Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 93
Side: 161 r
Titel: Jomfruen og Dværgekongen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 37 Aa II 39-41
Kommentar: II 46-47
1 | |
| Rider holder under busk, [1] I udg.: "buske". | ridder holder under busk, |
| :: Der tiden giøris mig saa lang. :: | :: der tiden gøres mig så lang. :: |
| och [2]+4: I udg.: "saa tager hand till at øske". hand begynte att ynske | og han begyndte at ønske |
| :: Eya, huad sorigen du est tung! :: | :: eja, hvad sorrigen du est tung! :: |
2 | |
| "Herre Gud giffue, ieg motte ynske saa: | "Herre Gud give, jeg måtte ønske så: |
| att ieg motte kongens datter foe!" | at jeg måtte kongens datter få!" |
3 | |
| Thett hørde duerigen, under buske: [3] I udg.: "busken laa". | det hørte dværrigen, under buske: |
| "Dett skall rett aldrig vorde saa." | "det skal ret aldrig vorde så." |
4 | |
| Ditt melte duerigen under grønen lyde: | det mælte dværrigen under grønnen lide: |
| "Hun skall rett aldrig vorde din. | "hun skal ret aldrig vorde din. |
5 | |
| Hør du, ryder hin rige, | hør du, ridder hin rige, |
| vilt du hid till mig ryde? | vilt du hid til mig ride? |
| :: [***] [4] Omkv. som ved sidste V.: Eyaa sorigen huad du est tung. :: | :: * :: |
6 | |
| Huad daa viltu giffue den mand, | hvad da vilt du give den mand, |
| der teg kand fly kongens daatter till hand?" | der dig kan fly kongens datter til hånd?" |
7 | |
| "Ieg vill giffue hannem guld och sølff, | "jeg vil give hannum guld og sølv, |
| och tage sielff, mens hand haffue vill." | og tage selv, mens han have vil." |
8 | |
| "Huad da heder den iomfru rig, | "hvad da hedder den jomfru rig, |
| der du ber for y hiertit kuide?" | der du bær for i hjertet kvide?" |
9 | |
| "Den iomfru heder iomfru Erme-rige, | "den jomfru hedder jomfru Ermerige, |
| sig mig, huor du est kommen hid? | sig mig, hvor du est kommen hid? |
10 | |
| Sig mig, huad du est for en mand, | sig mig, hvad du est for en mand, |
| di rame roner skriffue kand. | de ramme runer skrive kan. |
11 | |
| Ieg giiffuer dig dett guld saa rød, | jeg giver dig det guld så rød, |
| viltu fly mig den vene møø." | vilt du fly mig den væne mø." |
12 | |
| "Rid bort, ryder, sig ditt ingen mand, | "rid bort, ridder, sig det ingen mand, |
| y afften skall iomfruen komme dig tiill hand." | i aften skal jomfruen komme dig til hånd." |
13 | |
| Bort red ryder met saa fritt itt mod, | bort red ridder med så frit et mod, |
| effter stod den duerig saa suige-fuld. | efter stod den dværrig så svigefuld. |
14 | |
| Duerigen suøber sitt [5] I udg.: "sig". hoffuit y skiend, | dværrigen svøber sit hoved i skind, |
| hand ganger y lofft for sin moder ind. | han ganger i loft for sin moder ind. |
15 | |
| "Min kiere moder, y kiender mig rad: | "min kære moder, I kender mig råd: |
| huor ieg skall kongens datter foe. | hvor jeg skal kongens datter få. |
16 | |
| Hinder haffuer gillit en ryder rig, | hender haver giljet en ridder rig, |
| herre, huor gierne ieg hannem sueg!" | Herre, hvor gerne jeg hannum sveg!" |
17 | |
| "Min kiere søn, glem ichi din gang: | "min kære søn, glem ikke din gang: |
| y afften vill iomfruen till afften-sang." | i aften vil jomfruen til aftensang." |
18 | |
| Hand skreff ronner paa sponge, [6] I udg.: "spange". | han skrev runer på spange, |
| som iomfruen skull offuer gange. | som jomfruen skul over gange. |
19 | |
