Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 73
Side: 134 v
Titel: Hr. Bjørn paa Sønderborg
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 473 A VIII 62-63
Kommentar: VIII 75a


1
Ditt war ungenn herre Biønm,
[1] I udg.: "Biønn".
 
hand beder lege sadell opaa heste: 
"Ieg will ride till Sønder-borrig, 
wor danske kong at gieste. 
:: Och y-saa well. ::

2
Ieg will ride till Sønder-borig, 
der blendis bode mød och winn; 
der komer dantske dronning 
och saa hinn liden Kierstinn." 

3
Ditt daa suarit den liden smaa-dreng, 
stod kled i skarllagen rød: 
"Wi rider saa lenge till Sønder-borig, 
herre Biønm,
[2] I udg.: "Biønn".
di[t] bliffuer eders død."
 

4
Ditt war ungenn herre Biønm,
[3] I udg.: "Biønn".
 
och hand tog till sinn kniff: 
"War du icke min søster-sønn, 
daa skulle ditt koste dit liff!" 

5
Ditt war ungenn herre Biønm,
[4] I udg.: "Biønn".
 
hand rider att gadenn frem; 
der møder hannom rider och suenne, 
saa mangenn erllige mand. 

6
Ditt war ungenn herre Biønm,
[5] I udg.: "Biønn".
 
hand ind att dørenn trenn; 
ditt war daner-koning, 
hand stoer hannom op i-genn. 

7
Lenge stod ungen herre Biønn, 
och tenckte hand wed sig: 
"Monne ditt were for godenn min, 
ditt kongenn stod op i-mod mig?" 

8
"I were well-komen, ungen herre Biønn, 
i eder mett mig i-dag; 
dit haffuer ieg for sanden spordt, 
at y er wordenn minn suaffuer." 

9
"Haffuer i det for sanden sport, 
at ieg er wordenn eders suaffuer, 
dit skall lidenn Kierstinn till glede worde 
di dage, hun leffue maa." 

10
"Haffuer i loffuit min søster, 
hun er saa wenn enn møø, 
saa mend wid, ungen herre Biønn, 
for hindis skiull skall i død!" 

11
Ditt war ungenn herre Biørnn, 
hand suøber sit hoffuit i skiend; 
saa gaaer hand i høffue-lofft 
for danner-dronning
[6] først skrevet dan(n)er kongenn, men sidste Ord overstreget og dronning skrevet efter.
ind.
 

12
"Her sider i, daner-dronning, 
i ere en frue saa finn, 
och saa hinn liden Kierstienn, 
ieg skall for lade mit liff." 

13
Dit suarit danner-dronning, 
och saa tog hun opaa: 
"Thett forbiuder denn øuerste Gud, 
herre Biørnn, ditt skulle saa gaa!" 

14
Dit war ungen herre Biørnn, 
hand recker hinder huiden hand: 
"Y staar op, liden Kierstinn, 
y løsser min skiortte-bond." 

15
Op stod lidenn Kierstinn, 
hun løste hans skiorte-bond; 
torenn paa hindis kiender rand 
och neder paa hindis huide hand. 

16
Saa tog hun en kam aff gulld, 
hun kiemthe herre Biørns hoer; 
for huer en lock, och der hun lagde, 
hun fellder saa modige tore. 

17
"Høre i dett, liden Kierstien, 
i sørgit
[7] I udg.: "sørg[er]".
inthett for mig;
 
en halle wener riider 
saa giffuer eders broder ud-igenn." 

18
Ditt suarit danner-dronning, 
och saa tog hun opaa: 
"En halle wenner rider 
kand du ret alldrig foe." 

19
Ditt suarit liden Kierstinn, 
hun war saa wen enn møø: 
"Der skall aller rider fliere 
i Dannemarck for mig død." 

20
Op stod ungenn herre Biørnn, 
hand bød dennom alle gode-natt: 
"I mindis well, liden Kierstinn, 
denn tro, i haffuer mig yett." 

21
Saa tog di ungen herre Biønn, 
buckitt hanem offuer blanckenn skiolld; 
saa tog
[8] I udg.: "[h]og".
di hanem hoffditt fraa
 
allt offuer den sortthe molld. 

22
Foer offuer
[9] I udg.: "offuen".
wid di borige
 
der lod denn herre sit liff; 
for nedenn wid denn skorstienn 
der suallit
[10] I udg.: "suallt".
saa [wen] en wiff.
 

23
"Haffde ieg thett till-forne wist, 
gode villie haffde werit saa sterck, 
ieg wille icke haffue ladit weyet herre Biørnn i-dag 
for atthann tusind marck." 

24
Saa lade di hannom for norden wid den kiercke, 
och hinde for søndenn der-wid; 
der sprang tho roser aff begis deris mund 
och spendtist om den kiercke-kom. 
:: Och i-saa well. ::