Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 69
Side: 127 r
Titel: Rige Ridder giftes
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 499 B IX 42
Kommentar: IX 46b
Generelle oplysninger: Hskr. har kun Omkv. ved V. 1 og 16.


1
Lyden Kierstienn hun er den skøneste iomffru 
i alle Dannmarck er innde; 
den rige ryder hand tøncker der-opaa, 
alltt huor hand skall hinde winde. 
:: Menn øpttherenn springer ud saa
[1]+1: I udg.: "saa".
saa wyde. ::

2
Ditt war rigenn ryder, 
hand taller till liden dreng: 
"Du skalltt mitt erinde bort-ride 
till aller-kiereste minn." 

3
Ind daa kom den liden smaa-dreng, 
och stedis hand for borde; 
hand war snilld i talle sinn, 
hand kunde well føe sin orde. 

4
"Herr sider y, lidenn Kierstien, 
alle-weniste offuer alle kuinde; 
min herre hand haffuer mig till eder sendtt, 
hand wille eder gierne fynde." 

5
"Ieg kand ditt mercke paa dinne ord, 
hand haffde mine talde saa gierne; 
du bed hannom kome i høffue-lofftt, 
der skall hand mig finde." 

6
Tack daa haffue du
[2] Sic udg.
liden smaa-dreng,
 
hand war icke holle-sienn: 
hand red till [sin] herre 
och sagde hanem tidende i-genn. 

7
"Liden Kierstinn haffuer eder boden send, 
denn edellige rosenns-blomme; 
will i nogit med hinder talle, 
i affthenn skulle i komme." 

8
"Holler i her, minne danne-suenne, 
i disse her grønne enge: 
i-meden ieg rider till høffue-lofft 
och taller mett aller-kiereste minn." 

9
Ditt war rygen rider, 
hand ind at døren trenn; 
dit war liden Kierstienn, 
hun stander hanemm op i-genn. 

10
"Hører i, liden Kierstyn, 
i giffuer mig eders troe; 
ieg will eder elske och ere 
dy dage, ieg leffue maa." 

11
"Thett pleer ingenn stallt iomffru 
at giffue bort sin tro saa bratt; 
ieg haffuer VII brøder i kongens gord, 
i skall først spøre denum att." 

12
"Ieg skall spøre eders brøder att 
och eder frender till rode: 
will i giffue mig eders troo? 
ieg eder herr-om beder." 

13
Hand gaff hinder itt godtt gullde-spann, 
war satt mett dyrbann
[3] I udg.: "dyrbarre".
stienne;
 
hand tog hinder lystellige i sinn arm, 
mett eren monne hand hinder mienne. 

14
Hun gaff hannom en parlle-krandz, 
den war well giort med ere; 
hun tog hannom lystellig i sinn arm, 
thett war rett kierlighett mercke. 

15
Tack haffue rigen rider, 
saa lystellig kunde hand gilly; 
hand red sig till kongens gord, 
adsporde hindis brøders wilge. 

16
Tack haffue rigen rider, 
hand haffde denn iomffru saa kier; 
hand red sig till lands-ting 
och feste hinder med stoer ere. 
:: Men øptheren springer ud saa wyde. ::