Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 81
Side: 144 v
Titel: Mø værger Æren
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 189 Ac IV 106-107
Kommentar: IV 103-105a
Generelle oplysninger: Versetallene ere tilskrevne af Vedel.
c er noget sjusket; A. S. Vedel har søgt at bøde derpaa ved efter en anden ham bekjendt Afskr. at gjøre nogle Rettelser og Tilføjelser i Hdskr.


1
Stalt Ingelille sporde moeder sin: 
:: For-glem ichi mig! ::
"Maa ieg gaa till weckte i nat?" 
:: Hun traad herrlig. ::

2
"Huad vilt du ad vecktit i nat, 
men der er huerchen søster eller broder! 

3
Du haffuer ichi broder uden en, 
min kiere datter, bliff hieme!" 

4
[1] Hdskr. har altsaa egl. V. 4-5 som eet tolinjet Vers med L.2 forskreven.
Saa lenge daa bad den iomfru fyn, 

5
hun vill ichi tro den ferie-mand. 

6
Hun tog sielff oren i sin hand, 
hun ville ichi tro den ferie-mand. 

7
Der hun kom till Tørssøø, 
der gich en dands met fruer och møer. 

8
Rider och suenne beginte en dantz, 
stalt Ingelill saatte sig, hun giorde en krandz. 

9
Meltte det Turi under øø: 
"Huem skall haffue den krands, du giør?" 

10
"Ieg giør ichi krands till anden mand, 
end till min broder, ieg vell vndt."
[2] I udg.: "undt".
 

11
"Inger
[3]+1: I udg.: "Inger-lille".
lillele, om dig tychi
 
y afften vill ieg till ditt bure gaa." 

12
"Du tør ichi gaa till bure min, 
ieg lader ryder ichi y afften ind." 

14
[4] Før denne strofe har Vedel tilføjet en strofe 13.
Inger-lille suøber sig y skiend, 
saa gaar hun til broder sin. 

15
"Hør du, her Peder, kiere broder din:
[5] I udg.: "min".
 
y afften daa hielp du søster din!" 

16
"Ieg skall dig hielpe, ieg skall dig fry, 
skulle dit ind koste mit unge liff." 

17
Syldig om afften, røg full oe, 
her Thure glemte ychi, huort hand ville gaa. 

18
Hand met sig di ryder nye, 
till Inger-lellis bure saa gange [di]. 

19
Først tog hand ny, saa tog hand fem, 
till Inger-lillis bure gich hand met dem. 

20
Hand klapitt paa døren under skiend: 
"Du stadt op, Inger-lille, lad mig ind!" 

21
"Ingen haffuer ieg støffuen sat, 
oc ingen lader ieg ind om natt." 

22
"Wiltu, Inger-lille, lade mig ind? 
ieg haffuer ichi uden min liden smaa-dreng." 

23
"Ere i ene, och ere y tho, 
y aff
[6]+1: I udg.: "afften".
afften skall y ude staa."
 

24
"Wiltu ichi till døren gaa, 
daa vill ieg døren offuer dig slaa." 

25
"Hør du, her Peder, broder min: 
stadt op oc hielp du søster din!" 

26
Her Peder tog huassit suerd y hand, 

27
hand kund ichi sye sit egit blod.
[7] rettere c: hand kund ichi see for sit egit blod; og hermed stemmer ogsaa svensk 6: så bloden om hans panna rann.
 

28
Her Peder hand kaste suerd aff hand: 
"Hielp dig, søster, om du kandt!" 

29
Inger-lille tog suerd y hand, 
saa gaar hun i døren at stande. 

30
Stalt Ingelill hog, til hun vor mod, 
hun stod y femtens
[8] kuriøs Ejeform.
ryders blod.
 

31
Saa sore mone hun kuide, 
den tid hun klede sin broders lig. 

32
Den iomfru luchte sin loffuis
[9]+1: I udg.: "lofftis-dør".
dør,
 
hun gich y seng, som hun giorde før. 

33
Der kom rydende
[10] I udg.: "tydende".
offuer kongens boer:
 
"Paa Tørssø er stoit saa stoert yt mord. 

34
Paa Tørssø er stoer kuide: 
wyet saa er di ryder ny." 

35
Kongen slog sin hand mod bord: 
"Huem haffuer giort den unde mord?" 

36
"Døde er ny, och døde er fem,
[11] Mon dog ikke oprindelig: Døde ere ni, og saare ere fem? - Herr Ture regnes da ikke med og har maaske holdt sig udenfor Kampen.
 
saa skøn en iomfru haffuer wyet dem." 

37
Kongen hand melte it ord met kuide: 
"Den iomfru fører i fangen hid!" 

38
Kongens mend kom rydendis y giorde,
[12] I udg.: "gaard".
 
ud stod iomfruen, vor suøbt y mord. 

39
"Her stander y, iomfru fauer och fin! 
y afften skall y min herre finde. 

40
Huad heller vill y eder fangen giffue, 
heller y vill till kongen ride?" 

41
"Iche vill ieg mig fangen giffue, 
saa vell tør ieg till kongen ryde." 

42
Iomfruen ind att døren trend, 
recher hun kongen sin huide hand. 

43
"Hør y, iomfru fouer och fyn! 
hui haffuer y wyett saa
[13]+1: "saa mange" (el. "mangen") overstreget i Hdskr., uvist om af Vedel eller af Skriveren selv; snarest vel det sidste, da det er en Skrivfejl; se næste Vers.
mange kiemper min?
 

44
Uden troldom dytt icki vere kand, 
y wyett saa mangen erlige mand." 

45
"Troldom ieg aldrig nam,
[14] L. 1-2; Rimmangelen har snarere sin Grund i, at der for dragne suerd skulde læses brune brand (næppe lært ∼ sværd).
 
ieg slog dem met dragit suerd. 

46
Di kom ichi met ander sag, 
end di ville mig met vollen tage. 

47
I ere en koning alt saa riig, 
y skulle forsuare mig och mine lige. 

48
Dit giorde mig y min hoff saa mod, 
min broder loe alt for min fod. 

49
Haffde di end verit en thid ny, 
ieg skulle lige saa haffue veyet di." 

50
Kongen klapit hende vid huiden kind: 
"Saa vist er y en iomfru fyn!" 

51
Den iomfru gred och ichi før daa, 
der hun skulle till skriffte gaa. 

52
Hun fich ichi fredag at faste uden en, 
for di vor alle volds-mend. 

53
Inger-lille red aff kongens gaard 
med høge guld-krune och udslagit hoer. 

54
Med høge guld-krune och udslagit hoer, 
:: Forglem ichi mig! ::
hinder bad en ryder aff kongens gaard. 
:: Oc hun trod herlig. ::