Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 8
Side: 13 v
Titel: Esbern og Sidsel
Trykt: U
Udgivet i: DgF: 250 Ac (Aa: IV 512-514)
Kommentar: IV 537-538


1
Her Esbern thiener i kongens gaard, |  her Esben tjener i kongens gård,
alt j saa mange gode dage, alt i så mange gode dage,
hand feste | den stolte iomfru Sitzile, han fæste den stolte jomfru Sisele,
kongen hannom | forlenning gaff, kongen hannum forlening gav,
:: nu lengis mig i land | hiem till min kierist | :::: nu længes mig i land hjem til min kærest ::

2
Thi vor sammen vdj maanet de var sammen udi måned
och icke | wden maanet tho, og ikke uden måned to,
her Esbern drømmer en | drøm om nat, her Esben drømmer en drøm om nat,
hand skulle aff Landt | gaa. |  han skulle af land gå.

3
Voger i op stalte fru Sitzile våger I op stolte fru Sisele
i vender | eder hid till mig, I vender eder hid til mig,
vdaff min stercke drømme |  udaf min stærke drømme
da skall ieg sige digh |  da skal jeg sige dig

4
Orloff vill ieg aff eder bedis, orlov vil jeg af eder bedes,
i er min | hiertens[-]kieer, I er min hjertenskær,
ieg haffuer drømt en drøm | i nat, jeg haver drømt en drøm i nat,
ieg bier icke lenge her | [sideskift] jeg bier ikke længe her

5
Orloff vill ieg eder icke spare, orlov vil jeg eder ikke spare,
i er min | edelig herre, I er min ædelig herre,
herre gud lade ether saa vell | fare, Herre Gud lade eder så vel fare,
och alldrig vnde ieg eder verre |  og aldrig unde jeg eder værre

6
Thet vor om en sønndag det var om en søndag
hand skulde | till kircke fare, han skulle til kirke fare,
hand foer till sin sogne[-]kircke | , han for til sin sognekirke,
hand lagde sin ferd vdj loffue, |  han lagde sin færd udi lage,

7
Hand foer till sin sogne[-]kircke, han for til sin sognekirke,
hannd | lÿste sin ferd j laffue, han lyste sin færd i lage,
hand bad the danne[-]folck | , han bad de dannefolk,
at æde med sig j dagh. |  at æde med sig i dag.

8
Thi aade och druck de åde og druk
miød oc den klare | win, mjød og den klare vin,
op stod her Esbern op stod her Esben
oc helsir hand | venner sin |  og hilser han venner sin

9
Er her nogit danne[-]folck, er her noget dannefolk,
som ieg | haffuer giort till meen, som jeg haver gjort til men,
oc heffner det | paa mig selff, og hævner det på mig selv,
oc icke paa then lille[-]green |  og ikke på den liljegren

10
Er her nogit danne[-]folck, er her noget dannefolk,
som iegh | haffuer giort i[-]mod, som jeg haver gjort imod,
i morgen for min | port, i morgen for min port,
ieg giffuer ether ther[-]for buod. |  jeg giver eder derfor bod.

11
Her Esbern red till skiibet, her Esben red til skibet,
hannom fulde | saa stuor en almue, hannum fulgte så stor en almue,
aldrig kom fru Sitzilis | huide haand, aldrig kom fru Siseles hvide hånd,
aff her Esberns sadell[-]bue, |  af her Esbens saddelbue,

12
Hun lagde sin arm paa hans huide hals, |  hun lagde sin arm på hans hvide hals,
hun var met røde guld lest, hun var med røde guld læst,
raade thet gudfader | j himmerig, råde det Gudfader i himmerig,
naar wj skall findis nest |  når vi skal findes næst

13
Raade thet gud[-]fader i himmerig, råde det Gudfader i himmerig,
naar wj | skall bode findis, når vi skal både findes,
min herre ieg er met | eders barn, min herre jeg er med eders barn,
saa saare mig fordj lenges |  så såre mig fordi længes

14
Hand achter sig icke borthe at verre han agter sig ikke borte at være
j | vinther flere end en, i vintre flere end en,
det bleff fulde | XV det blev fulde femten
før hand kom hiem igien. |  før han kom hjem igen.

15
Hand stod paa then hellige graff, han stod på den hellige grav,
och | messen vor got at høre, og messen var god at høre,
saa kom hand | sin kierist i hu, så kom han sin kærest i hu,
som hand vor van at | gøre |  som han var van at gøre

16
Her Esbern tager skrepen paa sin bag, |  her Esben tager skræppen på sin bag,
pigstaffuen i sin haand, pigstaven i sin hånd,
geste hand sin | morbroder, gæste han sin morbroder,
en iulle[-]afften kuld.
[1] Version Aa har: at kuelde.
| [sideskift]
 
en juleaften kold.

17
Her peder setter sit folck till bordz, her Peder sætter sit folk til bords,
alt | som hand kunde best, alt som han kunne bedst,
forwden den fattige | pillegrim, foruden den fattige pilegrim,
hand settis ved døren nest |  han sættes ved døren næst

18
Her peder hand skiencker bode miød oc win, |  her Peder han skænker både mjød og vin,
met huide begger aff hende, med hvide bæger af hænde,
Drick du | fattig pillegrim, drik du fattig pilegrim,
nÿes kommen aff fremmde | lannde. |  nys kommen af fremde lande.

