Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 78
Side: 141 r
Titel: Brudebytte
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 428 Ba VII 316-317
Kommentar: VII 321b-322a
1 | |
Ditt war herre Peder, | |
hand red sig under øø; | |
feste hand liden Kierstienn, | |
hun war saa wenn en møø. | |
:: Thi fryder hun sig daglige. :: | |
2 | |
Feste hand liden Kierstinn | |
allt mett saa megit gulld; | |
thett will ieg for sanden sige, | |
hun bliffuer hannem alldrig hulld. | |
3 | |
Ditt war herre Peder, | |
hand red sig under øø, | |
hen till sinn [1] I udg.: "hinn". lidenn Kierstinn, | |
hun var hans feste-møø. | |
4 | |
"Hør i det, min kiere feste-møø, | |
allt om i [2]+2: I udg.: "eder thøcker saa". saa will: | |
ieg will mig bort ride | |
och lade wort brøllupe boe." | |
5 | |
"Ieg siger eder, herre Peder: | |
endog i haffuer mig fest, | |
ditt er alltt bolld herre Nielus, | |
ieg under i hierthet all-best." | |
6 | |
"Under i bolld herre Nielus best, | |
siger mig thett paa eders tro: | |
skall wi till-sammell bliffue, | |
thett bliffuer mett megenn udroff. | |
7 | |
Hør i thett, lidenn Kierstinn: | |
ieg haffuer eder alltt saa kier; | |
dog maa di best till-samell were, [3] I udg.: "bliffue". | |
till-sammell løster at were." | |
8 | |
Ditt war herre Peder, | |
hand ganger at gorden frem; | |
der møder hannem bolld herre Niellus, | |
saa well thaa helsser hand hannem. | |
9 | |
"Vell mødt, herre Nielus, | |
du est kiere stallbroder minn; | |
nu giffuer ieg dig minn feste-møø | |
till kiere feste-møø dinn." | |
10 | |
Thett suarit boll herre Nielus, | |
och saa tog hand opaa: | |
"Mig tøckis thett were itt siellsoms ord, | |
och det du taller nu." | |
11 | |
"Ieg war mig bort ridende | |
till den iomffru, ieg haffde fest; | |
hun sagde, du wast denn samme suend, | |
hun haffde [4]+3: I udg.: "unte i hiertet bæst". i hiertthett kiereste." | |
12 | |
Thett war boll herre Nielus, | |
tog herre Peder i sinn arm: | |
"Giffuer du meg dinn feste-møø, | |
forganger [5] I udg.: "foruunden er". all minn harm. | |
13 | |
Giffuer du mig dinn feste-møø, | |
och bode mett glede och roff, | |
daa giffuer ieg dig min søster igenn, | |
wi lader wort brolupe boe." | |
14 | |
"Giffuer du mig stallt Metthe-lelle, | |
och kiere søster dinn, | |
saa well lader ieg mig nøge, | |
hun er enn iomffru saa finn." | |
15 | |
Saa skifftthe thi thett skiffthe, | |
som Gud gaff dennem till rod; | |
nu haffuer di bode glede och gammel | |
denn stund di leffuer till-sammell. | |
:: Thi fryder hun sig nu dagellige. :: |