Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 94
Side: 163 v
Titel: Hr. Karl paa Ligbaare
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 409 Ca VII 165-166
Kommentar: VII 174-175a


1
Ieg vid saa skøn en ryder, 
oc hand er mig
[1] I udg.: "[altt]".
saa god;
 
hand haffuer en iomfru y hiertitt saa kier, 
dog hand hinder aldrig saa. 
:: For den, der mig haffuer vollit den glæde. ::

2
Hand sende hinder bod ditt
[2] I udg.: "titt".
oc offte
 
y-giennem di grøne lunde; 
hand kunde aldrig andit
[3]+1: I udg.: "andt-suar".
suar foe,
 
ty soriger hun
[4] I udg.: "hand".
y allen stund.
 

3
Dett vor om en Sancte-Mickels-dag, 
den vor bode hellig och god: 
till kyrchen red den ryder, 
att
[5]+1: I udg.: "[och giltt]".
sye den iomfru god.
 

4
Messen vor ud-sungen, 
och folchen di foer hiem; 
den ryder tog offuer sig skarlagen-skiend, 
hand gaar den iomfru igien. 

5
"Hør y dett, min skøne iomfru, 
y giffuer mig eders tro: 
ieg vill eder elske och ære, 
den
[6]+1: I udg.: "[di dage]".
stund ieg leffue maa."
 

6
"Hør y, rigen ryder, 
ieg siger dett paa min sandt: 
aldrig vill ieg eder loffue 
eller nogen verdsens mand!" 

7
"Giffuer mig nu eders tro, 
och lader ditt nu saa bliffue: 
krunen aff ditt røde guld 
och den vill ieg eder giffue. 

8
"Hør y, rigen ryder, 
[alt] om y vill mig tro: 
gaffue y mig borig aff ditt røde guld, 
y skulle mig aldrig foe!" 

9
Gode-natt bød hand den skøne iomfru, 
hand tog hinder y sin arm: 
"Den gode Gud i himerig 
hand maa om-vende eders sinde." 

10
Den ryder hand lader sig klæder skiere, 
hand liger sig lig paa borde; 
ingen mand dett viste, 
dett hand y liffue vor. 

11
Saa vyde [da] ganger di klocher, 
[dy] [hørdis] saa vyde under lyde: 
nu er den rigee rider død, 
der bar for iomfruen kuide. 

12
Nu er den ryge ryder død, 
der bar for iomfruen kuide; 
iomfruen mett sin tieniste-kuinde
[7] I udg.: "tieniste-[møø]".
 
till kirchen ville hun ryde. 

13
Iomfruen ind ad
[8] I udg.: "att".
kyrchy-døren tren
 
mett sorig och møgen kuide; 
hun kunde ichi lius paa kierten sye, 
hindis øyen di ronde saa stryde. 

14
Hun gich till hans hoffuitt att stoe, 
hun bad gott for hans siell; 
"Den tid du y verden leffde, 
ieg undtte dig aff hiertit vell. 

15
Ieg torde dett ichi oben-bare, 
ieg haffde dig kier for alle; 
dett vor all min største sorig, 
dett du mig
[9]+1: I udg.: "vylle mig".
vylle und-falle!"
 

16
Offuer stod [den] skøne iomfru, 
och huide hinnder hun sloff; 
paa boren laa den ryder rig, 
saa hiertelig der hand loff. 

17
Hun tog aff hindis hals-bon, 
hun gaff for ryderens siell: 
"den
[10]+6: I udg.: "[Denn] [thid] [du] [y] [liffuit] [var]".
Iomfru slog offuer sig sorten piell,
[11] L. 3-4; saa c(de).
 
hun
[12]+5: I udg.: "[ieg] [unte] [dig] [hiertelig] [will]".
bød dem alle god natt."
 

18
[Den] [iomfru] [slog] [offuer] [sig] sorten piell,
[13] L. 1-2; a skriver 18,1 18,2 to Gange.
 
hun bød dem alle god-natt; 
opstod ryderen aff borden død: 
"min
[14]+2: I udg.: "Huort".
aller-kieriste hui ville y gange saa bratt?
 

19
Saa tidt haffuer ieg eder boden sendt, 
saa ingen mand dett viste; 
nu haffuer ieg eder
[15]+1: I udg.: "eders vilge".
[16]+1: Sic udg.
venligen hørdt
 
alt mett [min] kloge liste." 

20
Tach haffue den ryder och skøne iomfru, 
di haffde huer-ander saa kier: 
och
[17]+1: I udg.: "saa".
saa lod di dieris brølupe boe,
[18] I udg.: "giørre".
 
di leffuitt till-samen mett ære. 
:: For den, der mig haffuer voldit den glæde. ::