Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 86
Side: 150 v
Titel: Ridder Stig og Skottekongens Datter
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 399 A VII 125-126
Kommentar: -
1 | |
| Ditth vor ungen rider Sty, | |
| hand lader guld-snechi boe; | |
| hand siger, hand vill till Skotter-kongens land, | |
| hand vill bode segell oc roff. | |
| :: Y roffuer fra land, y taller mett saa vennen! :: | |
2 | |
| Wand di op dieris silchi-segell | |
| och høgdt y forgyldene roe; | |
| saa seglit di ind till Skotter-kongens land | |
| oc minder end monider tho. | |
3 | |
| Der loe di y monider, | |
| oc der loe di udi tre; | |
| di kunde ichi Skotter-kongens dotter, | |
| di kunde hinde ichi faa at sie. | |
4 | |
| Ditt vor om en hellig søndag, | |
| saa hellig vor den tid, | |
| till kierche ville Skotter-kongens dotter | |
| alt mett hindis møer ny. | |
5 | |
| Ditt vor iomfru Ingefred, | |
| hun sig offuer axell saa: | |
| "Huem er os di fremmede mend, | |
| som os mone effter gaa?" | |
6 | |
| Ditt daa suarit hindis tieniste-møø, | |
| dett dristigeste der hun torde: | |
| "Det er anthen nogen skib-brøden mend | |
| heller aff kongens gaard." | |
7 | |
| "Wi er ingen skib-brøden mend, | |
| ichi heller aff kongens gaard; | |
| vi ere nogen fattige fisker-drenge, | |
| er seglit udaff vor haffuen. | |
8 | |
| Wi ere nogen fattige fisker-drenge, | |
| er seglit udaff vor haffuen; | |
| vill y dit, skøne iomfru, | |
| sig os eders nafn!" | |
9 | |
| "Er y nogen fattige fisker-drenge, | |
| vill y mitt naffn att kiende: | |
| daa heder ieg iomfru Ingefred, | |
| itt spegell offuer alle kuinde." | |
10 | |
| "Heder y iomfru Ingefred, | |
| itt spegell offuer alle kuinde, | |
| loffuit wer Gud-fader y himerig, | |
| ieg eder her kand finde!" | |
11 | |
| Saa tog di iomfru Ingefred | |
| saa listelig i dieris fange; | |
| saa løffte de hende saa listelig | |
| alt inden den skibis staffuen. | |
12 | |
| Saa vandt di op dieris silchi-segell | |
| och høgdt y forgyldene roe; | |
| och seglit di ind till Danmarch | |
| oc minder ennd monith tho. | |
13 | |
| Saa seglit di ind till Danmarch | |
| och minder end maanith tho; | |
| det vor unger ryder Sty, | |
| hand lod sit brølup boe. | |
| :: Y roffuer fra land, y taller mett saa vennen! :: |