Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 67
Side: 120 v
Titel: Svend af Vollersløv
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 298 F V,2. 130-132
Kommentar: V,2. 171b
1 | |
| Fru Margrette hun boer i Skonne, | fru Margrete hun bor i Skåne, |
| hun haffuer enn datter saa wen; | hun haver en datter så væn; |
| saa tillig saa bleff hun mande-giffuit | så tidlig så blev hun mandegivet |
| saa mangen mand thill mien. | så mangen mand til men. |
| :: Saa war hun stalltt udi sin hoff. :: | :: så var hun stolt udi sin hu. :: |
2 | |
| Hinde bad Suenden aff Wollders-løff, | hende bad svenden af Vollerslev, |
| och hand war kongens frende; | og han var kongens frænde; |
| di gaff hinder liden Willionn, | de gav hender liden Villum, |
| for hand wor bedre kienn. | for han var bedre kendt. |
3 | |
| Hinde bad Suennen aff Woldersløff | hende bad svenden af Vollerslev |
| alltt med sitt møggelle gulld; | alt med sit møgele guld; |
| di gaff hinder [1]+1: I udg.: "hinder". hinder [liden] Willionn, | de gav hender hender [*] Villum, |
| for hand war dyde-fulld. | for han var dydefuld. |
4 | |
| Ditt war Suenden aff Wolldersløff, | det var svenden af Vollerslev, |
| der hand di tydende fro: | der han de tidende frå: |
| hand gaer sig i høffuelofft, | han går sig i højeloft, |
| och siug der hand laa. | og syg der han lå. |
5 | |
| Hand gaer sig i høffuelofft, | han går sig i højeloft, |
| och siug der hand laa; | og syg der han lå; |
| hans moder och hans søster | hans moder og hans søster |
| dy ganger hannom till och fraa. | de ganger hannum til og fra. |
6 | |
| Hans moder och hans søster | hans moder og hans søster |
| dy ganger hanem till och fraa: | de ganger hannum til og fra: |
| "Wistu ingenn i werden till, | "vedst du ingen i verden til, |
| oc der di hoff legger paa?" | og der din hu ligger på?" |
7 | |
| "Ieg wed ingen i werden till, | "jeg ved ingen i verden til, |
| och der di [2] I udg.: "mi". hoff legger paa, | og der din hu ligger på, |
| for-udenn iomffru Elissebet, | foruden jomfru Elisabet, |
| och hinder maa ieg icke foe!" | og hender må jeg ikke få!" |
8 | |
| "Høre du, Suenden aff Wolldersløff! | "høre du, svenden af Vollerslev! |
| du søre icke for denn wiff: | du sørge ikke for den viv: |
| ieg giffuer deg en anden, | jeg giver dig en anden, |
| lanngtt wenner enn hindis thy!" | langt væner end hendes ti!" |
9 | |
| "Giffuer i meg en anden iomffru, | "giver I mig en anden jomfru, |
| en halffue wenner møø: | en halve væner mø: |
| alltt skall unge Willionn | alt skal unge Villum |
| for hinder skall hand død! | for hender skal han død! |
10 | |
| Giffuer i meg en anden iomffru, | giver I mig en anden jomfru, |
| en hallue wenner wyff: | en halve væner viv: |
| alltt skall ungen Willion | alt skal ungen Villum |
| for hinder skall hand død!" [3] I udg.: "lade sitt lyff". | for hender skal han død!" |
11 | |
| Ditt war Suenden aff Wolldersløff, | det var svenden af Vollerslev, |
| hand sit suerd ud-drog; | han sit sværd ud drog; |
| dit wor ungen Willion, | det var ungen Villum, |
| hand all y støcker hog. | han al i stykker hug. |
12 | |
| Ditt mellite ungen Willion, | det mælede ungen Villum, |
| hand monne till iorden fallde: | han monne til jorden falde: |
