Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 62
Side: 111 v
Titel: Hr. Erlands Vold og Straf
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 289 A V,2. 19-20
Kommentar: V,2. 31a
1 | |
Der boer en rider | |
wed Torne-led, | |
och hand haffuer sig en dater, | |
hund haffuer hindis tro bort-iedtt. | |
:: Y-huor tho siellenn der di findis. :: | |
2 | |
Dett war herre Arland, | |
hand beder sadell sind heste: | |
"Och wy will ryde oss op att landit, | |
herre Torbenn will wi geste!" | |
3 | |
Dytt war herre Arland, | |
hand kam der ridendis i gorde; | |
ude stoer herre Torbenn, | |
hand var well suøbyn udi mord. | |
4 | |
Der di kom y gorden, | |
der axeller di deris skind; | |
saa gaar di i stouenn | |
allt for her Torbenn ind. | |
5 | |
"Her sider y, herre Torbend! | |
allt offuer eders brede bordt: | |
will i mig eder datter giffue? | |
i vyder mig andit [1]+1: I udg.: "andt-suar". suar ord!" | |
6 | |
"Och ingenn dotther haffuer ieg, | |
der manden-woxen er, | |
for-uden Gierde-borrig, | |
hund haffuer hindis tro bort-iett. | |
7 | |
Dytt war herre Arlland, | |
och sin suerd ud-drog; | |
dit war herre Torbenn, | |
hand hoffdit fraa hanem hug. | |
8 | |
Saa tog hand liden Gierde-borrig, | |
løffte hinder opaa sin høffue hest; | |
saa førde hand hinder ouen skoffuen ud, | |
som tyckonitt vor alle-miest. | |
9 | |
Dytt war hindis syu brøder, | |
di kam fraa skolle hiem; | |
och dytt wor deris kiere moder, | |
kam gangende denem gredendis i-genn. | |
10 | |
"Hør y det, mine syu sønner! | |
haffuer y dytt icke føre hørt? | |
eders fader er mett vaben wyett, | |
eders søster er med wold bort-førdt!" | |
11 | |
Saa gange dy y høffue-lofftt, | |
dy lader dennom klæder skiere; | |
saa gaar dy y-gemmell synn [2] I udg.: "syu". kongers riger, | |
allt for di kunde deris søster oplede. | |
12 | |
Saa gaar dy thill denn hiorde-sønn, | |
hand gick och wocktit fee: | |
"Wyser oss nogenn i dene by, | |
der oss giffuer øll och mad!" | |
13 | |
"Her boer herre Arland, | |
hand haffuer saa god en konne; | |
hindis fader er mett wabenn wyett, | |
hund er med wolld bort-førdt." | |
14 | |
Der dy kom y gordenn, | |
der axeller di deris skiend; | |
saa gaar di y stoffuen | |
for her Arland ind. | |
15 | |
"Her syder y, herre Arland! | |
alltt offuer eders brede bord: | |
will y lonne oss hus y-nat, | |
y wyder oss andit [3]+1: I udg.: "andt-suar". suar ord!" | |
16 | |
"Ieg vill giffue eder øll och mad, | |
saa megit som y kunde there; | |
her pleer alldrig nogen piellegrim | |
her om natten at were." | |
17 | |
Dytt war lyden Gierde-borrig, | |
hund kiende dennom paa deris moell: | |
"Min kiere her Arland, y lonner dennom hus | |
alltt for min faders død!" | |
18 | |
"Allt will ieg giøre for min hostruis hindis skylld | |
och lone eder hus y-nat; | |
y skynder eder snarligen aff min gord, | |
før sollen skienner halld!" | |
19 | |
Och dit daa suarede den ungeste broder, | |
och hand suarede for dem alle: | |
"Alltt skall y lade oss soffue vor morgens-søffuen, | |
till solen skiener offuer oss alle!" | |
20 | |
Saa druck di her Arland drucken, | |
saa fulle dy hanem at soffue; | |
liden Gierde-borrig och hindis broder [4] I udg.: "brøder". syu | |
dy holldit den rus i stoffue. | |
21 | |
"Hør du, lidenn gierde [5]+5: I udg.: "Gierde-borrig". [6] Herefter staar huad ieg siger dig overstreget, men atter af selve Skriveren skrevet under Linjen. borrig huad ieg siger dig! | |
tøckis dig icke were stoer kuide: | |
du leg[er] din faders banne | |
huer nat ved din side? | |
22 | |
Hør du, liden Gierdeborrig! | |
tøckis dig icke were stor harm: | |
du leger din faders banne | |
huer nat i din arm?" | |
23 | |
"Hører y, herre Arland! | |
huad ieg siger eder? | |
alltt er ditt [mine] brødre siu, | |
y lonthe y-affthis hus!" | |
24 | |
"Och er dit dine brødre siu, | |
ieg lonte [7] Rettere: lucte. y-affthis ind, | |
daa haffuer ieg och siu brødre, | |
dy boer her nest om-kring. | |
25 | |
Daa troer ieg opaa min gode suerd | |
och sa mine brynnie nye | |
och siden opaa min brødre siu, | |
som boer her westen i bye!" | |
26 | |
Saa tog di her Arland | |
y hans gulle lock; | |
saa hog dy hanem hoffdit fraa | |
alltt offuer hans senge-stock. | |
27 | |
Saa tog dy liden Gierde-borrig, | |
satte hinde paa høffuer hest; | |
saa førde dy hinde thill-bage i-genn, | |
allt som dy kunde aller-best. | |
:: Y-huor tho siellen der dy findis. :: |