Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 89
Side: 154 v
Titel: Elsker dræbt af Broder
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 303 Ca V,2. 204-205
Kommentar: V,2. 207-208a


1
Iomfru Mettelill stander y høffuelofft, jomfru Mettelil stander i højeloft,
oc syer hun ud saa vide: og ser hun ud så vide:
"Hissit sier ieg her Olluff "hisset ser jeg her Oluf
y grønen lund att ryde. i grønnen lund at ride.
:: Di søriger hun for ham y-saa lønlig. :::: thi sørriger hun for ham iså lønlig. ::

2
Hissit sier ieg herre Olluff y grønen lund, hisset ser jeg herre Oluf i grønnen lund,
ieg kiender hans ganger huid; jeg kender hans ganger hvid;
giffue Gud-fader y himerig, give Gudfader i himmerig,
at hand vill ride hid!" at han vil ride hid!"

3
Iomfru Mettelill vender sig om igen, jomfru Mettelil vender sig om igen,
och till sinne møer att tale: og til sine møer at tale:
"Hissit sier ieg herre Olluff, "hisset ser jeg herre Oluf,
huad skall ieg hannem suare?" hvad skal jeg hannum svare?"

4
"Suarer y hanem vell, y suarer ham [tiitt], "svarer I hannum vel, I svarer ham [*],
som y hanem full [-vell] und[e]: som I hannum fuld [*] und:
y haffuer hannem y eder hierte saa kier, I haver hannum i eder hjerte så kær,
som i eders broder funde. som I eders broder funde.

5
Slig ere herre Olluff for andre mend slig ere herre Oluf for andre mænd
som sollen iblandt
[1]+2: I udg.: "for lyssen stierne".
lyssen stierner;
 
som solen iblandt lysend stjerner;
vor ieg [slig] en iomfru som y, var jeg [*] en jomfru som I,
ieg giorde hans villie saa gierne. jeg gjorde hans vilje så gerne.

6
Slig er her Olluff for andre mend slig er her Oluf for andre mænd
som solen for mørche-en skye; som solen for mørken sky;
vor ieg [slig] en iomfru som y, var jeg [*] en jomfru som I,
ieg vill gierne aff landen met hannem fly." jeg vil gerne af landen med hannum fly."

7
Ditt vor herre Olluff, det var herre Oluf,
hand kom der rydendis y gord; han kom der ridendes i gård;
ude stander iomfru Mettelille, ude stander jomfru Mettelille,
hun vor vell suøbt y mord. hun var vel svøbt i mår.

8
"Hell stander y, iomfrue Mettelille! "hel stander I, jomfrue Mettelille!
y ere vell suøbt y skiend: I ere vel svøbt i skind:
vill y lone mig hus y nat vil I låne mig hus i nat
och giffue mig troen din?" og give mig troen din?"

9
Suarit dett iomfru Mettelille, svaret det jomfru Mettelille,
och hinder rand thor paa kind: og hender randt tår på kind:
"Saa gierne ieg dett giorde, "så gerne jeg det gjorde,
motte ieg for broder min. måtte jeg for broder min.

10
Slig ere y for andre mend, slig ere I for andre mænd,
som sollen for lisse-en stierne; som solen for lysend stjerne;
haffue
[2] er jysk for haffde.
y ichi slagit min morbroder ihiell,
 
have I ikke slaget min morbroder ihjel,
eder villie giorde ieg saa gierne." eder vilje gjorde jeg så gerne."

11
"Haffuer ieg slagit din morbroder ihiell "haver jeg slaget din morbroder ihjel
och giort dett dig imod, og gjort det dig imod,
gods och pennding, guld och sølff gods og penning, guld og sølv
dit biuder ieg for hannem till bod. det byder jeg for hannum til bod.

12
Gods och pendinge, guld och sølff gods og penninge, guld og sølv
dett biøder ieg for hannem till bod; det byder jeg for hannum til bod;
huad vill y miere udaff mig haffue? hvad vil I mere udaf mig have?
ieg falder eder gierne til fod." jeg falder eder gerne til fod."

13
"I ryder saa lystelig offuer den broff, "I rider så listelig over den bro,
saa lystelig offuer di hede! så listelig over de hede!
møder [eder]
[3] mangler.
mine brøder siuff,
 
møder [*] mine brødre syv,
y haffuer gode ord till rede!" I haver gode ord til rede!"