| "Fanger stalte Elissebet en søn i-aar, | "fanger stolte Elisabet en søn i år, |
| y lader hanem Willion kallde! | I lader hannum Villum kalde! |
13 | |
| Foer du, stallten Elyssebet, en søn i-aar, | får du, stolten Elisabet, en søn i år, |
| i lader hanem Willion neffne; | I lader hannum Villum nævne; |
| hand motte en leffue saa god en dag, | han måtte end leve så god en dag, |
| hand motte sinn faders død heffne!" | han måtte sin faders død hævne!" |
14 | |
| Dytt war icke der-epter | det var ikke derefter |
| for-uden moneder tho: | foruden måneder to: |
| stallthe Elissebet ganger i bure, | stolte Elisabet ganger i bure, |
| saa fødde hun en sønn saa prude. | så fødte hun en søn så prude. |
15 | |
| Føre dy hanem till kiercky, | føre de hannum til kirke, |
| och kristenit di hanem om nat; | og kristenet de hannum om nat; |
| daa kallede [di] hanem ungen Willionn, | da kaldede [*] hannum ungen Villum, |
| di dollde ditt, y-meden di motthe. | de dulgte det, imeden de måtte. |
16 | |
| Di kallit hannom ungen Willionn, | de kaldet hannum ungen Villum, |
| di dollde hannom, meden di motthe; | de dulgte hannum, meden de måtte; |
| di sagde for Suenden aff Wollders-løff, | de sagde for svenden af Vollerslev, |
| at ditt war en datther. | at det var en datter. |
17 | |
| Vyllion och den bunndessenn | Villum og den bondessøn |
| di legtte med skafft och stien; | de legte med skaft og sten; |
| der kam splid i deris leg | der kom splid i deres leg |
| saa mangen mand thill mienn. | så mangen mand til men. |
18 | |
| Vyllion och den bundessen | Villum og den bondessøn |
| di drog huer-ander i hoer: | de drog hverandre i hår: |
| "Langtt beder motthu din faders død heffne | "langt bedre måt du din faders død hævne |
| och lade meg were u-bord!" | og lade mig være ubordt!" |
19 | |
| Ditt war ungen Willionn, | det var ungen Villum, |
| hand bleff i kinder saa blege: | han blev i kinder så blege: |
| "War min fader mett waben wiett, | "var min fader med våben vejt, |
| bortte er minn sommers-lieg!" | borte er min sommersleg!" |
20 | |
| Dytt war ungen Willion, | det var ungen Villum, |
| hand suøber sit hoffuit i skind; | han svøber sit hoved i skind; |
| saa ganger hand i høffue-lofft | så ganger han i højeloft |
| for sinn kiere moder ind. | for sin kære moder ind. |
21 | |
| "Hører i, min kiere moder! | "hører I, min kære moder! |
| och huad ieg siger eder: | og hvad jeg siger eder: |
| och worthe min fader med wabenn [wiett], | og vordte min fader med våben [*], |
| y døller dit icke for meg!" | I dølger det ikke for mig!" |
22 | |
| "Du est deg saa lyden, | "du est dig så liden, |
| dinn hiellum kandtt du icke binde: | din hjellum kant du ikke binde: |
| saa lenge maa Suenden aff Wordersløff | så længe må svenden af Vollerslev |
| ride fry for dig till tinge! | ride fri for dig til tinge! |
23 | |
| Du est deg saa liden, | du est dig så liden, |
| din hiellum kand du icke bere: | din hjellum kan du ikke bære: |
| saa lenge maa Suenden aff Wolldersleff | så længe må svenden af Vollerslev |
| i freden for dig wære!" | i freden for dig være!" |
24 | |
| Ditt war ungen Willion, | det var ungen Villum, |
| skreff di breffue om-kring: | skrev de breve omkring: |
