Karl Høvding

1
Karll Høffding hand syder paa Raffuens-søø,
:: min hiertelig rosen och min kierist ::
hand acter att vinde saa ven en møø.
:: Y-men hand vinder hinde saa lyden. ::
2
"Ieg vill mig ryde under øø
och feste Ingebore Rouers-dotter, saa ven en møø."
3
Ditt svarit den suend, som handem stod nest:
"Her Mogens haffuer den iomfru fest.
4
Ieg saa dett paa en hellig søndag,
her Roffuer herre Mogens sin dotter gaff."
5
"Før-end hand skall den iomfru foe,
før skall dett koste min unge liff!"
6
Ditt suarit hans søster, den lillie-vand:
"Lad hinde beholde hindis feste-mand!
7
I-huilchen iomfru du løster att loffue,
den skaltu ^[1]+1: I udg.: "skaltu". du mett æren foe."
8
"Min kiere søster, lad fare din tale!
den iomfru haffuer laditt mit hierte y dualle."
9
Ditt suarit hans søster under øø:
"Christ lad dig vinde den venne møø!"
10
Karll Høffding hand ganger y bore-stoffue ind:
hand skencher for hoff-mend bod miød och vin.
11
"Huilchen udaff mine suenne vill mett mig fare
och hielpe mig att vinde itt spedell klar?
12
Ieg vill mig bortt-ryde under øø,
och vinde vill ieg saa ven en møø."
13
"Alle saa vill vi mett eder fare,
Christ lade eder vinde det spedell ^[2] først skrevet spegell. klar!"
14
Karl Høffding lader sin sneche boff,
tachell och toffue mett røde guld snuff.
15
Liden Kierstyn hun fulde hindis broder till strand:
"Christ lade dig vinde den lillie-vand!"
16
Hand vandt op segell y for-gylte roo,
saa seglitt di offuer di bølle saa bloe.
17
Karll Høffding hand kom ichi før,
før bruden stod for kyrchi-dør.
18
Bruden hun hindis øyen opslog,
der saa hun seyll y sunden roff.
19
Bruden hun taler till morsøster sin:
"Nu syer ieg aller-kieriste min!"
20
"Thi kuer, Ingebore, søster-døtter ^[3] I udg.: "søster-dotter". min!
her Mogens er aller-kieriste dyn."
21
"Sorigen liger mitt hierte saa ner,
ieg vid vell, huem min kieriste er.
22
Ieg seer segell bode gule och bloe,
ieg syde dennom mett mine finger smaa.
23
Ieg syde dennem mett mine finger smaa,
ieg vinter, Karl Høffding hand er der-opaa.
24
Hør du, terckell, ^[4] I udg.: "Terekell". kiere broder min:
du ryd till stranden for søster din!
25
Du ryd till stranden for søster din:
er dett Karl Høffding, daa biud hannem hiem!
26
Biud ham hiem y-dag
och driche och dantze och giøre sig glad."
27
Terchell hand sprang till ganger rød,
hand red saa snart, som foglen fløff.
28
Der han kom till strande,
daa lagde Karll Høffding for lande.
29
"Wellkomen, Terchell, kiere broder min,
huor lyder Ingebore, kiere søster din?"
30
"Min søster hun er bode glad ^[5]+2: I udg.: "fro och glad". och fro,
dett er hindis første brølups-dag.
31
Ditt er brudens næste bøn,
det du, Karll Høffding, vilt følge hinder hiem.
32
Følger hinder hiem y denne dag
oc dantze och dryche oc giøre dig glad."
33
"Fuld liditt maa ditt min glæde vere,
en anden soffuer huos min hiertens-kier!
34
Hør du, Terchell, huad ieg siger dig:
vylt du skyffte klæder mett mig?
35
Wilt du y-dag skøfft klæder mett mig
och lade mig gaa och skenche for dig?
36
Wilt du saa lonne mig ganger din,
daa giffuer ieg dig guld-snechy min!"
37
"Ieg giør dett huerchen for sølff eller guld,
ieg suiger ichi her Mogens, hand er mig huld."
38
"Wilt du y-dag skyfft klæder mett mig,
[liden] [Kirstin], min søster, den giffuer ieg dig."
39
"Kand ieg liden Kierstyn, din søster, foer, ^[6] I udg.: "foe". ^[7] Sic udg.
daa hielper ieg dig, y-huad ieg maa!"
40
Di skiffte klæder, bode sabell och mord,
saa vell daa lysnitt hans faffuer haar.
41
Dy red y den brude-skare,
di tenchte, dett Terchell Karl Høffding vor.
42
Dy sette Terchell till benche,
Karll Høffding gaar att skenche.
43
I-huor som hand paa gullit monne gange,
brudens øyen monne effter hannem stande.
44
Di glædis alle, som der vor ner:
bruden haffde sin broder saa kiær.
45
Karll Høffding hand luder offuer breden bord,
hand taler till bruden en aluorlig ord.
