Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 88
Side: 152 v
Titel: Kong Gørels Datter
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 430 B VII 331-333
Kommentar: VII 345b


1
Konning Gierdt hand haffuer en dotter, 
hun er saa ven en møø; 
hand vill hinder ichi giffte, 
hun skall y skoff-sall død. 
:: Nu loffuer
[1] I udg.: "løffue[s]".
skoff-sal mett eren. ::

2
Konning Gierdt hand haffuer ladit en skoff-sall byge, 
saa dyb udi den iord; 
der setter hand ind sin dotter, 
som mangen mand effter farer. 

3
Der setter hand ind sin dotter, 
skøniste offuer alle quinde; 
hand henther till hende di skønniste iomfruer, 
der mand nogen sted kand finde. 

4
"Nu haffuer ieg minn datter saa giemt, 
at hinder finder ingen mand, 
for-uden hin unge greffue Hendrich, 
di ramer ronner kand. 

5
Ditt daa vor den liden smaa-dreng, 
och lyde hand der-opaa; 
hand gich till sin
[2] I udg.: "[h]in".
unge greffue Hendrich
 
oc sagde hannem ordene saa. 

6
"Hør y, unge greffue Hendrich: 
vill y vere mig hull? 
Konning Giert hand haffuer en datter, 
hun er y skoff-sall døllit." 

7
Greff Hendrich lader sig vexe hoer 
och iomfru-klæder skiere; 
saa rider hand till Giert konngens gaard, 
som hand en iomfru monne vere. 

8
konning
[3]+1: I udg.: "Konning [Giert]".
saa [hand] stander y høffue-lofft,
 
och hand sier ud saa vide: 
"Vell vorde mig alle dage, 
hissit sier ieg iomfruen
[4] I udg.: "iomfrue[r]".
ryde!
 

9
Well vorde mig y alle dage mine! 
hissit seer ieg iomfruer ryde skøne; 
thi skulle dem y skoff
[5]+2: I udg.: "skoff-sall".
sall død
 
ind till kiere datter min." 

10
Mith udi den [borge-]gord 
der axellit di dieris skiend; 
saa gaar greffuen Hendrich 
y høge-lofft for kongen ind. 

11
Ind kom unge greffue Hendrich, 
guld skiend offuer hans hender: 
"Her haffuer y the løne-breffue, 
min fader hand eder sende." 

12
"Hør y dit, min skøne iomfru: 
vill y vere min kiere, 
all di dage, ieg leffue maa, 
vill ieg eder elske och ære." 

13
Alt stod unge greffue Hendrich, 
loe hiertelig vid sig enne: 
"Det haffuer mig min fader for-bodit 
att talle mett eder saa lenge." 

14
"Hør i dett, min skøne iomfru, 
ieg siger eder y ditte sinde: 
y skulle eder y skoff-sall ind 
till kiere dotter minn." 

15
Dit vor unge konning Giert, 
hand kaller att suenne sine: 
"Y skulle følle denn skøne iomfrue 
y skoff-sall ind." 

16
"Hør du ditt, du ryder fin, 
alt huad ieg siger dig: 
huad iomfruer er y skoff-sall? 
y døll ditt ichi for mig." 

17
"Der er inde di hertogis-døtter thi 
och kongens-døtter ny; 
der er inde iomfru Rosens-sang,
[6] I udg.: "Ro[d]en-sang".
 
hun lerer alle di. 

18
Der er inde iomfru Kierstin-lille, 
hun kom aff Heden-by; 
der er inde iomfru Ermen-gord, 
hun kand bode skiere och sye. 

19
Der er inde iomfru Inge-lille 
y hindis skarlagen rød; 
der er inde stalthen Elline, 
den aller-venniste møø. 

20
Der er inde iomfru Blide-lille 
alt y hendis fløell grøn; 
der er inde iomfru Lisse-bert, 
hun er en iomfru skøn. 

21
Der er inde iomfru Sessell 
alt y dett fløell bloe; 
der er inde iomfru Madelin 
udi dit bliandit smaa." 

22
Mith udi den [borge-]gord 
der axellit di dieris skin; 
saa gaar di y høffuelofft 
for skøne iomfruer ind. 

23
Dit vor unge greffue Hendrich, 
hand ind at døren trend; 
dit vor alle di skøne iomfruer, 
di stander hannem op igen. 

24
Syldig vor dit om afften, 
och sengen di skulle bygis; 
alt da spurde den skøne iomfrue, 
alt huor hun skulde ligge. 

25
Opstod
[7] I udg.: "Op stod".
iomfru Roden-sang,
 
hun mielte itt ord saa brat: 
"Alt maa den skøne iomfru 
soffue huos mig y natt." 

26
Ditt suarit stalten Ellinsbore 
alt mett sin skøne hoer: 
"Soffuer denn iomfru huos eder y natt, 
y morgen er y ichi møø." 

27
Di tende op di voxe-kierter, 
di vor mett eren giort; 
saa fulle di di unger tho 
alt till dieris soue-stoffue. 

28
"Hør i dit, min skøne iomfru, 
vi er her ene tho: 
er der ingen y verden till, 
der eders hoff liger paa?" 

29
"Ingen er der y verden till, 
der all min hoff liger paa, 
for-uden hin unge greffue Hendrich, 
hannem maa ieg aldriig faa." 

30
"Er dett unge greffue Hendrich, 
y haffuer y hiertit kier, 
vid mend, iomfru Roden-sang, 
hand souer eder alt saa ner." 

31
"Er dett hin unge greffue Hendrich, 
ther mig soffuer saa ner: 
naade mig Gud-fader y himerig, 
at min fader ichi er her!" 

32
"Wor nu bode fader och moder 
oc alle eders venner her [inde]; 
tha er ieg den neste y hende, 
y haffuer y ditte sinde." 

33
Skam faa den terne, 
och lyde hun der-paa! 
hun gich till Giert konings gord 
och sagde hannem saa. 

34
"Woger op, Giert konngen! 
i soffuer alt
[8]+1: I udg.: "alt-for lenge".
[9]+1: alt forlenge (lange?).
forlenge!
 
det er hin unge greffue Hendrich, 
souer mett eders dotter i senge." 

35
Dit vor Giert kongen, 
hand rober offuer all sin gordt: 
"Voll
[10] I udg.: "Vell".
op, minne danne-suenne,
 
y drager eders brynie paa!" 

36
Ditt vor Giert kongen, 
hand ind att døren trend; 
alle di iomfruer y skoffsall 
di stander hannem op igien. 

37
Der vor lyst y skoff-sall 
att høre der-opaa: 
kongen hand gaff sin dotter bort, 
och greffuen hand hender tog. 

38
Der vor glæde y kongens gaard, 
der skienchis bode miød oc vin; 
oc glade da vor di iomfruer, 
huer kom hiem til sin. 
:: Nu leffuer
[11] I udg.: "løffue[s]".
skoff-sall mett eren. ::