| "Beder i Suenden aff Wolldersløff | "beder I svenden af Vollerslev |
| møde meg till bønnder-ting!" | møde mig til bønderting!" |
25 | |
| Ditt war Suenden aff Wolldersløff, | det var svenden af Vollerslev, |
| hand suøber sit hoffuit i skind; | han svøber sit hoved i skind; |
| saa ganger hand i høffue-lofft | så ganger han i højeloft |
| for danner-kongenn ind. | for dannerkongen ind. |
26 | |
| "Her sider i, danner-kongen! | "her sidder I, dannerkongen! |
| och kiere moder-broder min: | og kære moderbroder min: |
| wille i lonne meg aff eders mend | ville I låne mig af eders mænd |
| i-morgenn till bønder-ting? | i morgen til bønderting? |
27 | |
| Ville i lonne meg aff eders mend | ville I låne mig af eders mænd |
| i-morgen thill bønnder-ting? | i morgen til bønderting? |
| der kommer ungen Willion, | der kommer ungen Villum, |
| kreffuer biod for fader sinn!" | kræver bod for fader sin!" |
28 | |
| Ditt suarit danner-kongen, | det svaret dannerkongen, |
| hand stod i skarllonn rød: | han stod i skarlagn rød: |
| "Dit haffuer ieg saa offte spordit, | "det haver jeg så ofte spurget, |
| at dit war enn møø!" | at det var en mø!" |
29 | |
| Ditt suaritt Suenden aff Wolldersløff, | det svaret svenden af Vollerslev, |
| for hand icke retther wiste: | for han ikke retter vidste: |
| "Ret alldrig leffuer ieg saa god en dag, | "ret aldrig lever jeg så god en dag, |
| ieg offuer-winder kuinde-liste!" | jeg overvinder kvindeliste!" |
30 [4] Dette Vers er urigtig indløbet fra Ulv van Jærns Vise, DgF Nr. 10 B 2 D 2 E 2. | |
| "Ieg will lonne dig aff mine mend, | "jeg vil låne dig af mine mænd, |
| och slig allt som di ere: | og slig alt som de ere: |
| som Wyderick Werlandssen, | som Viderik Verlandssen, |
| kong Dider[i]ck ud fraa Bernne." | kong Didrik ud fra Berne." |
31 | |
| Ditt war Suenden aff Wolldersløff, | det var svenden af Vollerslev, |
| hand holder paa ganger rød: | han holder på ganger rød: |
| "Huem haffuer mig till tinge bøden | "hvem haver mig til tinge buden |
| och giort min ganger den møde?" | og gjort min ganger den møde?" |
32 | |
| Ditt suarit ungen Willion, | det svaret ungen Villum, |
| hand hollder paa ganger huid: | han holder på ganger hvid: |
| "Maa du icke møde dinne heste | "må du ikke møde dine heste |
| till bønder-ting at ride?" | til bønderting at ride?" |
33 | |
| Ditt suarit ungen Willion, | det svaret ungen Villum, |
| hand holder paa ganger rød: | han holder på ganger rød: |
| "Huadssens biod daa biuder du meg | "hvassens bod da byder du mig |
| for min kiere faders død?" | for min kære faders død?" |
34 | |
| Ditt war Suenden aff Wolldersløff, | det var svenden af Vollerslev, |
| hand støtte op moelld mett suerd: | han stødte op muld med sværd: |
| "Du foer aldrig for fader din | "du får aldrig for fader din |
| och alldrig enn penninges werd!" | og aldrig en penninges værd!" |
35 | |
| Ditt war ungen Willion, | det var ungen Villum, |
| hand giorde sig mett sin suerd: | han gjorde sig med sin sværd: |
| "I-menn den kunde icke beder vorde, | "imen den kunne ikke bedre vorde, |
| daa rade Gud for min ferd!" | da råde Gud for min færd!" |
36 | |
| Ditt war ungen Willion, | det var ungen Villum, |
