Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 71
Side: 129 v
Titel: Flores og Margrete
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 86 F II 434-436
Kommentar: II 447a


1
Ieg will eder en wisse kuede, jeg vil eder en vise kvæde,
hund legger mig rede for munde: hun ligger mig rede for munde:
alltt huor herre Flores Bendickttssen alt hvor herre Flores Bendiktssen
hand iomffru Margrette well und[e]. han jomfru Margrete vel und.
:: Y lader eder mindis, i haffuer souit y riders arm! :::: I lader eder mindes, I haver sovet i ridders arm! ::

2
Her Harmand hand iomffru Margrette feste, her Herman han jomfru Margrete fæste,
herre Flores hand hinder miste: herre Flores han hender miste:
saa sore daa sørgit di unge tho, så såre da sørget de unge to,
som willen fogell paa kuiste. som vilden fugel på kviste.

3
Her Flores hand ganger om-kring kierke-gord, her Flores han ganger omkring kirkegård,
och roder hand med sine slecktt: og råder han med sine slægt:
"Haffde ieg nogenn, der mig wille hielpe i dag, "havde jeg nogen, der mig ville hjælpe i dag,
her Harmand skulle icke [brøllup] [dricke]." her Herman skulle ikke [*] [*]."

4
Ditt suarit herre Flores hans morbroder, det svaret herre Flores hans morbroder,
hand wiste fast beder rod: han vidste fast bedre råd:
"Fulld[-]well foer du enn anden iomffru, "fuldvel får du en anden jomfru,
huor som du willt hinde haffue." hvor som du vilt hende have."

5
"Ingenn stallte iomffru wille ieg haffue, "ingen stolte jomfru ville jeg have,
och ingenn thaa will ieg loffue: og ingen da vil jeg love:
ware mig en keiserens datther y bode, vare mig end kejserens datter i bude,
medens iomffru Margrette hun løffuer." medens jomfru Margrete hun lever."

6
Thett war omm en hellig søndag, det var om en hellig søndag,
di skulle till kiercke fare: de skulle til kirke fare:
saa bleff hun herre Flores war, så blev hun herre Flores var,
och fremerste i ridere-skare. og fremmerste i riddereskare.

7
Her Flores hand hollder opaa høffuen hest, her Flores han holder oppå højen hest,
hand suckitt och sørgitt saa sore: han sukket og sørget så såre:
fru Maregrette hun holler o-paa ganger graa, fru Maregrete hun holder oppå ganger grå,
hun fellder saa modig tore. hun fælder så modig tåre.

8
Messen war ud-sungen, messen var udsungen,
och folcken di foer hiem: og folken de for hjem:
herre Flores hand ganger till skamelle herre Flores han ganger til skammele
och hellser sin kiereste gode wenn. og hilser sin kæreste gode ven.

9
"Høre i, skøne fru Margrette, "høre I, skønne fru Margrete,
och huad ieg spør eder ad: og hvad jeg spørgr eder ad:
war dit med eders willie, var det med eders vilje,
thett i kom mig fraa hand?" det I kom mig fra hånd?"

10
"Thett haffuer mig fader och moder wollen, "det haver mig fader og moder volden,
och saa mine rige frender: og så mine rige frænder:
den sorig ganger alldrig aff min hoff, den sorrig ganger aldrig af min hu,
thett ieg kom eder fraa hende." det jeg kom eder fra hænde."

11
"Hør i, skøne fru Margrette, "hør I, skønne fru Margrete,
wille i føllge mig aff land: ville I følge mig af land:
daa will ieg slaa her Harmand i-hell da vil jeg slå her Herman ihjel
och tolle for eder den wonde." og tåle for eder den vånde."

12
"Ney wid mend, herre Flores! "nej vid mænd, herre Flores!
thett skall ieg
[1]+1: I udg.: "icke".
icke were min will
[2]+1: I udg.: "willge".
willge:
 
det skal *** ikke være min **** vilje:
den same Gud, och
[3] I udg.: "oss".
samell haffuer giffuitt,
 
den samme Gud, os sammel haver givet,
hand kand oss alle best at-skillie." han kan os alle bedst adskille."

13
Ditt war herre Flores, det var herre Flores,
hand fullde den frue till hest: han fulgte den frue til hest:
"Y mindis well, skøne fru Margrette, "I mindes vel, skønne fru Margrete,
huillckenn suend som i under best!" hvilken svend som I under bedst!"