19
Nÿes er ieg kommen aff fremmde land, |  nys er jeg kommen af fremde land,
nÿes er ieg kommen here, nys er jeg kommen here,
huor lider stalte | fru Sitzille, hvor lider stolte fru Sisele,
huor giemmer hun sin erre. |  hvor gemmer hun sin ære.

20
Well maa stalte fru Sitzille, vel må stolte fru Sisele,
vel gemmer
[2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "gem-mer".
hun sin erre,
 
vel gemmer hun sin ære,
vor ieg kongen aff | thette land, var jeg kongen af dette land,
en krone skulle hun bære, |  en krone skulle hun bære,

21
Suared thett stalte fru Ingeborrig, svaret det stolte fru Ingeborrig,
met | tuckt hæder oc ære, med tugt hæder og ære,
vill j mig j høÿe[-]lofft | følge, vil I mig i højeloft følge,
ieg vill giør eder hederliig kleder. |  jeg vil gør eder hæderlig klæder.

22
Haffuer tack stalte fru Ingeborrig, haver tak stolte fru Ingeborrig,
alt | for ethers megit ære, alt for eders meget ære,
skall min kiere | fru Sitzille, skal min kære fru Sisele,
mig see i mine pillegrims[-]kleder | . | [sideskift] mig se i mine pilegrimsklæder.

23
Her peder rider for slottit ind, her Peder rider for slottet ind,
hand | vor vell suøbt i skinnd, han var vel svøbt i skind,
wd stod stalte fru | Sitzille, ud stod stolte fru Sisele,
nÿes kommen fra kircke hiem. |  nys kommen fra kirke hjem.

24
Velkommen her peder velkommen her Peder
oc kiere broder min |  og kære broder min
huad er ether till møde lagdt, hvad er eder til møde lagt,
huj gester j | mig nu thette sindt |  hvi gæster I mig nu dette sind

25
Thet suared her peder det svaret her Peder
hand vor vell suøbt j | skinnd, han var vel svøbt i skind,
oc ieg haffuer slagit mand ihiell |  og jeg haver slaget mand ihjel
oc thet er sorgen min |  og det er sorgen min

26
Her Esbern haffuer pigstaffuen i sin haand, |  her Esben haver pigstaven i sin hånd,
hand stander vnder høÿeloffs[-]suale, han stander under højeloftssvale,
hand bleff | i sit hierte glad, han blev i sit hjerte glad,
hand hørde sin kieriste tale. |  han hørte sin kæreste tale.

27
Stalt Sitzille satte sit folck till bordz, stolt Sisele satte sit folk til bords,
alt som | hun kunde best, alt som hun kunne bedst,
foruden den fattige pillegrim |  foruden den fattige pilegrim
hand settis ved dørren nest. |  han sættes ved døren næst.

28
Stalt Sitzille skenckte bode miød oc win, |  stolt Sisele skænkte både mjød og vin,
met huide beger paa hende, med hvide bæger på hænde,
drick du fattig | pillegrim, drik du fattig pilegrim,
nÿes kommen aff fremmde lande. |  nys kommen af fremde lande.

29
Nÿes er ieg kommen [aff] fremmede lande | [sideskift] nys er jeg kommen [*] fremmede lande
nÿes er ieg kommen her, nys er jeg kommen her,
vill j Lanne | mig huss j nat, vil I låne mig hus i nat,
alt for her Esberns siel. |  alt for her Esbens sjæl.

30
Tha daanit stolten fru Sitzille, da dånet stolten fru Sisele,
alt vnder | skarlagen[-]skinnd, alt under skarlagenskind,
oc kiende j her Esbern |  og kendte I her Esben
oc kiere herre min |  og kære herre min

31
Hand kaste skrepen aff sin bag, han kaste skræppen af sin bag,
och pigstaffuen
[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "pig-staffuen".
aff sin haand,
 
og pigstaven af sin hånd,
ver hand en horen[-]søn | , vær han en horensøn,
ther sig nu døler lenger |  der sig nu dølger længer

32
Stalt Sitzille satte sit folck till bordz, stolt Sisele satte sit folk til bords,
alt | som hun kunde best, alt som hun kunne bedst,
oc sette hun her | Esbern, og sætte hun her Esben,
sig selff aller[-]nest |  sig selv allernæst

33
Thet vor stalte fru Sitzille det var stolte fru Sisele
hun kalder | at suennne tho, hun kalder ad svende to,
beder j kirstine min kiere | dater, beder I Kirstene min kære datter,
i stoffuen ind for mig gaa |  i stuen ind for mig gå

34
Beder j kirstine min kiere dater beder I Kirstene min kære datter
i stoffuenn
[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "stoff-uenn".
ind for mig gaa,
 
i stuen ind for mig gå,
hun er nu fulde | XV aar, hun er nu fulde femten år,
hun alldrig sin fader saa |  hun aldrig sin fader så

35
Nu haffuer stalten fru Sitzille, nu haver stolten fru Sisele,
foruundit | [sideskift] bode angist oc harm, forvundet både angest og harm,
hun soffuer nu saa | gladelig, hun sover nu så gladelig,
paa her Esberns arm, på her Esbens arm,
:: nu lengis | mig wdj Lanndt till min kierist | :::: nu længes mig udi land til min kærest ::

Finis |  *****