| och hand sin suerd ud-drog; | og han sin sværd ud drog; |
| ditt war Suenden aff Wolldersløff, | det var svenden af Vollerslev, |
| hand alle i støcker hog. | han alle i stykker hug. |
37 | |
| Saa woff hand Suenden aff Wolldersløff | så vog han svenden af Vollerslev |
| allt mett sin søll-slagen kniiffue; | alt med sin sølvslagen knive; |
| saa red hand till Wolldersløff, | så red han til Vollerslev, |
| wolltog saa wen en wiff. | voldtog så væn en viv. |
38 | |
| Ditt sporde bolld herre Niellus, | det spurgte bold herre Nielaus, |
| boer sig under øø: | bor sig under ø: |
| hans broder war med waben wyett, | hans broder var med våben vejt, |
| hans søster med wolld bortt-førdt. | hans søster med vold bortført. |
39 | |
| Ditt war bolld herre Niellus, | det var bold herre Nielaus, |
| hand suøber sit hoffuit i skind; | han svøber sit hoved i skind; |
| saa ganger hand i høffue-lofft | så ganger han i højeloft |
| for danner-kongen ind. | for dannerkongen ind. |
40 | |
| "Her sider y, danner-kongen! | "her sidder I, dannerkongen! |
| haffuer i det icke føre hørt: | haver I det ikke førre hørt: |
| min broder er med waben wyett, | min broder er med våben vejt, |
| min søster er med wolld bort-førdt?" | min søster er med vold bortført?" |
41 | |
| Ditt war danner-kongen, | det var dannerkongen, |
| hand suarde it ord der-till: | han svarde et ord dertil: |
| "Saa mend wyd, herre Niellus! | "så mænd ved, herre Nielaus! |
| ieg haffuer dit icke føre hørt!" | jeg haver det ikke førre hørt!" |
42 | |
| "Hører i, danner-kongen! | "hører I, dannerkongen! |
| och kiere moeder-broder minn: | og kære moderbroder min: |
| wille i lonne mig aff eders mend | ville I låne mig af eders mænd |
| i-morigen till bønnder-ting?" | i morrigen til bønderting?" |
43 | |
| "Ieg will lonne deg aff mine mend, | "jeg vil låne dig af mine mænd, |
| saa mange som ieg for-maa; | så mange som jeg formå; |
| siell will ieg till tinge ride | selv vil jeg til tinge ride |
| och sie, huor ditt vill gaae." | og se, hvor det vil gå." |
44 | |
| Ditt war boll herre Niellus, | det var bold herre Nielaus, |
| hand skreff dy breffue om-kring: | han skrev de breve omkring: |
| "Beder i ungen Willion | "beder I ungen Villum |
| møde meg till bønnder-ting!" | møde mig til bønderting!" |
45 | |
| Ditt suarit ungen Willionn, | det svaret ungen Villum, |
| hand holder under hiellmend hind røde: | han holder under hjelmen hin røde: |
| "Huem haffuer mig till tinge boen | "hvem haver mig til tinge buden |
| och giortt min ganger den møde?" | og gjort min ganger den møde?" |
46 | |
| Ditt suarit bolld herre Nielus, | det svaret bold herre Nielaus, |
| hand holder under hiellmend hind huide: | han holder under hjelmen hin hvide: |
| "Maa du icke møde din geste [5] I udg.: "heste". | "må du ikke møde din gæste |
| till ditt bønnder-ting [at] [ride]?" | til det bønderting [*] [*]?" |
47 | |
| Ditt war bolld herre Niellus, | det var bold herre Nielaus, |
| hand holder under hiellmen hind røde: | han holder under hjelmen hin røde: |
| "Huadssen biød daa byder du mig | "hvassens bod da byder du mig |
| for min kiere broders død? | for min kære broders død? |
48 | |
| Huadssens biød daa biuder du mig | hvassens bod da byder du mig |
