Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 65
Side: 117 v
Titel: Vægtervise I
Trykt: U
Udgivet i: DV: 65 c (a: II 127-129)
Kommentar: IV 262, 263-265
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i håndskriftet.


[1]
Denn winthers natt giøris koll och lang 
der aff | daa vpis min høgellige kiere 
huor ieg skulle finde | minn kiereste gode wenn 
och bode i tuckt och ere |  
ieg gick for borigenn met stoer sorrig 
for kommen | war alle min sinnde 
jeg bad den weckther saa | inderlig 
hielpe mig denn sÿer at winde. |  

[2]
O weckter god forstaa min ord 
forstaa skallt | du min kiere 
wÿstu meg nogenn gode rod |  
jeg will dig høgellige ere 
wille min bodskap | bere 
och lade mig troskap finde 
din Rigdom skall | ieg gøre saa stoer 
for smaa skallt du bode muer | och thinde. |  

[3]
Denn weckter gick saa hiemmellig bort 
hand | klappit opaa met liste 
ÿ wager op min skøne | jomffru 
eder glede will nu opregsze 
forkyønd<e> | will ieg eder aff mine ord 
om i wille troskap | holde 
her er en suend for wor gord 
hans glæde haffuer
[1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "haff-uer".
ÿ att wolle. |
 

[4]
O weckther thÿe och tale icke saa 
dinn ord haffue[r] | du for borigen 
den suend ieg haffuer ÿ hiert[et] | kier 
for hanem ber ieg stor sorrig 
hand er fraa | [sideskift] mig saa langt aff leed 
der aff saa tager ieg rønne |  
o weckther war den talle sandtt 
ieg skulle dig Rigellig
[2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Rige-llig".
lønne. |
 

[5]
Gledens portt war der oplatt 
vdÿ denn same stund |  
Rett kierlighet war deris giest 
wdaff ret hierthens | grunde 
enn frønnthellig talle begÿnttde dÿ daa 
dit | kand ingenn fulld sige 
ÿ ere och dÿd med glede | och frÿd 
then stund di sammell bleffue. |  

[6]
Dÿ wnge tho dy findis daa 
thet skeede met en | god willge 
met stoer tuckt hun hannom wnd fick |  
hindis sorrig hand monne fraa hinde skÿllie 
hand | tog hinder frøncktelligenn ÿ sinn arm 
vdj denn | [s]amme sinde 
dÿt will ieg for sanden sige 
med | [t]ro monne hannd hinde mÿene. |  

[7]
Denn wecher tog paa enn wÿsze och kuad 
dit | skalld offuer beirig och dalle 
er her nogenn hiemmellige
[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "hiem-mellige".
gieste
 
som berer for dagenn fare 
daa ten[c]ker
[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ten-[c]ker".
hann paa tro och ære
 
wdi denn samme | sÿnnde 
for glemmer hand sÿg daa giald ditt meg |  
[g]odz liffe och lemme. | [sideskift] 

[8]
Denn frue hun fick enn suck saa stoer 
vdÿ | sinn gode wens arm 
hindis Rosens kinder dÿ blegnit
[5] Orddeling ved linjeskift i hs.: "bleg-nit".
widt
 
der offuer motte gud sig for barme 
O | wechter huÿ bedreffuer du meg 
dit kand lidet | fromme 
denne natt hund er icke hall forgangen |  
wi ere nÿlligenn thill samme kommen. |  

[9]
Denn Rÿder sloo op itt lÿditt windue 
och | saa did somm dagen skulle komme 
ieg sier | denn lÿse moriggens stiernne 
hund haffuer sitt | lÿus wd giffuit 
denn wechter kuad alltt | rett 
ieg siger eder sett 
ieg will eder gud beffalle |  
hand kand oss best huff sualle. |  

Finis Ennde. |