Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 74
Side: 136 r
Titel: Tre Søstre gifte
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 396 B VII 114-115
Kommentar: VII 116a


1
Her Peder hand kom fra tingit hiem, 
Kiersten-lele, hans datther hun ganger hannom ud igenn. 
:: Medenn dandssenn ganger udi lunde saa lett. ::

2
"I wer well-komen, kiere fader min, 
och huad war nyet i-dag paa tinge?" 

3
"Och det war nyet och thett war mest: 
hin rige herre Peder haffuer dig fest." 

4
"Haffuer hin rige herre Peder meg fest, 
Karenn-lelle, min søster, under hanem best." 

5
"Karenn-lelle, dinn søster, hun skall bide; 
du skallt haffue thenn, ieg will dig giffue." 

6
Lidenn Kierstin hun haffuer enn liden smaa-dreng, 
thenn sende hun herre Karll udi løne. 

7
"Bed hanem komme skøtt, och bed hannem komme bratt, 
om hand will thett haffue, thett ieg haffuer hannem iett." 

8
Denn liden smaa-dreng hand kaste di breffue paa bordt, 
lenge sod herre Karll, talle aldrig itt ord. 

9
Lenge sod herre Karll, och saa hand der-opaa: 
"Gud forbiudet skulle saa gaa! 

10
Thu bed hinde brud till kiercke fare, 
ieg skall hinde følge udi brude-skare." 

11
Och herre Karll hand kam icke før, 
før blossen stude tende for brude-hus-dør. 

12
Stollt Karine hun ud aff winduit saa: 
"Nu kommer herre Karll ridendis i wort gordt." 

13
Stallt Karine taller till søster sin: 
"Nu kommer herre Karll, aller-kiereste dinn. 

14
Nu kommer herre Karll, aller-kiereste din, 
nu fanger ieg kiere festemand dinn." 

15
Stallt Karinn hun slog hindis hender aff glede: 
"Maa her ingen udi brude-hussit kuede?" 

16
Thett suarit stallt Karens moder sinn:
[1] I udg.: "[f]inn".
 
"Du mott well kuede, kiere datther minn." 

17
Stallt Karine tog paa enn wisse at kuede, 
bode fruer och iomffruer epther hinder kuad. 

18
Herre Karll hand ind at døren trind, 
liden Kierstinn stoer hanem op i-genn. 

19
Stallt
[2] +1; rett: liden Kierstinn.
Karine recker ud hand fraa sig:
 
"Wille i, herre Karll, dantsse hos mig?" 

20
Som den dandz hun gick alle-best, 
thaa løffte herre Karll sinn brud till hest. 

21
Bradt kom bod for herre Peder och ind: 
"Herre Karll red bordt med lidenn Kierstin." 

22
"Och red hand bort mett lidenn Kierstin, 
giffuer meg ingen
[3] I udg.: "igenn".
hinn stallthenn Karinn!"
 

23
Ther war glede och sie der-opaa: 
herre Peder giffte sine datther tree. 

24
Hand gaff herre Karll hinn lidenn Kierstien, 
hand gaff herre Peder hind stallten Karinn. 

25
Hand gaff herre Peder hind stallte Karin, 
hand gaff hans broder hind skøne Madellien. 
:: Men dantzen ganger udi lunden saa lett. ::