| for min kiere broders død? | for min kære broders død? |
| du haffuer och lockit min søster, | du haver og lokket min søster, |
| hun war saa wen en møø!" | hun var så væn en mø!" |
49 | |
| "Din broder woff min fader, | "din broder vog min fader, |
| ditt welle [v]i saa lade were; | det ville I så lade være; |
| din søster will ieg tege [6] gjengiver vist den sønderjyske Udtale tæjj dvs. tage. i-dag, | din søster vil jeg tage i dag, |
| giøre hinder hiedder och ære." | gøre hender hæder og ære." |
50 | |
| Ditt suarit bolld herre Niellus, | det svaret bold herre Nielaus, |
| hand stod i skarlun rød: | han stod i skarlagn rød: |
| "Allt skall ieg haffue ander biod | "alt skal jeg have ander bod |
| for min kiere faders [7] I udg.: "broders". død!" | for min kære faders død!" |
51 | |
| Dytt war ungen Willion, | det var ungen Villum, |
| hand giorde sig mett sitt suerd: | han gjorde sig med sit sværd: |
| "Y-men ditt kand icke beder worde, | "imen det kan ikke bedre vorde, |
| daa rode Gud for min ferdt!" | da råde Gud for min færd!" |
52 | |
| Ditt war ungen Willion, | det var ungen Villum, |
| och hand sit suerd ud-drog; | og han sit sværd ud drog; |
| ditt war bolld herre Niellus, | det var bold herre Nielaus, |
| hand alle y støcker hog. | han alle i stykker hug. |
53 | |
| Saa woff hand herre Niellus | så vog han herre Nielaus |
| och bode mett suerd och kniff; | og både med sværd og kniv; |
| hand satte suerd paa kongens bryst: | han satte sværd på kongens bryst: |
| "I skall mig freden giffue!" | "I skal mig freden give!" |
54 | |
| "Høre du, ungen Willion, | "høre du, ungen Villum, |
| ieg will dig freden giffue: | jeg vil dig freden give: |
| och Helleuig, min søster-datther, | og Hellevig, min søsterdatter, |
| i maa well till-sammell bliffue!" | I må vel tilsammel blive!" |
55 | |
| Ditt war ungen Willion, | det var ungen Villum, |
| hand kam der ridendis i garde; | han kom der ridendes i gårde; |
| ude stod hans kiere moder, | ude stod hans kære moder, |
| hun war well suøbt i mordt. | hun var vel svøbt i mår. |
56 | |
| "Vell-kommen, ungen Willion! | "velkommen, ungen Villum! |
| och kiere sønne min: | og kære sønne min: |
| huad biod daa haffuer du foett | hvad bod da haver du fået |
| for kiere fader dinn?" | for kære fader din?" |
57 | |
| "Ingen biod daa haffuer ieg foit, | "ingen bod da haver jeg fået, |
| och ingen biod daa will ieg haffue: | og ingen bod da vil jeg have: |
| død er Suenden aff Wolldersløff, | død er svenden af Vollerslev, |
| hand leger under sortthen graffuen! | han ligger under sorten graven! |
58 | |
| Død er Suenden aff Wollersløff | død er svenden af Vollerslev |
| och saa herre Niellus under øø, | og så herre Nielaus under ø, |
| och fest haffuer ieg iomffru Helleuig, | og fæst haver jeg jomfru Hellevig, |
| hun war saa wen en møø!" | hun var så væn en mø!" |
59 | |
| Nu haffuer ungen Willion | nu haver ungen Villum |
| heffnit sin fader<s> død mett ere; | hævnet sin faders død med ære; |
| saa giorde hand sitt brøllupe | så gjorde han sit bryllupe |
| mett Helleuig, sin hiertens-kiere. | med Hellevig, sin hjertenskære. |
| :: Saa war hun stalltt udi sinn hoff! :: | :: så var hun stolt udi sin hu! :: |