| Hand skreff ronner paa stye, | han skrev runer på sti, |
| som iomfruen skulle offuer ryde. | som jomfruen skulle over ride. |
20 | |
| Syldig om afften, dag faldt paa, | sildig om aften, dug faldt på, |
| den iomfru tog offuer sig kobe bloe. | den jomfru tog over sig kåbe blå. |
21 | |
| Den iomfru hun vilde till afftens-sang, | den jomfru hun ville til aftenssang, |
| hun tog den stye, till biergit loe. [7] I udg.: "rand". [8] loe (hvilket vilde give Rim, om et gaa var glemt i L. 1). | hun tog den sti, til bjerget lå. |
22 | |
| Iomfruen ind att biergitt tren, | jomfruen ind ad bjerget tren, |
| duerigen recher hinder handen igen. | dværrigen rækker hender hånden igen. |
23 | |
| Duerigen recker hinder huiden hand: | dværrigen rækker hender hviden hånd: |
| "Huor er y kommen y disse fremmede land?" | "hvor er I kommen i disse fremmede land?" |
24 | |
| Ditt suarit den iomfru met sorig-fuld sindee: [9] I udg.: "sind". | det svaret den jomfru med sorrigfuld sinde: |
| "Ieg vid rett aldiig, [10] I udg.: "aldrig". huor ieg er kommen her[-]ind." | "jeg ved ret aldrig, hvor jeg er kommen herind." |
25 | |
| "I haffuer eder en ryder loffuit, | "I haver eder en ridder lovet, |
| och hand haffuer eder met roner bedragit. [11] er et nyt Ord; daaret vilde være det gamle Udtryk, og det kunde da have rimet paa kaaret. | og han haver eder med runer bedraget. |
26 | |
| I haffuer eder en ryder fest: | I haver eder en ridder fæst: |
| y afften skall y vere duerigens giest." | i aften skal I være dværrigens gæst." |
27 | |
| Om afftenen bleff hun y biergit der, [12] I udg.: "ind". | om aftenen blev hun i bjerget der, |
| om morigen fulde hand hinder till moder sin. | om morrigen fulgte han hender til moder sin. |
28 | |
| Och ditt stod saa y otte aar, | og det stod så i otte år, |
| oc hinder ryder bedell bode till och fra. | og hender rider bedel både til og fra. |
29 | |
| [Hinder] [ryder] [bedell] [bode] [till] [och] [fraa], | [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*], |
| [ingen] [kunde] [god] [ansuar] [aff] [hinder] [faa]. [13] mangler. | [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*]. |
30 | |
| Hinder beder rige konger fem, | hender beder rige konger fem, |
| oc ingen vill hun haffue aff dem. | og ingen vil hun have af dem. |
31 | |
| Hinder beder ryge greffuer ny, | hender beder rige grever ni, |
| oc ingen vill hun haffue aff dy. | og ingen vil hun have af de. |
32 | |
| Iomfru Ermerig och hindis moder | jomfru Ermerig og hendes moder |
| saa ene syder di y dieris bure. | så ene sidder de i deres bure. |
33 | |
| "Hør du, kiere datter min: | "hør du, kære datter min: |
| och hui daa falffmer dine faffuere skind? [14] I udg.: "kind". | og hvi da falmer dine fagere skind? |
34 | |
| Hui daa falmer din kiender saa? | hvi da falmer din kinder så? |
| hui kand dig ingen ryder foe? | hvi kan dig ingen ridder få? |
35 | |
| Dig haffuer beditt konger och greffuer rige: | dig haver bedet konger og grever rige: |
| hui lader du ingen vere din lige?" | hvi lader du ingen være din lige?" |
36 | |
| "Min kiere moder, vredis ichi vid: [15] Formen vider vilde give Rim. | "min kære moder, vredes ikke ved: |
| alle min sorig siger ieg eder. | alle min sorrig siger jeg eder. |
37 | |
| Ditt duer iche at dulle for eder: | det duer ikke at dølge for eder: |
| den duerig-konge haffuer lochit mig. | den dværrigkonge haver lokket mig. |
38 | |
