Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 68
Side: 124 v
Titel: Kong Birgers Søster Bengta
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 155 Aa III 470-472
Kommentar: III 475a + X 372a
Generelle oplysninger: "Herr Lavrents og Bengta Sunesdatter" med urigtig Overskrift i DgF bd. III, side 470 og 929.
De tre Linier, der staa i Spidsen for Opskriften, danne den for Omkvædet til Grund liggende Stevstamme (hvorom her foran III, S. 189).


Ieg tør icke om lyssenn dagenn ud-ride: 
ieg ber for saa stalltt en iomffru bode sorrig och kuide; 
dy kiender min skiolld saa wyde. 

1
Ditt war iuncker Laueris, 
haffuer sig en iomffru fest: 
dy haffuer hinder i kloster giffuit; 
then sorig ganger meg
[1] I udg.: "hannom".
nest.
 
:: [Dy] [kiender] [min] [skiolld] [saa] [wyde]. ::

2
Ditt war ingcker
[2] I udg.: "iuncker".
herre Lauers,
 
hand rode wid broder sinn: 
"Ieg will slaa dit kloster neder 
och tage ud feste-møø minn." 

3
"Slaer du neder ditt kloster, 
och gør saa stoer ufred: 
frenner dit konge her Byryall, 
saa sore daa heffner hand dit." 

4
Ditt war iuncker Lauers, 
och rode hand med sin knecte: 
"Wi welle slaa ditt kloster neder 
och tage ud stalltthen Bennedicktt." 

5
Ditt daa suarit hans danne-suenn[e], 
dy suarit deris herre saa: 
"Wy welle slaa dit kloster neder, 
ditt gaaer saa sidenn, huor ditt maa!" 

6
"Ditt gaaer med kongens wenskab, 
i-huor herre Gud hand will: 
ieg skall slaa ditt kloster neder 
och lade saa løckenn slaais till." 

7
Di rede till denn kloster-mur, 
och hørde dy der o-paa: 
saa fouerllig siunge di nate-gaell, 
der kuad di iomffruer smaa. 

8
Saa herllig siunge di nachte-gaell, 
der kuad di iomffruer ny: 
alltt kuad iomffru Benedictt 
och feerst aff alle di. 

9
Hand slo neder den kloster-mur, 
och saa den iernne-skroe: 
saa tog hand ud iomffrue Benedictt, 
for allttheritt som hun stod. 

10
Ditt suarit iomffru Sessell-lelle, 
for allttheritt som hun stod: 
"Frenner ditt herre konng Byriall, 
thett koster dit hiertthe-blod." 

11
Tog hand iomffru Benedicktt, 
hand løffthe hinder paa sinn hest: 
førde hand hinde till stranden ud, 
som hand kunde all-best. 

12
Ditt melltthe iomffrue Benedicktt, 
hun saa di forgylltthe flø: 
"Giffue ditt Gud-fader i Himmerige, 
dit skib motte søncke y søø!" 

13
Ditt suarit iuncker Lauers, 
hand suarit denn wenne møø: 
"Then snecky hun er saa well bewardt, 
hun ber oss well offuer søø." 

14
Dy wandit
[3] I udg.: "wandtt".
op deris siellcky-segel
 
med deris for-gyllthe [f]løff: 
seglit di ind till Nore-land 
well i dage tho. 

15
Hand førde hinde till sinn federne gord, 
hand lod sitt brollupe boe: 
di leffuit sammell i otthe aar 
bode med glede och roff. 

16
Ditt lide att ditt nyennde aar, 
och ditt monne fast for-gaa: 
thaa lagdis iuncker Lauers 
i stercke helle-traa. 

17
Daa lagdis iuncker Lauers 
i stercke helle-traa: 
"Sendis
[4] I udg.: "Sender".
[5] Hdskr. har urigtig et Forkortelsestegn, som betegner: Sendis.
bod till lidenn Benedicktt,
 
beder hinder till mig gaa!" 

18
Ditt war iuncker Lauers, 
hand tog hinder i sin arm: 
"Sie ditt wor herre for kierden,
[6] I udg.: "kiert".
 
wi haffuer icke till-sammenn it barnn!" 

19
Thett suarit stallthe fru Benedicktt, 
och hinder rand tore paa kiend: 
"Dis riger er eders frennder, 
dis støre er sorrigenn minn. 

20
Angist och sorrig war for-glemmt, 
denn kommer nu thill mig i-genn: 
ieg skiellis wid min allerkiereste, 
haffuer wrede aff
[7]+1: I udg.: "aff".
aff frender der-till."
 

21
"Lad setthe enn gulld-kars offuer min graff, 
en kiercki offuer mine bienn! 
saa skallthu, liden Benedicktt, 
fare hiem till broder dinn." 

22
Hund satte en kiercky offuer hans graff, 
en gulld-kars offuer hans bienn: 
saa foer hun stallthe Benedicktt 
hiemm till broder sinn. 

23
Mytt udi denn boregord 
der axeller hun sin skiend: 
saa gaar hun i stouenn 
for hindis kiere broder ind. 

24
"Her sider i, kongen herre Byryall, 
och kiereste broder minn! 
huad for naade willtthu giøre 
med
[8] med, som Syv beholder, burde vel hedde: mod.
ieneste søster dinn?"
 

25
"Icke wastu, liden Benedicktt, 
icke wastu søster minn: 
thett
[9] maaske Fejl for ther.
du drog i fremmide land
 
alltt med saa fattig enn suenn." 

26
Ditt suarit stallthe fru Benedickt 
bode med tuckt och ære: 
"Haffde Gud laditt hannom leffue med mig, 
alldrig haffde ieg kommit herre." 

27
Ditt suarit stallthe fru Benedickt, 
hun suarit saa for sig: 
"Haffde Gud ladit hannom leffue meg
[10] I udg.: "med".
mig,
 
ieg haffde alldrig werit
[11]+1: I udg.: "trend".
trend
[12] dvs. trængt.
till dig."
 

28
Op stod konnge herre Byryall, 
hand tog hinder i sinn fagenn: 
"Alltt thett gode, ieg for-maa, 
dit skall dig komme till gafn." 
:: Di kiender minn skiolld saa wide. ::