Orm Ungersvend og Bermer-Rise

1
Ditt war høgenn Bermeriis,
hand vor høff och megit uhyer:
hand vor gaaell och aldrig wiis,
och ingenn mand kund hanem styer.
:: Men skoffuenn ^[1] Efter skoffuenn stod først et hun, hvilket er overstreget, sagtens af Skriveren selv. stander all udi blomster. ::
2
Och ditt wor høgen Bermmeriis,
hand binder sig suerd wid side:
saa will hand at kongens gord,
som kiemper monne slaa och styde. ^[2] I udg.: "stryde".
3
"Herr sider y, danner-kongen,
allt offuer eders brede bord:
y skall mig eders datter giffue
och skiffte med meg hall eders iord.
4
Nu skall i mig eders dater giffue
och skiffthe med mig hall eders land:
heller i skall foe mig denn mand,
som y kresseren tør med mig stande."
5
"Du foer icke aff dater min,
icke heller udaff min lannde:
well skall ieg foe deg den mand,
y kresseren toer med dig stannde."
6
Ditt wor dantske konning,
hand ganger y borre-skouen ind:
"Huilcken udaff mine dantske hoffmend
vill vinde saa wenn en møø?"
7
Allet ^[3] I udg.: "Allt". ^[4] Her har nok først staaet: Alle; nu staaer der egenlig: Allet. sad kiemper och dantske hoffmend,
och inge tore suare it ord:
for-uden Vorm hin unge suend,
hand sad all-nederste till bordtz.
8
"Will y mig eder dater giffue
och skiffte med mig hall eders lande:
daa vill ieg vere denn samme mand,
som y kresseren torde med hannem stande."
9
Dytt wor dantsker kongen,
hand sig offuer axell saa:
"Och huem daa er denn møsselling
ther taler saa store ord?"
10
"Ieg er ingenn møsseling,
fordii y meg [saa] kalle:
konning Seffred hede min fader,
hand monne y bierigitt falle.
11
"Sier ^[5] Hdskr. har: Si' eller: Di'. Hvis Begyndelsesbogstavet er S, og hvis Forkortelsen, som jeg maa antage, er rigtig læst, saa finde vi her den betingende Maade af Gjerningsordet "være" (isl. sè, 2den Pers. sèr). konning Seffned ^[6] I udg.: "Seffred". dynn fader,
du est hannem icke halle ulig:
du est well snarlligenn woxen,
du er icke femthen aar."
12
Dytt vor sildig om afftenn,
der suennen red hest i beck:
daa løster Worem hind unge suend,
sin fader wille hand op-wecke.
13
Dytt wor Vorem hind unge suend,
hand støtte paa beriggitt med lyste:
der reffnit bode mur och mallmerstien,
allnederste y bieriggit reste.
14
"Huem wecker mig saa worllig
och giør mig stoer myenn?"
och kand ieg icke med maade ^[7] er vel Fejl for naade. (Bugge.) Er dog nok uvist; jf. Anm. t. DgF Nr. 103 C, 14. were
op under disse horde stienne?"
15
"Ieg wecker dig icke saa vorllig,
ieg gør dig icke stoer mienn:
ieg er Worden ^[8] I udg.: "Worm". hin unge,
allerkiereste sønne dinn."
16
"Och est du Woren ^[9] I udg.: "Worm". hinn unge suen,
och allerkiereste sønne min:
huad heller begierer du guld eller søll
heller pennge aff fader dinn?"
17
"Och ieg begierer icke gull eller søll
eller pennge aff fader min:
ieg begierer Bertinng,
at winde saa wen enn møø."
18
"Och du foer icke aff Berting,
at winde saa wen en møø:
før du foer werit y Island
och høffnit din faders død."
19
"Och kand ieg icke Bertinng foe,
och kand ieg hanem icke nyde:
daa skall ieg tage hand y horden holld
och bierigit paa dig bryde."
20
Hand rackede hannem Berting aff bieriget ud,
hand bad ^[10] I udg.: "bød". hannem hialltthen y-mod:
"Bliff du hellig ^[11] maa være en Skrivf. for: hendig? och hande-sterck,
och kiemper faller dig for fode."
21
Dytt wor Worm hinn unger suend,
hand binder sig suerit ved side:
och saa gaar hand i borrestouenn ind,
som kiemper ville slaa och stryde.
22
Ind daa kam Vorem hin unge suend,
och stedis hand for borde:
"Huor er nu di dantske hoffmend,
y affthis talle saa store ord?"
