Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 72
Side: 132 v
Titel: Linden paa Lindebjærg
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 205 E IV 189-190
Kommentar: IV 195a


1
Lyndenn hund stander paa Lynde-bierig, 
hund bogner allt med sine grene: 
her Eskell haffuer lockit hin liden Kierstien, 
sig siell till angist och mien. 
:: Hun byuder hannom alltt saa worllig. ::

2
Ditt war herre Eskell, 
beder lege sadell opaa heste: 
"Wi wille ride till Lynde-bierig, 
lidenn Kierstienn wille wi geste. 

3
Ditt war herre Eskell, 
hand kam der ridendis i gorde: 
ude stod lidenn Kierstienn, 
hun war well suøbt i mordt. 

4
Ditt war lidenn Kierstien, 
hun recker hannom huiden hand: 
"Hør y, herre Eskell, 
huy haffue y byd saa lenge?" 

5
"Hør i, lidenn Kierstienn!
[1] I udg.: "Kiertienn".
 
i tør icke epther mig lenge: 
ieg haffuer mig en iomffru fest, 
Krist unde mig hinde at fange!" 

6
"Och minder eder, herre Eskell, 
den tid i loffuit mig troe! 
i skulle mig alldrig suige 
di dage, i leffue maa. 

7
I loffuit mig icke i ager, 
i loffuit mig icke i skoff: 
y loffuit mig i min faders gord, 
alltt paa denn høffue-loffts broff." 

8
"Ieg will giffue dig Linde-bierig, 
der till di gorde ny, 
och enn udaff min suenne, 
huilckenn du wilt haffue aff dem."
[2] I udg.: "di".
 

9
"Ieg haffuer slet rød skarllonn, 
sidenn første ieg namm att gange: 
saa mend wid, herre Eskell! 
ieg actther mig enn rider at fange." 

10
"Daa leg du aff rød skarllon 
och tag opaa memmell
[3] I udg.: "wammell".
graa!
 
och loff du dig en bunde, 
om du kand icke en rider foe!" 

11
Ditt war liden Kierstinn, 
hun lader di lønne-breffue skriffue: 
och sender hun denem op att landit, 
hendis kiere moder att giffue. 

12
Ditt melltte hindis kiere moder, 
ther hun di breffue saa: 
"Wossen ieg nogen tid
[4]+1: I udg.: "tid".
ieg datther fick,
 
men hindis fader icke leffue motthe!" 

13
Ditt mellethe herre Peder, 
hand slog sin hand i-mod bord: 
"Ieg wille hinder for fader stoe, 
di dage ieg leffue maa." 

14
Ditt war herre Peder, 
hand beder lege sadell opaa heste: 
"Ieg will ride mig opaa landit, 
herre Eskell wille ieg gieste." 

15
Thett war herre Peder, 
hand kam der ridendis i gord: 
ude stod herre Eskell, 
hand war vel suøbt i mordt. 

16
"Ver wellkomen, herre Peder, 
och kiere stalbroder minn! 
huad hellder willtu dricke mød 
heller denn klare winn?" 

17
"Icke will ieg dricke mød 
heller den klare winn: 
du skalt tage lidenn Kierstin 
till kiere høstru dinn." 

18
"Ieg haffuer hinde bodett Linde-bierrig 
och der-till garde ny, 
och en ud-aff min suene, 
huilcken hun will haffue aff di." 

19
"Hun will icke haffue Linde-bierig, 
icke heller di gorde ny; 
di suene, som deg
[5] I udg.: "du".
haffuer,
 
hun skall icke haffue aff dy." 

20
Thett war herre Peder, 
och hand tog
[6]+1: I udg.: "tog".
[7]+1: Sic udg.
icke till sin kniff:
 
"Du skalt eckte lidenn Kierstienn i dag, 
heller dit skall koste dit liff." 

21
Ditt war stoer lyst i herre Eskells gord 
at lyde der-opaa: 
herre Peder gaff liden Kierstienn bort, 
herre Eskelld hand hinde tog. 

22
Tack haffue herre Peder, 
for hand war dydefuld: 
hand stoed sin steb-datther i faders sted, 
dog hindis fader war død! 

23
Nu haffuer liden Kierstienn 
for-wondit bode angist och kuide: 
hun soffuer nu saa gladellig 
wid herre Eskells side. 

24
Nu haffuer liden Kierstinn 
for-wonden bode angist och harm: 
nu soffuer hun saa gladellig 
paa herre Eskells arm. 
:: Hun bynder
[8] I udg.: "byuder".
hannom y-saa worlig. ::