| Ieg haffuer mig y biergit inde [16] I udg.: "ind". | jeg haver mig i bjerget inde |
| VII sønner vid den duerig saa fin. | syv sønner ved den dværrig så fin. |
39 | |
| Siuff sønner och end en dotter, | syv sønner og end en datter, |
| ieg dem rett aldrig met øgen saa." | jeg dem ret aldrig med øjen så." |
40 | |
| Alt tenchte hun, di vor ene tho: | alt tænkte hun, de var ene to: |
| alt stode [17] I udg.: "stod". den duerig-konge och lyde der-opaa. | alt stode den dværrigkonge og lydte deroppå. |
41 | |
| Oc hand slog hinder met elffuer-tre: | og han slog hender med elvertræ: |
| "Du skøndt dig till biergit effter mig!" | "du skynd dig til bjerget efter mig!" |
42 | |
| Oc hand slog hende met elffuer-rod: | og han slog hende med elverrod: |
| "Du skøndt dig till mitt egitt bure!" | "du skynd dig til mit eget bure!" |
43 | |
| Syldig om afftenen, dog drøff paa, | sildig om aftenen, dug drev på, |
| den iomfru tog offuer sig kobe bloe. | den jomfru tog over sig kåbe blå. |
44 | |
| Den iomfru tog offuer sig kobe bloe, | den jomfru tog over sig kåbe blå, |
| till hindis faders lofft saa mone hun gaa. | til hendes faders loft så monne hun gå. |
45 | |
| Hun klapitt paa loffuis[-]dør [18] I udg.: "lofftis-dør". met sin skind: | hun klappet på loftesdør med sin skind: |
| "Gode[-]natt, kiere fader och moder myn! | "godenat, kære fader og moder min! |
46 | |
| Gode[-]natt, fader oc moder [19]+1: I udg.: "moder". min! | godenat, fader og moder min! |
| min søster oc min broder! | min søster og min broder! |
| :: [***] [20] Omkv. som ved sidste V.: Eya sorigen huad du est tung. :: | :: * :: |
47 | |
| Och der-till venner flere, | og dertil venner flere, |
| och [21]+4: I udg.: "y syer mig aldrig miere". venner och frender till[-]lige. | og venner og frænder tillige. |
48 | |
| Och segne eder Christ hin rige: | og signe eder Krist hin rige: |
| y [22]+4: I udg.: "och venner och frender till-lige". syer mig aldrig miere! | I ser mig aldrig mere! |
49 | |
| Och segne eder alt dett, Gud haffuer skabt! | og signe eder alt det, Gud haver skabt! |
| och beder løche saa vor mig act." | og bedre lykke så var mig agt." |
50 | |
| Saa saare daa rand hinder taare paa kind, | så såre da randt hender tåre på kind, |
| der hun skulle skyldis fra moder sin. | der hun skulle skilles fra moder sin. |
51 | |
| Saa slog hun offuer sig skarlagen-skind, | så slog hun over sig skarlagenskind, |
| saa sorig-fuld gaar hun i biergit ind. | så sorrigfuld går hun i bjerget ind. |
52 | |
| Den iomfru ind y biergitt trend: | den jomfru ind i bjerget tren: |
| hindis VII sønner gaar hinder igen. | hendes syv sønner går hender igen. |
53 | |
| Den ungiste gaaer hinder gredendis imod, | den ungeste går hender grædendes imod, |
| den elste sette hinde hønde och stoell. | den ældste sætte hende hynde og stol. |
54 | |
| "Hør y, kiere moder min: | "hør I, kære moder min: |
| hui da røbte y fader min?" | hvi da røbte I fader min?" |
55 | |
| Saa sore daa rand hinder tore paa kiend: | så såre da randt hender tåre på kind: |
| hun gade ichi suarit sønner sine. | hun gade ikke svaret sønner sine. |
56 | |
| Hun gad dem icki suarit for sorig och nød: | hun gad dem ikke svaret for sorrig og nød: |
| :: Der tiden giøris mig saa lang. :: | :: der tiden gøres mig så lang. :: |
| oc end før mydnat vor hun død. | og end før midnat var hun død. |
| :: Eya, sorigen, huad du est tung! :: | :: eja, sorrigen, hvad du est tung! :: |