Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 62
Side: 111 v
Titel: Hr. Erlands Vold og Straf
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 289 A V,2. 19-20
Kommentar: V,2. 31a


1
Der boer en rider 
wed Torne-led, 
och hand haffuer sig en dater, 
hund haffuer hindis tro bort-iedtt. 
:: Y-huor tho siellenn der di findis. ::

2
Dett war herre Arland, 
hand beder sadell sind heste: 
"Och wy will ryde oss op att landit, 
herre Torbenn will wi geste!" 

3
Dytt war herre Arland, 
hand kam der ridendis i gorde; 
ude stoer herre Torbenn, 
hand var well suøbyn udi mord. 

4
Der di kom y gorden, 
der axeller di deris skind; 
saa gaar di i stouenn 
allt for her Torbenn ind. 

5
"Her sider y, herre Torbend! 
allt offuer eders brede bordt: 
will i mig eder datter giffue? 
i vyder mig andit
[1]+1: I udg.: "andt-suar".
suar ord!"
 

6
"Och ingenn dotther haffuer ieg, 
der manden-woxen er, 
for-uden Gierde-borrig, 
hund haffuer hindis tro bort-iett. 

7
Dytt war herre Arlland, 
och sin suerd ud-drog; 
dit war herre Torbenn, 
hand hoffdit fraa hanem hug. 

8
Saa tog hand liden Gierde-borrig, 
løffte hinder opaa sin høffue hest; 
saa førde hand hinder ouen skoffuen ud, 
som tyckonitt vor alle-miest. 

9
Dytt war hindis syu brøder, 
di kam fraa skolle hiem; 
och dytt wor deris kiere moder, 
kam gangende denem gredendis i-genn. 

10
"Hør y det, mine syu sønner! 
haffuer y dytt icke føre hørt? 
eders fader er mett vaben wyett, 
eders søster er med wold bort-førdt!" 

11
Saa gange dy y høffue-lofftt, 
dy lader dennom klæder skiere; 
saa gaar dy y-gemmell synn
[2] I udg.: "syu".
kongers riger,
 
allt for di kunde deris søster oplede. 

12
Saa gaar dy thill denn hiorde-sønn, 
hand gick och wocktit fee: 
"Wyser oss nogenn i dene by, 
der oss giffuer øll och mad!" 

13
"Her boer herre Arland, 
hand haffuer saa god en konne; 
hindis fader er mett wabenn wyett, 
hund er med wolld bort-førdt." 

14
Der dy kom y gordenn, 
der axeller di deris skiend; 
saa gaar di y stoffuen 
for her Arland ind. 

15
"Her syder y, herre Arland! 
alltt offuer eders brede bord: 
will y lonne oss hus y-nat, 
y wyder oss andit
[3]+1: I udg.: "andt-suar".
suar ord!"
 

16
"Ieg vill giffue eder øll och mad, 
saa megit som y kunde there; 
her pleer alldrig nogen piellegrim 
her om natten at were." 

17
Dytt war lyden Gierde-borrig, 
hund kiende dennom paa deris moell: 
"Min kiere her Arland, y lonner dennom hus 
alltt for min faders død!" 

18
"Allt will ieg giøre for min hostruis hindis skylld 
och lone eder hus y-nat; 
y skynder eder snarligen aff min gord, 
før sollen skienner halld!" 

19
Och dit daa suarede den ungeste broder, 
och hand suarede for dem alle: 
"Alltt skall y lade oss soffue vor morgens-søffuen, 
till solen skiener offuer oss alle!" 

20
Saa druck di her Arland drucken, 
saa fulle dy hanem at soffue; 
liden Gierde-borrig och hindis broder
[4] I udg.: "brøder".
syu
 
dy holldit den rus i stoffue. 

21
"Hør du, lidenn gierde
[5]+5: I udg.: "Gierde-borrig".
[6] Herefter staar huad ieg siger dig overstreget, men atter af selve Skriveren skrevet under Linjen.
borrig huad ieg siger dig!
 
tøckis dig icke were stoer kuide: 
du leg[er] din faders banne 
huer nat ved din side? 

22
Hør du, liden Gierdeborrig! 
tøckis dig icke were stor harm: 
du leger din faders banne 
huer nat i din arm?" 

23
"Hører y, herre Arland! 
huad ieg siger eder? 
alltt er ditt [mine] brødre siu, 
y lonthe y-affthis hus!" 

24
"Och er dit dine brødre siu, 
ieg lonte
[7] Rettere: lucte.
y-affthis ind,
 
daa haffuer ieg och siu brødre, 
dy boer her nest om-kring. 

25
Daa troer ieg opaa min gode suerd 
och sa mine brynnie nye 
och siden opaa min brødre siu, 
som boer her westen i bye!" 

26
Saa tog di her Arland 
y hans gulle lock; 
saa hog dy hanem hoffdit fraa 
alltt offuer hans senge-stock. 

27
Saa tog dy liden Gierde-borrig, 
satte hinde paa høffuer hest; 
saa førde dy hinde thill-bage i-genn, 
allt som dy kunde aller-best. 
:: Y-huor tho siellen der dy findis. ::