23
Alle sad dantske hoffmend,
och ingen torde suare hanem it ord:
for-uden høffuen Bermeris,
hand sprang offuer breden bord. ^[12] Se her efter Tillæg til Nr. 19, knyttet til Anmærkningen I, S. 251. Den i en Anm. under Siden gjorte Bemærkning om, at Udtrykket i Hervararsaga om Hjalmar: at han "stè fram yfir borðit" skulde vise tilbage til poetisk Kilde, fordi det stemmede med vore Visers "han sprang over breden Bord", - har jeg lejlighedsvis berigtiget i en anden anmærkning III, S. 775b, derhen, at "dette Udtryk er ikke noget for Viserne ejendommeligt; det forekommer i rent prosaiske Sagaer, saa som i Ol. s. hins helga. Sagen var den, at da Bænkene vare anbragte langs med Væggene, og Bordene først sattes frem, naar der skulde spises, saa spærrede de Vejen for de siddende, saa naar nogen af dem vilde ud paa Gulvet, maatte han virkelig "springe over Bordet". Der nævnes end videre et i den Anledning udstedt Forbud af Kong Frederik II. af Danmark. Se mere om udtrykket i DgF bd. IV 754, litra c.
24
Dytt suarit høffuend Bermmeris,
och saa suarede hand for sig:
"Du skalt forsuere hinde Bertinng,
alltt før ieg fackthis med deg."
25
"Och ieg haffuer icke Berting,
ieg hinde ret aldrig kiende:
min fader hand er i berigget begraffuit,
och hand haffuer bierigen ^[13] I udg.: "Berting". y hende."
26
Och du ^[14] I udg.: "dy". skreff kresseren paa den malld
med tho forgyldenne skiolle;
och dit vill ieg for sanden sige:
dy wor tho hellen saa bolde.
27
Och der wor rusk i pere-busk
och rusk i pere-tre:
och dytt wor høgenn Bermeris,
hand bleff hogen aff wed kne.
28
"Nu haffuer ieg werit y mangen kiøff
med kiemper och dantske hoffmend: ^[15] Oprindelig har vel staaet Rimordet helde for hoffmend. (Bugge.)
alldrig wor di ^[16] I udg.: "dit". ^[17] dit dvs. det. nogen gode kiemper deris sed,
dy monne saa nederllig felde."
29
"Du uast høff, och ieg wor laff,
och huer wor god for sig:
ieg hog till det, ^[18] Det oprindelige dem er af Skriveren rettet til: dig og til: det. som ieg kunde namme, ^[19] Skrivf. for: ramme? ^[20] namme er vistnok ikke, som Gr. formoder, Skrivfejl for ramme; thi Dansk. Dial. Lex. har (S. 690) fra Nordsjelland: namme i Betydn. gribe, tage fat paa, og (S. 374) fra Mors: namme, namse = næmme (jf. norsk næma). (Bugge.)
och lenger kunde ieg icke recke."
30
Och dytt war Worem hinn unge suenn,
hand styrde sin snecki under øø:
och saa wille hand till Ise-land
och høffne sinn faders død.
31
Och dit vor Worem hind unge suenn,
hand ganger ud med den strand:
der møder hannem Gierd och Arland
opaa den huide sand.
32
"Ver vell-kommen, gode unge suend,
uer vel-kommen till vort land:
och kinder du icke Vorm hind unge suend:
och er hand icke vorden till en mand?"
33
"Nu kiender Vorem hind unge suend,
nu er hand vorden thill en mand:
nu er ieg kommen thill Iseland
och will haffue bod for fader minn."
34
Och dytt war Gierd och Arland,
dy støtthe op molld med suerd:
"Och du foer alldrig for fader dinn
och aldrig en pendings werdt."
35
Och dy skreff kresseren y den moelld
med III forgyldenne skiolle;
dit vill ieg for sanden sige:
dit war III hellenn saa bollde.
36
Dy fecktthis y dage, dy fecktis i tho,
den tridie lige-saa;
dit vill ieg for sanden sige:
di kunde icke hoell paa hind-anden foe.
37
Och dyt daa suarede den haffue-konne,
wyd haffssens bunde hund sad:
"Hør du, Worem hind unge suenn,
dit suerd dit er forgiort.
38 ^[21] V. 38 og 39 ere i Hdskr. blevne til eet Vers, i det Skriveren har udeladt alle Gjentagelser. Rigtigheden af den i Texten foretagne Restitution sees af B, V. 32-33.
[Hør] [du], [Worem] [hind] [unge] [suenn],
[dit] [suerd] [dit] [er] [forgiort]:
du kast hinde III gange affuidit om hoffuit,
saa stick du oddenn y ord." ^[22] I udg.: "iord".
39
[Hand] [kaste] [hinde] [III] [gange] [affuidit] [om] [hoffuit],
[saa] [stack] [hand] [odden] [y] [iord]:
saa hog hand Gierd och Arland
ned[er] for sin fod.
40
Der hand haffde werrit y Isseland
och høffnit sin faders død,
saa drog hand till kongens gord
allt till sinn vondenn møø.
41
Nu haffuer Worem hind unger suend
forvnde ^[23] I udg.: "forvunden". ^[24] Et u er glemt, samt en Streg over e. bode angist och quide:
hand soffuer [nu] saa gladelig
wyd sinn festemøø hindis side.
42
Nu haffuer Worem hind unge suend
for-vundenn bode angist och harm:
[hand] soffuer [nu] saa gladelig
opaa synn feste-møø hindis armm.
:: Men skoffuenn stander alle udi blomster. ::

Den ældste danske viseoverlevering