Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 91
Side: 157 r
Titel: Gøde og Hillelille
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 312 Ba V,2. 355-357
Kommentar: V,2. 364 + X 776
1 | |
| Ditt drømte stalthen Helle-lille | |
| for-inden hindis egit bure: | |
| dit hun skulle udaff barne død | |
| och aldrig ath bliffue brud. | |
| :: Men her Giødy haffuer tallit mett stolten Helle-lille. :: | |
2 | |
| Ditt vor stolten Helle-lille, | |
| hun vognit om mydy-nat; | |
| och alle hindis stierche drøme | |
| denem siger hun offuer-bratt. | |
3 | |
| "Mig haffuer drømpt saa underlig, | |
| herre Gud rede [1] I udg.: "rade". vell min ferdt! | |
| mig tøchte, ieg vor y mydye veyt | |
| alt mett herre Giødy hans suerdt!" | |
4 | |
| Wogen loe hendis kiere moder, | |
| oc drømen kunde hun vell rade: | |
| "Du vocht dig, min kiere dotter! | |
| alt for saa møgen vade! | |
5 | |
| Du voct dig, min kiere daatter! | |
| du vocth dig vell y-aar: | |
| herre Giødy hand stunder effter ere din | |
| som falcken effter velle roe!" | |
6 | |
| "Aldrig skall her Giødy | |
| oc aldrig skall hand faa min tro; | |
| før skall ieg mig kloster-giffue | |
| mett alt dit gods, ieg aae!" | |
7 | |
| "Hør du, min kiere dotter! | |
| du giør mig ichi den harm; | |
| du est den aller-skøniste paa vort land | |
| der-till mith eniste barn! | |
8 | |
| Du est den veniste paa alt vort land | |
| der-till mith eniste barn; | |
| herre Niellus hand er min arffuinge, | |
| hand haffuer vollit mig stor harm! | |
9 | |
| Du sider dig y bure, | |
| du lege mett gulde-nest, | |
| ind-till du kand di tydende spøre, | |
| herre Giødi er gifft elle[r] fest!" | |
10 | |
| Ditt stod saa udi otte aar, | |
| och tiden giørdis hinder vell lang; | |
| rett aldrig hørde hun messe, | |
| ichi helle[r] otte-sang. | |
11 | |
| Her Giødy hand lader di breffue udgaa, | |
| som hand aff landitt vilde ryde; | |
| om natten ryder hand till-bage igen, | |
| han holder under grønen lyde. | |
12 | |
| Ditt vor stolten Helle-lille, | |
| hun sporde sin moder ad: | |
| "Maa ieg fare till kierche? | |
| her Giøde er faren udaff lande!" | |
13 | |
| "Du mott vell fare, min kiere datter! | |
| ieg vid dig inngen vonde; | |
| her Giødy haffuer sig en enchi fest | |
| alt bort y Siellands land." | |
14 | |
| Ditt vor stolten Helle-lille, | |
| hun ryder sig y grønen lund; | |
| der møtte hun herre Giøde | |
| udi saa und en stund. | |
15 | |
| "God-morigen, stolten Helle-lille! | |
| oc huort saa ville y ride? | |
| haffuer y nu den samme sy[n]d, | |
| y vill mig aldrig haffue? | |
16 | |
| Try gang haffuer ieg om eder bedit | |
| mett alle min frenders rad: | |
| y soer om den wolde Gud, | |
| y vill mig aldrig haffue!" | |
17 | |
| "Hører y dette, Giødi! | |
| y lader mig bort-ride! | |
| ieg suer dit paa min christelig tro, | |
| ieg vill eder iomfru byde." | |
18 | |
| "Byder du mig en monit, | |
| och byder du mig y tho: | |
| naar den kommer, som du under vell, | |
| saa giffuer duu [2] I udg.: "du". ham din tro!" | |
19 | |
| I lunden vor Helle-lillis brude-seng, | |
| hinder bode til angist och møde; | |
| der bleff hun mett di sønner tho, | |
| di tuingde hindis liff till døde. | |
20 | |
| "Tho gangit [3] I udg.: "gangir". haffuer ieg om eder bedit, | |
| eders frender giorde mig dit till ære: | |
| di sagde, ieg haffde ichi morgen-gaffue, | |
| der eder sømit att bere. | |
21 | |
| Nu haffuer ieg ingen morgen-gaffue, | |
| der ieg kand eder brede; | |
| dit er udi Lund at giøre, | |
| dit er ichi end-nu rede! | |
22 | |
| Far hiem nu, stolten Helle-lille! | |
| sid offuer din moders bord; | |
| rett aldrig leffuer du saa god en dag, | |
| ieg helsener for itt ord!" | |
23 | |
| Ditt mielte stolten Helle-lille, | |
| hun vor saa sorig-full en vyff: | |
| "Spører dit mine frender, | |
| herre Giøde! dit koster dit liff!" | |
24 | |
| "I tør mig ichi true | |
| mett eders frender saa rige; | |
| ieg vill segle den salte søø, | |
| huad heller di ere vrede eller blide!" | |
25 | |
| Hiem kom stolten Helle-lille, | |