14
Ditt vor herre Olluff, det var herre Oluf,
hand bød hende gode-natt: han bød hende godenat:
"Herre Gud lade os leffue den dag, "Herre Gud lade os leve den dag,
at vi maa findis snart!" at vi må findes snart!"

15
Hand red saa listelig offuer den march, han red så listelig over den mark,
saa listelig offuer den hede; så listelig over den hede;
der møder hand iomfruens brøder VII, der møder han jomfruens brødre syv,
di vore saa saare vrede. de vare så såre vrede.

16
"Hell mødt, herre Olluff! "hel mødt, herre Oluf!
hui ryder du os ymod? hvi rider du os imod?
du haffuer slagit vor morbroder ihiell, du haver slaget vor morbroder ihjel,
du bødst os aldrig bod." du bødst os aldrig bod."

17
"Haffuer ieg slagit
[4] I 17,1 mangler "ihiell" efter "slagit".
eders morbroder,
 
"haver jeg slaget eders morbroder,
daa biuder ieg for ham biod; da byder jeg for ham bod;
gods och pending, gulld och sølff gods og penning, guld og sølv
dit biuder ieg for hannem till boed. det byder jeg for hannum til bod.

18
Gods och penge, guld och sølff gods og penge, guld og sølv
dett biuder ieg for hannem til boed; det byder jeg for hannum til bod;
huad vill y miere aff mig haffue? hvad vil I mere af mig have?
ieg faller eder gierne till foed." jeg falder eder gerne til fod."

19
"Du haffuer wyett vor morbroder, "du haver vejt vor morbroder,
vi vill ichi haffue for hannem boed; vi vil ikke have for hannum bod;
oc du haffuer lochit vor søster og du haver lokket vor søster
oc giort os mange hoffmod." og gjort os mange hovmod."

20
"Iomfru Mette-lille hun er en rosens-blome, "jomfru Mettelille hun er en rosensblomme,
Christ giem hendis heder oc ære! Krist gem hendes hæder og ære!
vill y mig hinder till en hustru giiffue, vil I mig hender til en hustru give,
ieg vill hinder bode elske oc ære." jeg vil hender både elske og ære."

21
Ditt vor herre Peder, det var herre Peder,
hand sitt suer ud-drog; han sit sværd ud drog;
dit vor herre Olluff, det var herre Oluf,
hand neder till iorden hog. han neder til jorden hug.

22
Melte dett herre Peder, mælte det herre Peder,
hand bandt sit suerd vid side: han bandt sit sværd ved side:
"Hør i dett, mine kiere broder,
[5] I udg.: "brøder".
 
"hør I det, mine kære broder,
nu vill ieg till stalt Mettellille ride." nu vil jeg til stolt Mettelille ride."

23
Ditt vor herre Peder, det var herre Peder,
hand kom der rydendis y gordt; han kom der ridendes i gård;
ude stander stalten Mettelille, ude stander stolten Mettelille,
hun vor vell suøbt y mordt. hun var vel svøbt i mår.

24
"Hell stander du, stalten Mettelille, "hel stander du, stolten Mettelille,
oc kiere søster min! og kære søster min!
vor herre Olluff ichi y din gord, var herre Oluf ikke i din gård,
och talit hand ichi met dig?" og talet han ikke med dig?"

25
"Hand vor her y gorden, "han var her i gården,
strax red hand bort igien; straks red han bort igen;
gods och pending, guld och sølff gods og penning, guld og sølv
biuder hand for morbroder min. byder han for morbroder min.

26
Gods och pennding, guld och sølff gods og penning, guld og sølv
dett biuder hand os till boed; det byder han os til bod;
huad vill y miere udaff hannem haffue? hvad vil I mere udaf hannum have?
hand falder os gierne til fod." han falder os gerne til fod."

27
"Hør du, stolten Mette-lille, "hør du, stolten Mettelille,
och kiere søster min! og kære søster min!
faer du dig till breden aae far du dig til breden å
och kledu herre Olluffuis lig!" og klæd du herre Oluffes lig!"

28
Melte dett stolten Mette-lille, mælte det stolten Mettelille,
hun vred sin hender aff nød: hun vred sin hænder af nød:
"Herre Gud lade dig leffue den dag, "Herre Gud lade dig leve den dag,
du for-tryder herre Olluffuis død!" du fortryder herre Oluffes død!"
:: Thi søriger hun for ham y-saa lønlig. :::: thi sørriger hun for ham iså lønlig. ::