Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 6
Side: 10 v
Titel: De to Søstre
Trykt: T
Udgivet i: DV: 85 A II 161-163
Kommentar: V 21


1
Ieg hørde II sstre
[1] I udg.: "søstre".
sidde till sammen,
 
de snackede oc talede oc hagde god gammen, 
om gifftermaal de talde; 
den eldste vilde sig i closter giffuue, 
en closter iomfru saa vilde hun bliffue, 
om det sig saa kunde falde. 

2
Then yngeste suared hinder ther till: 
"I closter ieg mig ey giffue vill, 
ieg kand det leffnit ey føre; 
ieg gaar mig i min moders fodspors,
[2] I udg.: "fodspor".
 
ieg tager en mand, ehuor det gaar, 
der kand sin ting vell giøre." 

3
Then eldste suared hinder igien: 
"Hør du, kiere systre, du est min wen, 
ieg vill dig bedre wnderuise: 
i closter haffuer du bode kleder oc skou, 
det kand du haffue met spect
[3] dvs. Fred.
oc ro
 
oc haffue der gode spise." 

4
Hun suared: "Ieg haffuer icke closter kiød, 
min halss er huid, min bug er blød, 
ieg soffuer nødig allenne; 
end skall ieg huer nat haffue en mand, 
ieg tager hannom, huor ieg fange kand, 
det skall mig ingen formene." 

5
Then eldste suared hinder ther till: 
"Eth anndet ieg dig sige vill, 
om du vilt mig at lyde: 
i closter skalt du dig giffue mø, 
saa tør du icke tigge din brødt, 
dit skall dig ey fortryde." 

6
Then yngeste suared foruden saffnn: 
at wnge suenne vilde hun tage i faffn 
och lad thennem hoss sig ligge; 
oc giør der met halff mindre wmag 
end tage en pose paa min bagh 
oc gaa om land at tigge. 

7
Then eldste suared hinder en ord: 
"Vedst du, kiere syster, huad skede i fiord 
alt met vor naboers pige: 
hunn giffte sig met XV mend, 
nu haffuer hun icke en aff dem, 
thet gaaer oc dig dislige." 

8
Den yngeste suared hinder ther till: 
"Met XV mend ieg ey nøgis will, 
det siger ieg paa min loffuue; 
mister ieg en, saa tager ieg tho, 
ieg acter icke hoss thennom alle at boo, 
dj mig lyster hoss at soffuue." 

9
"Hør du, kiere syster, du gør det ey, 
gack ey paa den onde vey, 
du slecter ey epther din moder; 
hun gifftet sig i allen stund, 
hun sueg din fader saa mangelund, 
saa ilde ther hun giorde." 

10
Then yngeste suared foruden tant: 
"Gammel ord er alltid sant, 
ther mand pleger saa at sige: 
moderen spranck offuer haffle
[4]+1: dvs. Gærde, Stakit. - At springe over Hagelværk træffes i Folkeviserne som Betegnelse for at løbe bort den hurtigst mulige Vej; se DgF V,1., S. 356b. Betydningen er aabenbart: Moderen sprang over Gærdet (dvs. forsagede ikke Elskovs Nydelse), hvad Ret har man saa til at vente andet af Datteren.
verck,
 
datteren førde sig i moderens serck;
[5] Udtrykket at "Datteren førde sig i Moderens Særk" genfindes hos Peder Laale (1506), hvor to latinske Sententser begge findes gengivne: Dotter farer (faar) (før sig) gerne i Moders Særk (Nr. 377 og 1174), se Kock og af Petersens' Optryk (1889-94).
 
saa giør och ieg dislige." 

11
Then eldste tager den yngeste om haand: 
"Ieg tror, ieg vill oc haffue en mand 
oc mig ey j closter giffue; 
tager du en, saa tager ieg tho, 
her epther skalt du det see faa, 
der mig min sorrig fordriffuer."