Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 77
Side: 140 r
Titel: (Den vinter er bortgangen)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 180 Ca V 258-259
Kommentar: V 257
1 | |
| Den winther er forgangen | |
| med frøst och megenn kulld; | |
| den skøneste sommer hund stander och till | |
| med glede och møgen flyd [1] Sic udg. | |
2 | |
| Di øfftther [2] er jysk Form for "Urter". di er wdsprungenn | |
| i marcken saa mange folld; | |
| ieg wed saa høffuisk enn iomffru, | |
| hun haffuer all min glæde i wolld. | |
3 | |
| Hun haffuer megitt mere glede med sig, | |
| en nogenn i werdenn er till, | |
| med piber, bassoner, trometther | |
| och andre løstige spill. | |
4 | |
| Huer sind hun till mig sier | |
| och hindis øgenn op for mig slaaer, | |
| ieg glædis offuer allt min hierthe, | |
| och all minn soriig forgaaer. | |
5 | |
| Vor hun i den skare, | |
| som blomster di ere flest, | |
| alltt med di skiøneste er hun, | |
| i huadzens farffue hun bær. | |
6 | |
| Hindis farue di ere bode brouenn och bloe, | |
| och hind prisser saa mangen mand; | |
| ieg loffuer Gud Fader i himmerige, | |
| som mig denn glede aand. | |
7 | |
| Ieg tog hinder lystellige i min fagenn, | |
| ieg krøst hindis op till min brøst; | |
| ieg redis allt for denn falske klaffer | |
| och for hans falske lyst. | |
8 | |
| Ieg gyder icke lenger om hinder tallit, | |
| hun giør mit hiertthe saa wee; | |
| men skall ieg lenger fraa hinde were, | |
| langt heller saa war ieg død. | |
9 | |
| Di ere saa mange i werdenn till, | |
| som oss haffue haffdt for munde; | |
| Gud giffue, att wi motthe leffue den dag, | |
| deris talle ganger den[nem] till wnde. |