Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 80
Side: 143 v
Titel: Hr. Vilkor
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 413 D VII 189
Kommentar: VII 193b
1 | |
| Her Werckild oc hans stolbroder | her Verkil og hans staldbroder |
| oc di haffuer lagd dieris lagd i-aar. | og de haver lagt deres lag i år. |
| :: Ind søriger hun for hannem alt saa lønlig. :: | :: end sørriger hun for hannum alt så lønlig. :: |
2 | |
| Her Werckild hand vogner oc [1]+3: I udg.: "aa myd-i-natt". myd i natt, | her Verkil han vågner og midt i nat, |
| hand tald sin drøm saa offuer-brat. | han talt sin drøm så overbrat. |
3 | |
| "Mig tøckthe, stolt Adelus for mig stod | "mig tykte, stolt Adelus for mig stod |
| y skarlagens-k[i]ortell rød." | i skarlagenskjortel rød." |
4 | |
| Ditt milte den suen, som her Werckeld stod nest: | det mælte den svend, som her Verkil stod næst: |
| "Du haffuer stolt Adelus y hiertitt aller-kierist." | "du haver stolt Adelus i hjertet allerkærest." |
5 | |
| Her Werckill hand lader di løne-breffue skriffue, | her Verkil han lader de lønnebrev skrive, |
| och dennem lader hand stolt Adellus giffue. | og dennum lader han stolt Adelus give. |
6 | |
| Stolt Adellus tog breffuit, oc der hun i saa: | stolt Adelus tog brevet, og der hun i så: |
| "Nu raade Gud-fader, huor elskoen maa." | "nu råde Gudfader, hvor elskoven må." |
7 | |
| Di ord vor icke halff ud-tall, | de ord var ikke halv udtal, |
| før-end her Werckilld kom ridendis y gaardt. | førend her Verkil kom ridendes i gård. |
8 | |
| "Du skønt dig, her Werckill, udaff min giordtt, | "du skynd dig, her Verkil, udaf min gård, |
| før-end dit wor for min fader sagt!" | førend det var for min fader sagt!" |
9 | |
| "Minne suenne di skalt alt vogee [2] vist først skrevet vogtte. y stoffue, | "mine svende de skalt alt våge i stue, |
| oc sielff vill vi udi høffuelofft soffue." | og selv vil vi udi højeloft sove." |
10 | |
| Ditt første di vor udi høffuelofft lagd, | det første de var udi højeloft lagt, |
| daa vor dett for hendis fader sagd. | da var det for hendes fader sagt. |
11 | |
| Di stødtte paa døren mett glauinde och spyd: | de stødte på døren med glavinde og spyd: |
| "Du stadt op, her Werchild, du gach her-ud!" | "du stat op, her Verkil, du gak herud!" |
12 | |
| Stalt Adellus hun paa gollit sprang: | stolt Adelus hun på gulvet sprang: |
| "Och alt mith røde guld biuder ieg for ham." | "og alt mit røde guld byder jeg for ham." |
13 | |
| Och der dett røde guld ichi rand, [3] I udg.: "vand". | og der det røde guld ikke randt, |
| saa bød hun alt hindis huide sølff for ham. | så bød hun alt hendes hvide sølv for ham. |
14 | |
| Her Werckild hand paa gullit løb, | her Verkil han på gulvet løb, |
| sit gode suerd hand for sig skød. | sit gode sværd han for sig skød. |
15 | |
| Her Werckill hand slog, till hand vor mod, | her Verkil han slog, til han var mod, |
| hand stod vell y III hundrit slett. | han stod vel i tre hundred slæt. |
16 | |
| Her Werckild hand hog, der hand vor mod, | her Verkil han hug, der han var mod, |
| hand stod vell y hundrit mands blod. | han stod vel i hundred mands blod. |
17 | |
| Her Werckild hand binder sit suerd vid sye: | her Verkil han binder sit sværd ved side: |
| "Y kommer, stolt Adellus, oc vi vill ride!" | "I kommer, stolt Adelus, og vi vil ride!" |
18 | |
| "Gierne vill ieg mett eder ride, | "gerne vil jeg med eder ride, |
| om di var iordit, di her søllige lige." | om de var jordet, de her søllige lige." |
19 | |
| "Øffueren haffuer vi bode frender och ryge, | "øveren haver vi både frænder og rige, |
| som maa begraffue de her søllige lige." | som må begrave de her søllige lige." |
20 | |
| Her Werckild hand haffde en folle saa spag, | her Verkil han havde en fole så spag, |
| hand sotte stolt Adellus vid sin bag. | han satte stolt Adelus ved sin bag. |
| :: Nu sørger hun for ham i-saa lønlig. :: | :: nu sørger hun for ham iså lønlig. :: |