Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 82
Side: 147 r
Titel: Liden Kirstins Harm
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 434 A VII 403
Kommentar: VII 403
1 | |
Liden Kierstien syder udi høffue-lofft, | |
hun syer mett sillcki-tuende; | |
oc der kom gangendis den skøne møø, | |
oc talit hun saa till hinde. | |
:: Mett rett tolmoddyghed bær hun all sin angist. :: | |
2 | |
"Stadt op, liden Kierstin, | |
och kled du dig bradt, | |
du skalt ind till fremmede land | |
och lide angist och harm." | |
3 | |
Op stod liden Kierstin, | |
tog skryen [1] I udg.: "skr[ep]en". under armen; | |
siden saa gaar hun y fremmede land | |
och lide baade angiste och harm. | |
4 | |
Dit wor liden Kierstyn, | |
stod under grønen lide; | |
syer hun herre Peder, | |
y marchen monne hand ride. | |
5 | |
"Huilcken ud-aff mine suenne | |
vill holle mine hest udi mielle? | |
nu syer ieg den skøne iomfru, | |
som mig løster mett att huile." | |
6 | |
Drog hand aff sin kiortell, | |
och hand vor alt saa bloe; | |
tog hand liden Kierstin, | |
satte hinde der-opaa. | |
7 | |
Ditt vor aarlig om morgen, | |
dagen giordis lius; | |
hand tog opaa sin skiorte, | |
den vor aff silcky huid. | |
8 | |
Hand tog opaa sin skiorte, | |
den vor aff sylcki-tuinde: | |
"Rett aller foer ieg en anden, | |
der lignis motte vid hinde. | |
9 | |
Hør y, liden Kierstyn, | |
huad ieg spør eder ad: | |
huem daa vor eders fader, | |
och huad daa heder eders moder?" | |
10 [2] Vedel retter i Randen Navnene til Børsting og Baffmer. | |
"Brøsting saa heder min moder, | |
ditt siger ieg eder [for] sand; | |
Baffuen hede min fader, | |
en saa rask en mand." | |
11 | |
"Heder Baffuen fader din, | |
och ditt sig du mig forsandt, | |
full ussell bleff ieg broder din, | |
mig skull henden [3] I udg.: "hende". den vande." | |
12 | |
Tog hand liden Kierstyn, | |
løffte hende opaa sin hest; | |
hand førde hinde till sin egen gaard, | |
som hand kunde all-best. | |
13 | |
Wor hun der udi maanit, | |
oc vor hun der udi tho; | |
hand gaff hende den gieffuiste ridder, | |
som paa ditt land mone boe. | |
:: Med rett tolmodighed ber hun all sin angist. :: |