Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 78
Side: 141 r
Titel: Brudebytte
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 428 Ba VII 316-317
Kommentar: VII 321b-322a


1
Ditt war herre Peder, 
hand red sig under øø; 
feste hand liden Kierstienn, 
hun war saa wenn en møø. 
:: Thi fryder hun sig daglige. ::

2
Feste hand liden Kierstinn 
allt mett saa megit gulld; 
thett will ieg for sanden sige, 
hun bliffuer hannem alldrig hulld. 

3
Ditt war herre Peder, 
hand red sig under øø, 
hen till sinn
[1] I udg.: "hinn".
lidenn Kierstinn,
 
hun var hans feste-møø. 

4
"Hør i det, min kiere feste-møø, 
allt om i
[2]+2: I udg.: "eder thøcker saa".
saa will:
 
ieg will mig bort ride 
och lade wort brøllupe boe." 

5
"Ieg siger eder, herre Peder: 
endog i haffuer mig fest, 
ditt er alltt bolld herre Nielus, 
ieg under i hierthet all-best." 

6
"Under i bolld herre Nielus best, 
siger mig thett paa eders tro: 
skall wi till-sammell bliffue, 
thett bliffuer mett megenn udroff. 

7
Hør i thett, lidenn Kierstinn: 
ieg haffuer eder alltt saa kier; 
dog maa di best till-samell were,
[3] I udg.: "bliffue".
 
till-sammell løster at were." 

8
Ditt war herre Peder, 
hand ganger at gorden frem; 
der møder hannem bolld herre Niellus, 
saa well thaa helsser hand hannem. 

9
"Vell mødt, herre Nielus, 
du est kiere stallbroder minn; 
nu giffuer ieg dig minn feste-møø 
till kiere feste-møø dinn." 

10
Thett suarit boll herre Nielus, 
och saa tog hand opaa: 
"Mig tøckis thett were itt siellsoms ord, 
och det du taller nu." 

11
"Ieg war mig bort ridende 
till den iomffru, ieg haffde fest; 
hun sagde, du wast denn samme suend, 
hun haffde
[4]+3: I udg.: "unte i hiertet bæst".
i hiertthett kiereste."
 

12
Thett war boll herre Nielus, 
tog herre Peder i sinn arm: 
"Giffuer du meg dinn feste-møø, 
forganger
[5] I udg.: "foruunden er".
all minn harm.
 

13
Giffuer du mig dinn feste-møø, 
och bode mett glede och roff, 
daa giffuer ieg dig min søster igenn, 
wi lader wort brolupe boe." 

14
"Giffuer du mig stallt Metthe-lelle, 
och kiere søster dinn, 
saa well lader ieg mig nøge, 
hun er enn iomffru saa finn." 

15
Saa skifftthe thi thett skiffthe, 
som Gud gaff dennem till rod; 
nu haffuer di bode glede och gammel 
denn stund di leffuer till-sammell. 
:: Thi fryder hun sig nu dagellige. ::