14
"Iaa saa[-]mend, herre Flores! "ja såmænd, herre Flores!
ditt dragis mig well thill minde: det drages mig vel til minde:
motthe ieg løffue i tussin aar, måtte jeg leve i tusind år,
hand ganger mig aldrig aff sinde." han ganger mig aldrig af sinde."

15
Dett war skøne fru Margretthe, det var skønne fru Margrete,
hun kam till borrige-led: hun kom til borrigeled:
ude stod her Harmand, ude stod her Herman,
och huiller hand sig der-wid. og hviler han sig derved.

16
"I were well-kommen, skøne fru Margretthe! "I være velkommen, skønne fru Margrete!
huy haffuer eders øgenn saa runden? hvi haver eders øjen så runden?
i haffuer werit at kiercki i dag, I haver været ad kirke i dag,
herre Flores haffuer i der fundenn." herre Flores haver I der funden."

17
"Allt war ieg mig at kiercken i dag, "alt var jeg mig ad kirken i dag,
herre Flores ieg icke saa: herre Flores jeg ikke så:
ieg sporde, øngeste søster min jeg spurgte, yngeste søster min
leger siug i helle-traa." ligger syg i helletrå."

18
"War mig icke for min rige frender, "var mig ikke for min rige frænder,
som boer opaa ditte land: som bor oppå dette land:
ieg sier den dagelig ønck paa dig: jeg ser den dagelig ynk på dig:
ieg gaff dig gierne op med hand." jeg gav dig gerne op med hånd."

19
Ditt war Flores her Benedictissen, det var Flores her Benediktessen,
fick sott, och siug hand loe: fik sot, og syg han lå:
hans moder och hans søster tho hans moder og hans søstre to
di ganger hanem till och fraa. de ganger hannum til og fra.

20
Hans moder och hans søster hans moder og hans søstre
di ganger hanem till och fraa: de ganger hannum til og fra:
"Wistu nogenn i werden thill, "vedst du nogen i verden til,
och der din hoff leger paa?" og der din hu ligger på?"

21
"Ieg wed ingen i werden thill, "jeg ved ingen i verden til,
och der min hoff leger paa: og der min hu ligger på:
for-uden skøne fru Margretthe, foruden skønne fru Margrete,
och hinder kand ieg icke foe." og hender kan jeg ikke få."

22
"Ere thett skøne fru Margretthe, "ere det skønne fru Margrete,
och der din hoff till stoer: og der din hu til står:
ieg loffuer deg, min kiere sønn, jeg lover dig, min kære søn,
du skallt hinder fulld[-]well foe. du skalt hender fuldvel få.

23
Ere dit skøne fru Margretthe, ere det skønne fru Margrete,
och der din hoff till stoer: os der din hu til står:
saa mend will,
[4] I udg.: "wid".
herre Flores,
 
så mænd ****, herre Flores,
du skalt hinder snarlige foe." du skalt hender snarlige få."

24
Herre Flores hans moder lader tage en trold, herre Flores hans moder lader tage en trold,
lod skabe denn i hiertthe-lige:
[5] I udg.: "hiortthe-lige".
 
lod skabe den i hjortelige:
saa sende hun den till greffuens gard, så sendte hun den til grevens gård,
den gamle greffue at suige. den gamle greve at svige.

25
Her Harmand spenthe sin boue, her Herman spændte sin bue,
och hiorten wille hand skiude: og hjorten ville han skyde:
pillen stig sig till-bage igen, pilen steg sig tilbage igen,
i hans egitt hiertthe at bryde. i hans eget hjerte at bryde.

26
Ditt melltthe herre Harmand det mælte herre Herman
ud-aff saa møgen harm: udaf så megen harm:
"Gud naade oss, skønne fru Margretthe, "Gud nåde os, skønne fru Margrete,
wi haffuer icke till-samell ytt barnn!" vi haver ikke tilsammel et barn!"

27
Ditt suarit skøne fru Margretthe, det svaret skønne fru Margrete,
och hinde rand tore paa kiend: og hende randt tåre på kind:
"Dis riger daa er eders frender, "des riger da er eders frænder,
diss støre er skadenn minn." des større er skaden min."

