Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 79
Side: 142 r
Titel: Herr Enevolds Søster
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 221 Ba IV 294
Kommentar: IV 297
Generelle oplysninger: Omkvæd 1 staar som trykt ved V. 1 kun der, siden bestandig: Du (Thu) rider paa g. v..
Omkvæd 2 staar kun ved første og sidste Vers, som der er trykt.
1 | |
| Her Ienuold sporde hand syster sin: | |
| :: Y rider offuer grønen vold! :: | |
| "Och hui daa falmer din fogre kiend? | |
| :: Ditt siger den suend, hinder haffuer loffuit. :: | |
2 | |
| Dig falmer lyd, dig falmer hoer, | |
| som then, ther hiertelig sorig haffuer. | |
3 | |
| Du kommer aldrig saa sildig [1] I udg.: "aarle". ind, | |
| du setter i sorinde [2] I udg.: "sørinde". hand under kind. | |
4 | |
| Du gaaer aldrig saa sildig at soffue, | |
| thu haffuer y such och sorig y hoffue." | |
5 | |
| "Min kiere broder, du sider huoss mig! | |
| och all min sorig siger ieg for dig. | |
6 | |
| Ieg vor gangen ud till aae, | |
| och flere iomfruer giorde och saa. | |
7 | |
| Der kam rydende di ryder ny, | |
| di veniste, mand ville med øyen sie. | |
8 | |
| Di otthe di red dieris vie bort frem, | |
| then niende hand holte, ieg tallit med ham. | |
9 | |
| Hand talde mig till med tuct och ære, | |
| ieg suarit hanem vell effter sin begiere. | |
10 | |
| Hand lagde itth guld-bond y min hand, | |
| ieg fich den sorig, ieg aldrig foruandt. | |
11 | |
| Ditt er tre vinter, siden ieg hannem saae, | |
| siden monne hand mig aldrig aff hiertit gaa." | |
12 | |
| "Hør du, kiere søster, huad ieg siger dig: | |
| och lad du mig dett røde guld sie!" | |
13 | |
| Ditt første her Ienuoll det guld-bond saa: | |
| "Then suend hand mone i Iudt-landt boe. | |
14 | |
| Min kiere søster, du ichi sorig! [3] I udg.: "sørig". | |
| ieg skall dig snarit til hannem føre." | |
15 | |
| Her Ienuold hand lod sin sneche boe, | |
| hindis ganger lod hand med røde guld skoff. | |
16 | |
| Hand vandt op sielchi-segell med forgyldene fløff, | |
| saa segler her Ienuold under øø. | |
17 | |
| Her Ienuold styrde sin sneche for landt, | |
| her Folmer hand rende sin ganger paa sand. | |
18 | |
| "I vere velkomen, y udkommens mend! | |
| och leffuer her Ienuolds søster end?" | |
19 | |
| "Iaa, vid mend, thaa giør hun saa! | |
| hinder kand ingen rider foe." | |
20 | |
| "Herre Gud daa segne ditt sledell [4] I udg.: "spedell". klar, | |
| for en gang ieg med hinder tallit! | |
21 | |
| Ditt er III vinter, siden ieg hinder saa, | |
| siden monne hun mig aldrig aff hiertit gaa." | |
22 | |
| "I-meden i haffuer den iomfru saa kier, | |
| y dag saa ere hun komen herre." | |
23 | |
| "Haffuer tach, herre Ienuold, for eders ere, | |
| y haffuer mig ført min hiertens-kiere!" | |
24 | |
| Herre Follmer druch brøllupe med den møø, | |
| :: Thu rider paa grønen vold! :: | |
| saa seglet her Ienuoll under øø. | |
| :: Dett siger den suend, der hun haffuer loffuit. :: |