Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 75
Side: 137 v
Titel: Jomfru og Stalddreng
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 267 A V,1. 190
Kommentar: V,1. 212a
Generelle oplysninger: Omkvæd kun ved første og sidste Vers.


1
Her Peder hand skulle till hoffue at ride, 
och hand haffde ingen smaa-dreng: 
lidenn Kierstien hun war en hertoge-dotther, 
hun woctthe ditt fee fra enge. 
:: For inden den frid siell leffuer di wed denom bode. ::

2
"Høre i dett, lidenn Kierstien! 
i rider meg
[1] I udg.: "med".
mig till hoffue!
 
och i skall slide rød skarlagen, 
hos mig saa skall i soffue." 

3
"Och huad skall ieg till hoffue att gøre? 
ieg kand ingen hoffue-sed: 
mit hoer thett er icke skoren om-kring, 
icke haffuer ieg heller hoffue-kleder
[2]+1: I udg.: "hoffue-kleder".
o-paa."
 

4
Och thett stod saa i otthe aar, 
liden Kierstin tiente till hoffue: 
ingen wiste ther udi kongens gord, 
det hun war en frue. 

5
Her Peder hand haffuer en lydenn smaa-dreng, 
hand kand saa listellig kuede: 
hand haffuer hoer som sponden gulld, 
thi hoffmend kand hand well glede. 

6
Nu haffuer liden Kierstinn 
saa lenge till hoffue tiendt: 
och hindis egenn spore 
dem gider hun icke spenditt. 

7
Hindis egen spore 
denom gyder hun icke spendt: 
och icke hindis graa ganger 
hiem aff marckenn rendt. 

8
Nu haffuer lidenn Kierstinn 
for-vondit alle sine kuide: 
nu soffuer hun saa gladellige 
hos herre Peders side. 

9
Lidenn Kierstinn war en liden hoffue-dreng, 
hand tiendt i kongens gord: 
nu gaaer hun udi herre Peders gord, 
hun slider bode sabell och mordt. 
:: For inden den fryd saa leffuer di denom bode. ::