Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 6
Side: 10 v
Titel: De to Søstre
Trykt: T
Udgivet i: DV: 85 A II 161-163
Kommentar: V 21
1 | |
Ieg hørde II støstre [1] I udg.: "søstre". sidde till sammen, | |
de snackede oc talede oc hagde god gammen, | |
om gifftermaal de talde; | |
den eldste vilde sig i closter giffuue, | |
en closter iomfru saa vilde hun bliffue, | |
om det sig saa kunde falde. | |
2 | |
Then yngeste suared hinder ther till: | |
"I closter ieg mig ey giffue vill, | |
ieg kand det leffnit ey føre; | |
ieg gaar mig i min moders fodspors, [2] I udg.: "fodspor". | |
ieg tager en mand, ehuor det gaar, | |
der kand sin ting vell giøre." | |
3 | |
Then eldste suared hinder igien: | |
"Hør du, kiere systre, du est min wen, | |
ieg vill dig bedre wnderuise: | |
i closter haffuer du bode kleder oc skou, | |
det kand du haffue met spect [3] dvs. Fred. oc ro | |
oc haffue der gode spise." | |
4 | |
Hun suared: "Ieg haffuer icke closter kiød, | |
min halss er huid, min bug er blød, | |
ieg soffuer nødig allenne; | |
end skall ieg huer nat haffue en mand, | |
ieg tager hannom, huor ieg fange kand, | |
det skall mig ingen formene." | |
5 | |
Then eldste suared hinder ther till: | |
"Eth anndet ieg dig sige vill, | |
om du vilt mig at lyde: | |
i closter skalt du dig giffue mø, | |
saa tør du icke tigge din brødt, | |
dit skall dig ey fortryde." | |
6 | |
Then yngeste suared foruden saffnn: | |
at wnge suenne vilde hun tage i faffn | |
och lad thennem hoss sig ligge; | |
oc giør der met halff mindre wmag | |
end tage en pose paa min bagh | |
oc gaa om land at tigge. | |
7 | |
Then eldste suared hinder en ord: | |
"Vedst du, kiere syster, huad skede i fiord | |
alt met vor naboers pige: | |
hunn giffte sig met XV mend, | |
nu haffuer hun icke en aff dem, | |
thet gaaer oc dig dislige." | |
8 | |
Den yngeste suared hinder ther till: | |
"Met XV mend ieg ey nøgis will, | |
det siger ieg paa min loffuue; | |
mister ieg en, saa tager ieg tho, | |
ieg acter icke hoss thennom alle at boo, | |
dj mig lyster hoss at soffuue." | |
9 | |
"Hør du, kiere syster, du gør det ey, | |
gack ey paa den onde vey, | |
du slecter ey epther din moder; | |
hun gifftet sig i allen stund, | |
hun sueg din fader saa mangelund, | |
saa ilde ther hun giorde." | |
10 | |
Then yngeste suared foruden tant: | |
"Gammel ord er alltid sant, | |
ther mand pleger saa at sige: | |
moderen spranck offuer haffle [4]+1: dvs. Gærde, Stakit. - At springe over Hagelværk træffes i Folkeviserne som Betegnelse for at løbe bort den hurtigst mulige Vej; se DgF V,1., S. 356b. Betydningen er aabenbart: Moderen sprang over Gærdet (dvs. forsagede ikke Elskovs Nydelse), hvad Ret har man saa til at vente andet af Datteren. verck, | |
datteren førde sig i moderens serck; [5] Udtrykket at "Datteren førde sig i Moderens Særk" genfindes hos Peder Laale (1506), hvor to latinske Sententser begge findes gengivne: Dotter farer (faar) (før sig) gerne i Moders Særk (Nr. 377 og 1174), se Kock og af Petersens' Optryk (1889-94). | |
saa giør och ieg dislige." | |
11 | |
Then eldste tager den yngeste om haand: | |
"Ieg tror, ieg vill oc haffue en mand | |
oc mig ey j closter giffue; | |
tager du en, saa tager ieg tho, | |
her epther skalt du det see faa, | |
der mig min sorrig fordriffuer." |