28
Ditt war herre Harmand, det var herre Herman,
hand vendis till wegenn y dualle: han vendtes til væggen i dvale:
ditt will ieg for sanden sige: det vil jeg for sanden sige:
hand døde alltt wid di talle. han døde alt ved de tale.

29
Tog di herre Harmand, tog de herre Herman,
di lagde hanem i sortthen iord: de lagde hannum i sorten jord:
dit war skøne fru Margretthe, det var skønne fru Margrete,
hun fellder saa modigge tore. hun fælder så modige tåre.

30
Ind kom herre Flores hand
[6] I udg.: "hans".
dreng,
 
ind kom herre Flores hans dreng,
war kled y kiortell rød: var klædt i kjortel rød:
"Beder nu gott for greffuens siell! "beder nu godt for grevens sjæl!
nu ere hand død." nu ere han død."

31
Ditt war herre Flores, det var herre Flores,
hand slog di taffuelle-bord samell: han slog de tavelebord sammel:
"Loff were Gud-fader i Himmerige! "lov være Gudfader i himmerige!
noch daa war hand gammell." nok da var han gammel."

32
Ditt war herre Flores, det var herre Flores,
hand beder lege sadell paa heste: han beder lægge saddel på heste:
"Ieg will ryde mig op aff landit, "jeg vil ride mig op af landet,
fru Margretthe will ieg gieste." fru Margrete vil jeg gæste."

33
Ditt war Flores her Benedickssenn, det var Flores her Benediktssen,
hand kam der ridendis i gorde: han kom der ridendes i gårde:
ude stod skøne fru Margretthe, ude stod skønne fru Margrete,
hun war well suebt i mordt. hun var vel svøbt i mår.

34
"Herr stander i, skønne fru Margretthe! "her stander I, skønne fru Margrete!
i ere well suebt i skiend: I ere vel svøbt i skind:
welle i lane mig hus i natt ville I låne mig hus i nat
och bliffuer
[7] I udg.: "bliffue".
aller-kiereste minn?"
 
og bliver allerkæreste min?"

35
Thett suarit skøne fru Margretthe, det svaret skønne fru Margrete,
alltt som hun kunde aller-best: alt som hun kunne allerbedst:
"Y wed well, herre Flores, "I ved vel, herre Flores,
y ere mig aller-nest." I ere mig allernæst."

36
"Høre i, skøne fru Margretthe, "høre I, skønne fru Margrete,
i ere en rose saa rød: I ere en rose så rød:
maa ieg nu bede eder enncky, må jeg nu bede eder enke,
menn ieg kunde icke faa eder møø?" men jeg kunne ikke få eder mø?"

37
"Høre i dett, Flores her Benedickttssen, "høre I det, Flores her Benediktssen,
thett tør y icke tro: det tør I ikke tro:
ytt aar will ieg enncky side et år vil jeg enke sidde
och rode minn egenn boe." og råde min egen bo."

38
Thett suarit Flores her Benedickttssen det svaret Flores her Benediktssen
ud-aff saa møgenn kuide: udaf så megen kvide:
"Skall ditt nu stoe yt aar omkring, "skal det nu stå et år omkring,
thett er full[-]lenge at bide." det er fuldlænge at bie."

39
"Høre i det, Flores her Benedickttssen, "høre I det, Flores her Benediktssen,
i skall icke were saa brad: I skal ikke være så brat:
i skall ride eder opaa landit I skal ride eder oppå landet
och spøre mine frender till rode. og spørge mine frænder til råde.

40
Før skall ieg side encky før skal jeg sidde enke
di dage, ieg leffue maa: de dage, jeg leve må:
førenn [ieg] skall for eders skylld førend [*] skal for eders skyld
lyde bode spott och had." lide både spot og håd."

41
Ditt aar dit gick saa snart, det år det gik så snart,
allt epther herre Flores hand
[8] I udg.: "hans".
begiere:
 
alt efter herre Flores hans begære:
saa feste hand fru Margretthe så fæste han fru Margrete
alltt till sin hiertens-kiere. alt til sin hjertenskære.

42
Nu haffuer herre Flores nu haver herre Flores
for-wondenn bode angist och harm: forvunden både angest og harm:
hand soffuer saa gladellige han sover så gladelige
i skøne fru Margretthis arm. i skønne fru Margretes arm.
:: I lader eder mindis, i haffuer souit i riderens armm! :::: I lader eder mindes, I haver sovet i ridderens arm! ::