| kaste gullen imod iorden; | |
| hun sucher och greder saa saare, | |
| hun kunde ichi tale ith ord. | |
26 | |
| Ind kom stolten Helle-lillis moder, | |
| och helsit hun stalten Helle-lille: | |
| "Huad haffuer du udi lesten hørdt, | |
| men du holder dig saa ilde? | |
27 | |
| Hør du stolten Helle-lille! | |
| hui haffuer du bidt saa lenge? | |
| dit er nu ichi kirchi-tid, | |
| di folchen vill alle y senge!" | |
28 [4] Disse Ord ere vist laante fra A 27. | |
| "Herre Gødy haffuer giort mig last och skam | |
| oc der-till daglige møde; | |
| oc dit daa sye herre Gud forkierdt, [5] 28,3 indeholder udtrykket "se det vor Herre forkært" dvs. lad det være indklaget for Gud; konjunktiven se har voldt adelsvisebøgernes skrivere besvær; se bl.a. Kalkar IV 909a lin. 40ff., ODS XXVII 834a lin. 23ff. Recke formulerer linien "Se det e vor Herre for kært" (e = altid). "Formen peger afgjort tilbage ud over det 15. Aarhundrede" (Johs. Brøndum-Nielsen: Studier og Tydninger 1951 s. 5). | |
| ieg bleff ichi y vogen død!" | |
29 | |
| "Thi quer, min kiere dotter! | |
| dog dig er tymit den møde; | |
| spører dit dinne rige frender, | |
| di slor her Giødi till døde." | |
30 | |
| "I tør hanem ychi true | |
| alt mett min frender rige; | |
| herre Giødy hand segler den salte søø, | |
| huad eller di ere vred eller blide!" | |
31 | |
| Ditt stod y-saa lenge, | |
| hun huerchen legte elle[r] loe; | |
| dit vor aldrig enthen fruer eller møer, | |
| der hinder soe nogen tid fro. | |
32 | |
| Her Giødy hand styrde sin sneche fra land, | |
| hand segler den saalte søø; | |
| hand kom ichi till lande, | |
| føre stolt Helle-lille vor død. | |
33 | |
| Der den tid for-gangen vor, | |
| den fru skulle tinne [6] I udg.: "time". den vande; | |
| hun sporde sig loff aff moder sin, | |
| om hun y stien-stoffuen motte gange. | |
34 | |
| Stolt Helle-lille ganger y stien-stoffuen ind, | |
| der føde hun di sønner tho; | |
| dit vill ieg for sandingen sige, | |
| de tuingde hindis liff till døde. | |
35 | |
| Ditt mielte stolt Helle-lille, | |
| der hun skulle tolle død: | |
| "Y siger herre Giøde mange god-natt, | |
| hand haffuer vollit mig myn nød! | |
36 | |
| I sender her Giøde mine sønner tho, | |
| y setter dennem offuer hans bord! | |
| dog hand haffuer [iche] [7] mangler. for alle min nød | |
| helsenit meg mett it ord." | |
37 | |
| Ditt vor stolten Helle-lille, | |
| hun vendis till vegen brat: | |
| saa døde hun udi di fruer dieris arm | |
| udi den same natt. | |
38 | |
| Ditt vor herre Giødy, | |
| hand vogner om mydi-natt; | |
| och sine stierche drøme | |
| dennem teller hand saa bratt. | |
39 | |
| "Mig tøckte, dit ieg oc minne mend | |
| di skulle till offers gaa; | |
| min skarlagen falt paa iorden ned, | |
| saa nogen [8] I udg.: "nøgen". monne ieg igen staa." | |
40 | |
| Her Giødy hand styrde sin snechy for land, | |
| da ringde di klocher under øø: | |
| "Rade Gud-fader y himerig, | |
| dit stolt Helle-lille er ichi død!" | |
41 | |
| Herre Giødy hand ganger y kirchen ind | |
| mett sine vell-byrdige mend; | |
| hand saa stolt Helle-lille lige lig paa bare, | |
| hiindis moder rand tore paa kimd. [9] I udg.: "kinnd". | |
42 | |
| "Herre Gud naade mig, herre Giødi! | |
| hui haffuer y volt mig den harm? | |
| her stander Helle-lille paa baren død, | |
| hun er mit eniste barn!" | |
43 | |
| Ditt vor hendis moder, | |
| och tager hun till kniff: | |
| "Haffde min dotter ichi for dig bedit, | |
| da skulle ditt koste dit liff!" | |
44 | |
| "I lader mine sønner till kirchen kome, | |
| y lader dem christendom foe; | |
| ieg vill følge stalt Helle-lille | |
| till kirchen och aldrig fra!" | |
45 | |
| Ditt vor herre Giødy, | |
| sotte suerdit imod den stien: | |
| "Oc nu daa skall den kaalde iern | |
| løse alle min angist oc myen!" | |
46 | |
| Ditt mielte herre Giødi, | |
| der blodit rand hannem til døde: | |
| "Min sønner di ere mine ecktige børn | |
| offuer gods oc guld saa rød!" | |
| :: Men herre Giødi hand haffuer tollit mett stolt Helle-lille. :: |