Jomfru og Stalddreng

1
Och dett vor liden Kierstyn,
hun lader sig klæder skier:
hun siger, hun vill till kongens gord,
och tiene saa vill hun der.
:: For inden den fryd saa leffue di samell bode. ::
2
Ditt vor liden Kierstyn,
hun ryder offuer grønend vold:
der møder hinder her Peder,
en ryder alt saa bold.
3
"Hør du, liden smaa-dreng!
oc huad ieg spør ^[1]+2: I udg.: "siiger dig". dig ad:
huort daa vill du ride?
du døll dett ichi for mig!"
4
Ditt suarit liden Kierstyn,
som hun en hoff-dreng monne vere:
"Ieg vill mig till konges ^[2] I udg.: "kongens". gaard,
och thiene saa vill ieg diere."
5
"Hør du, liden smaa-dreng!
och viltu thiene mig:
ditt huide sølff, dit røde guld,
dit vill ieg giffue dig.
6
Hør du, liden smaa-dreng!
om du vilt mig thiene:
daa skaltu slide rød skarlagen
och ryde graa ganger min."
7
Ditt giorde liden Kierstin,
hun vor en iomfru saa bold:
oc ^[3]+3: I udg.: "hun sagde". saa sagde hun herre Peder sin tieniste
alt ^[4]+1: I udg.: "for inndenn". under den grøne vold.
8
Sagde hun her Peder sin tieniste
alt indenn den grøne eng:
nu slider hun rød skar-lagen,
hun ganger med hannem till seng.
9
Dy kongens mend syder offuer kongens bord,
dennem kommer saa megit y sinde:
"Her Peder haffuer fangit en liden hoff-dreng,
den veneste, dær mand kand finde.
10
Her Peder haffuer fangit en liden hoffdreng,
hand kand saa herlig kuede:
hand haffuer haar som sponden gulld,
di fruer kand hand vell glæde."
11
Ditt stod saa y tre aar omkring,
och ingen torde sige der-fra:
liden Kierstin hun ganger y kongens gaard,
hinder falmer bode lød og hoer.
12
Herre Peder hand ganger saa sorig-full,
saa saare monne hand sig kiere:
"Min liden dreng er bleffuen ^[5] I udg.: "vordenn". saa modt,
Gud rade, huad det monne vere! ^[6] I udg.: "sede".
13
Hand kand ichi sin spore spende,
ichi heller sin ganger rende:
rade Gud fader y Himerig,
huad hand ^[7] I udg.: "hannem". er komen fra ^[8] I udg.: "till". hende!"
14
Ditt vor herre Peder,
hand ganger y kamerit ind:
dit vor liden Kierstyn,
hun ganger ham modig igen.
15
"Hør y, herre Peder,
och aller-kieriste min!
ganger till danske droningen,
hun under mig stien-stoffue sin!
16
Ganger till danske droningen,
y beder hinder mig benade!
full lidit kand ieg der-y volde,
min skieben di ^[9]+3: I udg.: "vaare mig for-lagde". ere saa horde."
17
Ud gich herre Peder,
hand vor saa sorig-full:
hans kleder di vor aff silchy,
hans haar ditt skien som guld.
18
Thet vor herre Peder,
oc suøber hand sig y skind:
och saa gaar hand y høffue-lofft
for danske droningen ind.
19
"Her sider y, dansker droningen,
och droning for alle eder ^[10]+1: I udg.: "eders rige". sige!
min liden dreng haffuer foet saa undt y ^[11] I udg.: "it". hold
alt inden sin venstre side.
20
Min liden dreng haffuer foth saa und i ^[12] I udg.: "it". hold
alt inden sin venstre side:
min nadige frue, y kinder mig rad!
och dagen kand hand ichi bye."
21
Ditt suarit dansker droningen,
alt met saa møgen liste:
"Fuld gierne ieg dett giorde for eders skyld,
om ieg der-till rad nu viste.
22
Her Peder! y er dannis oc dydellig,
enn ryder alt saa ven:
de fruer di skall till rede vere
eders liden smaa-dreng att tiene.
23
Ditt skulle y vide, her Peder!
for y ere saa dyde-fulld:
och kunde ieg eder aff angist løsse,
ieg giorde ditt veyt mett guld!"
24
Saa tog di liden Kierstyn,
fulde hinde y stoffuen ind:
ditt vill ieg for sandigen sige,
hun føde saa liden en kiend.
25
Hun føde en søn bode faffuer och huid
udi den stiene-stoffue:
dansker droningen hun vor der huos,
hun glædis udi all sin hoff.
26
Di lagde liden Kierstyn y axell-seng,
vor bred mett sielchy hin huide:
ud ganger dansker droningen,
den ryder di tydende att sige.
27
"Hør y dett, herre Peder!
y haffuer en søn saa wen:
y reder till brølupe och barsell!
siell før ieg eder bruden hiem."
28
"Ieg tacher eder, dansker droning!
alt for eders møgen ære:
och alle di dage, ieg leffue maa,
ieg vill eders tienner vere.
29
Wilde herre Gud unde mig den glæde,
liden Kierstyn motte mett mig leffue:
alle di dage, ieg leffue maa,
skall hun min al-kierist bliffue."
30
Tach haffue herre Peder!
saa vell holt hand sin tro:
syuff ugers dag der-effter
lod hand sitt brøllupe boe.
31
Her Peder hand lader sitt brølupe boe,
ditt koster hannem saa megitt guld:
dansker droningen hun førit hannem bruden hiem,
ditt vollit, hun vor hannem hull.
32
Tach haffue liden Kierstyn,
for hun kunde ryde till hoffue!
nu slider hun rød skarlagen,
hos rigen ryder att soffue.
33
Nu ganger hun y herre Peders gord,
hun slider di sølff-spendt skoff:
hun soffuer huer natt udi hans arm
och rader for hans boe.
34
Tach haffue herre Peder,
hand haffde den iomfru saa kier!
saa haffue och dansker droningen,
som ditt ville lige till ære!
:: For inden den fryd saa leffuer di samell bode! ::

Den ældste danske viseoverlevering