvs. fremkommer.
sig først i Odensee bÿ,
 
som mand kalder Akeleie; 
først bleff hun hustru, saa bleff hun frue med
[11]+1: (blot Fyldeord (∼ "pige")) dvs. rigtig, helt ud.
lige,
 
skou
[12]+1: dvs. Skovadel, Landadel? eller "skufadel", Spotadel?
adel kom aff en kiøbsted pige,
 
som guluen pleier at feie. 

6
Aff adel lader hun være sig saa bold, 
hun haffuer sig giffuet en munck i vold, 
hand kand baad kysse oc klappe; 
andre vnge suenne monne hun forsmaa, 
de fordrister dem icke til fruen at gaa, 
vd[en]
[13] I udg.: "vden".
[14] vd[en]. Bladet beskaaret.
de kand bære
[15]+1: dvs. bære Munkekappe?
kappe.
 

7
Den frue hun haffuer en tærne saa skøn, 
hun kand baade kÿsse oc klappe vdi løn, 
det giffuer ieg eder til kiende; 
hendis fæderne naffn det er en ræff, 
hun løber saa tit met bud oc breff, 
naar fruen hende vdsender. 

8
Reffuen huisemer
[16]+1: dvs. logrer stærkt.
fast met sin stert,
[17] dvs. Hale.
 
veÿen den haffuer hun fuldvel lærd, 
det kloster ligger hende til rede; 
kommer hun paa den søstre huss gang, 
veÿen er aldri saa mørk eller lang, 
hun maa io en prier oplæde. 

9
Iøren Heningsz, den velbÿrdig mand, 
hand motte saa tit til fruen gange, 
hand konde vel met fruen snacke;
[18]L. 3-6: Rimet kan forbedres: "met fruen snacke saa gerne" ∼ "hendis terne"; eller "met fruen snacke" ∼ "[met] hendis terne [til tacke]".
 
saa gerne kom, hand icki fruen saa, 
intthet Guds folck monne hand forsmaa, 
da tager vel hendis terne. 

10
Anderss Emichssz haffuer fanget kongens slot, 
hand vil oc fruen meget gaat, 
hand kand met hende vel huiske; 
den beste giedde i søen gaar, 
frwen den til sorte brør faar 
for vden andre smaa fiske.
[19] fiske? Bladet beskaaret.
 

11
Henning Iørenssz vil oc gerne være met, 
hand gaar vel i sin faders sæd, 
dog hand er saare stille; 
kunde hand fruens søster faa, 
mig tÿckis det vaar fuld gaat raad, 
om alle hans frender saa ville. 

12
Niels Andersz haffde wi nær forgiet, 
hand er baade frimodig oc læt,
[20] dvs. letsindig?
 
met fruen got
[21]+1: dvs. rent ud.
rund at snacke;
 
hand raser vel hen met tale sin, 
hand vorder
[22] +5; vorder huert det huin dvs. bryder sig om, hvorhen det hviner?
dog aldrig huert det huin,
 
hun tager dog vel met hannem til tacke. 

13
Niels Heminghsz
[23] Hemi[ng]hsz eller Henn[ing]hsz.
gaar oc gierne i bÿ,
 
siden hand fick den befaling aff nÿ, 
at hand skulde foget være; 
hand vil oc fruens regenskaff høre, 
hand huisker fuld fast udi hindes øre, 
saa vel som andre flære. 

14
Rigærins scriffuer bor der oc nest, 
hand er oc stundem fruens giest, 
hans dreng vil gerne mett gange: 
hosbonden sider til hønsen gal, 
da lÿster suenden mett reffuen at tale, 
han lader sig inthett forlange.
[24] dvs. tøve.
 

15
Denne sam vise, som i haffue hørd, 
den er neder aff Engeland førd, 
til Skotland loed hun glide; 
der hun kom i Rydsland ind, 
Suerig oc Norge fick hun i sind, 
i Danmarck vil hun bide.
[25] dvs. forblive.
 

16
Blecken slap, oc pennen brast, 
papÿret fattis, oc
[26]+3: dvs. og det i høj Grad.
det er fast,
 
thi ville vi nu [eÿ]
[27] mangler
begynde
 
alt om den frue at quede mere, 
mig tÿckis hun haffuer vel boler flære, 
huem dem kunde alle paafinde.