46
"Huad heller ville y vere her Mogens hans vyff,
helle y ville paa Raffuensøø lade eders liff?"
47
"Før-end ieg vill vere her Mogens hans vyff,
før vill ieg paa Raffuen-sø lade mitt liff."
48
"Min hiertens-kier, y taler yche saa!
fuld gode rod daa ville vi foe."
49
Syldig om afften, dog fald paa,
bruden skulle att soffue gaa.
50
Dy satte bruden paa hønde bloe,
droningen tog hindis hoffde-guld aff.
51
Karll Høffding hand y brude-seng sprang,
hand sluchte ud lius mett huide hand.
52
Ditt melte droningen, och hun bleff vred:
"Huem slucher ud blus, vi skulle aff sye?
53
Huem er tydendis ^[8] I udg.: "[nyding]". ^[9] i Grundhskr. har sikkert staaet nyding, der af Afskriveren er læst som ttyding. y brude-hus,
och huem daa slucher for den unge brud blus?"
54
"Ieg er iche tydende! ^[10] I udg.: "[nyding]". ^[11] i Grundhskr. har sikkert staaet nyding, der af Afskriveren er læst som ttyding. ieg vill haffue den møø!
ieg er Karll Høffding aff Raffuens-søø!"
55
Droningen vende sig till hindis møer:
"Och huem haffuer hørd slig under før?"
56
Ud gich droningen mett hindis møer,
Karll Høffding hand lucher den brud-hus-dør.
57
Droningen ganger att sallen frem,
hun raachte her Mogens sin huide hand.
58
"Saa underlig tydende skall ieg dig bere:
Karll Høffding soffuer huos din hiertens-kiere.
59
Karll Høffding soffuer huos den lillie-vand,
du heffne dett, om du est en mand!"
60
Her Mogens hand tager till sin knyff:
"Dett skall koste hans unge liff!"
61
Her Mogens hand rober offuer alt sin gord:
"Mine dane-suenne, drager vaben paa!
62
I drager paa brynien uden all falsk!
Karll Høffding hand er saa hord en hals."
63
Dy stødte paa døren mett glauinde och spyd:
"Stad op, Karll Hoffding, ^[12] I udg.: "Høffding". du gach hid ud!"
64
Karll Høffding hand ud aff vinduit saa:
"Y ere saa mange, vi ere saa faa!
65
I ere saa mange, vi ere saa faa,
alt skall ieg lige-vell till eder gaa."
66
Ditt vor Karll Høffding hans meste harm,
att hand skulle aff den unge bruds arm.
67
Karll Høffding hand paa gullit sprang,
Inger-lille sloe sin ^[13] +1; misforstaaet for seirs-kleder. kleder offuer ham.
68
"Her giffuer ieg eder itt brynie god,
y-men y gaar eders finder imod.
69
Eder skall huerchen skade suer eller kniff,
y-men y haffuer dett paa eders liff.
70
Ieg giffuer eder saa gott itt suer,
y orme-blod er ditt herd.
71
Ingen mand eder skade kand,
y-men y haffuer ditt suer y hand.
72
I-men du haffuer den suerd for dig,
min hiertens-kiere, forglem ichi mig!"
73
Karll Høffding hand ud aff døren løb,
sin gode suerd hand for sig skød.
74
Hand woff y den første skare
hin rige her Mogens och hans fader.
75
Hand woff y den første floch
her Mogens hans fader mett gulle loch.
76
Karll Hoffding ^[14] I udg.: "Høffding". hand hug alt saa saare,
att ingen hannem styre kunde.
77
Terckell hand løber Karll Høffding y faffn:
"Du still dig y Vor-herris naffn!
78
Du still dig y Vor-herris naffn!
min eniste søster ganger dig till gaffn!"
79
Hand tog Terchell udi sin faffn:
"Du holt din ord alt som en ma[n]d.
80
Saa skall ieg min ord att holde:
ieg giffuer dig min søster at volde."
81
Saa glad vor alle Karll Høffdings mend,
di fulde den iomfru offuer grønen eng.
82
Karll Høffding hand toger ^[15] I udg.: "tog". hinder y sin fagen,
hand løffte hinder y den frennde ^[16]+1: I udg.: "fre[mmer]-staffuen". staffuen.
83
Karll Høffding hand førde sin iomfru hiem,
Terchell hand fuldis bort mett dem.
84
Tach haffue Karll Høffding, hand holt sin tro,
mett ere lod hand sitt [brøllup] boe.
85
Siden lod hand sig der-till lyste:
saa gaff hand Terchell sin søster.
86
Hand gaff hanem hans søster, saa ven en møø,
hand gaff hanem der-till all Raffuens-søø.
87
Alle daa vor di sørende, der hand drog hiem, ^[17] vel rettere: hen.
:: min hiertelig rosen och min kierist ::
alle vor di glade, hand kom igien.
:: Men hand vinder hinder saa liden. ::

Den ældste danske viseoverlevering