Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 82
Side: 147 r
Titel: Liden Kirstins Harm
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 434 A VII 403
Kommentar: VII 403


1
Liden Kierstien syder udi høffue-lofft, 
hun syer mett sillcki-tuende; 
oc der kom gangendis den skøne møø, 
oc talit hun saa till hinde. 
:: Mett rett tolmoddyghed bær hun all sin angist. ::

2
"Stadt op, liden Kierstin, 
och kled du dig bradt, 
du skalt ind till fremmede land 
och lide angist och harm." 

3
Op stod liden Kierstin, 
tog skryen
[1] I udg.: "skr[ep]en".
under armen;
 
siden saa gaar hun y fremmede land 
och lide baade angiste och harm. 

4
Dit wor liden Kierstyn, 
stod under grønen lide; 
syer hun herre Peder, 
y marchen monne hand ride. 

5
"Huilcken ud-aff mine suenne 
vill holle mine hest udi mielle? 
nu syer ieg den skøne iomfru, 
som mig løster mett att huile." 

6
Drog hand aff sin kiortell, 
och hand vor alt saa bloe; 
tog hand liden Kierstin, 
satte hinde der-opaa. 

7
Ditt vor aarlig om morgen, 
dagen giordis lius; 
hand tog opaa sin skiorte, 
den vor aff silcky huid. 

8
Hand tog opaa sin skiorte, 
den vor aff sylcki-tuinde: 
"Rett aller foer ieg en anden, 
der lignis motte vid hinde. 

9
Hør y, liden Kierstyn, 
huad ieg spør eder ad: 
huem daa vor eders fader, 
och huad daa heder eders moder?" 

10
[2] Vedel retter i Randen Navnene til Børsting og Baffmer.
"Brøsting saa heder min moder, 
ditt siger ieg eder [for] sand; 
Baffuen hede min fader, 
en saa rask en mand." 

11
"Heder Baffuen fader din, 
och ditt sig du mig forsandt, 
full ussell bleff ieg broder din, 
mig skull henden
[3] I udg.: "hende".
den vande."
 

12
Tog hand liden Kierstyn, 
løffte hende opaa sin hest; 
hand førde hinde till sin egen gaard, 
som hand kunde all-best. 

13
Wor hun der udi maanit, 
oc vor hun der udi tho; 
hand gaff hende den gieffuiste ridder, 
som paa ditt land mone boe. 
:: Med rett tolmodighed ber hun all sin angist. ::