Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 59
Side: 105 v
Titel: Nilus og Mettelille
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 483 Ba VIII 400-401
Kommentar: VIII 410b-411a
Generelle oplysninger: Mellem 18 og 19 har a et af begge sammenrodet Vers.
Strofe 19 er registreret efter håndskriftet.
1 | |
Herr Peder hand unndtte stalthe [1]+1: I udg.: "stalthe". frue Metthe-lille well, | |
siiden første hand hinde saa; | |
hand bad saa ynde[r]lig till vor-herre, | |
thett hand motthe hinder foe. | |
:: Saa wyde [da] gor [2] I udg.: "ganges". der orde aff. :: | |
2 | |
"Høre y, stallthe fru Metthe-lille: | |
och welle i vere min kiere, | |
alle di dage, ieg leffue maa, | |
ieg will eder elske och ære." | |
3 | |
"Der skall y spøre min fader ad, | |
och saa min frender till rede; [3] I udg.: "r[o]de". | |
saa gierne giører ieg, huad y mig beder, | |
och helst om dy meg bad." | |
4 | |
Saa sporde hand hindis fader ad, | |
och saa hindis frender till rede; [4] I udg.: "r[o]de". | |
dy sier [5] I udg.: "s[o]er". om den offuerste Gud, | |
hand skulle hinde aldrig foe. | |
5 | |
Saa red hand sig till fremmede land, | |
och tog hand tieneste der; | |
stallthe [Metthe-]lelle gaer aldrig ud [6]+1: I udg.: "aff". aff hans hou, | |
y-huor hand y verden monne vere. | |
6 | |
Saa thienthe hand der i winther, | |
och well [udi] otthe aar; | |
saa glad wor hand y allen stund, | |
hand stallthe Mette-lele ennck sporde. | |
7 | |
Saa glad wor hand y allen stund, | |
der hand hinder encky fro: | |
"Suenne, y sadeller heste! | |
wi wille hiem till landen nu!" | |
8 | |
Mytt udi den bore-gord | |
och der axellet hand [sin] skind; | |
saa gaaer hand udi høffue-lofft | |
for skønne [fru] Metthe-lelle ind. | |
9 | |
Dytt war stalltthe frue Metthe-lelle, | |
hund klapper paa hønnder bloe: | |
"Wille i, herre Peder, | |
siide och huille her-opaa?" | |
10 | |
"Hørr y dytt, stallthe frue Methe-lelle, | |
y ere en rose saa rød: | |
maa ieg beder [7] I udg.: "bede". eder encke, | |
menn ieg motte icke foe eder møø?" | |
11 | |
"Minn fader gaff mig saa dane en mand, | |
som gannge motthe paa iorde; | |
hand leffuit mett mig saa stackit enn stund, | |
siden gick meg werden imod. | |
12 | |
Dytt er well otthe wynther siden, | |
dy lagde min herre i graff; | |
dit stander saa ydellig y min hoff, | |
som dytt wor skied udy-gaaer." | |
13 | |
Herr Peder til stallthe frue Metthe-lelle saa | |
mett lyuse øgenn och klare: | |
"Saa mend wyd, stallte frue Metthe-lelle, | |
y motte mig alltt bedre suare!" | |
14 | |
"Dytt skall y spøre min fader ad, | |
och saa mine frender till rode; | |
saa gierne giør ieg villie dinn, | |
och helst om dy meg bade." | |
15 | |
Ditt wor stollthe frue Mette-lelle, | |
hund fulde her Peder till hest: | |
"Herre Gud-fader y himmerig | |
daa wyde eder andit [8]+1: I udg.: "andt-suar". suar best!" | |
16 | |
Saa spurde hand anden gang hindis fader ad, | |
och saa hindis frender till rode; | |
di soer om den øuerste Gud, | |
hand skulle hinde aldrig foe. | |
17 | |
Saa sore daa sørgit dy unge tho | |
alltt y-mellem denem bode; | |
ditt giorde hund for [9] +3; saa rettet; for syne (store dyd mgl.). syne [store] [dyd], | |
hund lod denem rode [10]+2: I udg.: "rode". saa wyde. | |
18 [11] Mellem 18 og 19 har a et af begge sammenrodet Vers: Saa sore daa sørgit di unnger tho, di undte huer-ander saa vell, ditt giorde och-saa den lillie, herre gud for-lader bode foder och frender som saa skieller ad god wyllye. | |
Saa sore daa sørgit denn ryder god, | |
saa giorde och-saa denn lille; | |
herre Gud forlade bode fader och frender, | |
som skiller ad god wyllie! | |
[19] | |
Saa sore daa sørgit di vnger tho | |
di vndte huer ander saa vell | |
ditt giorde ochsaa den lillie | |
herre gud forlader bode fader oc frender | |
som saa skieller ad god wÿllÿe. | |
20 | |
Saa sore daa sørgit dy unger tho, | |
di undte huer-ander saa well; | |
det giorde di aff stoer kierlighed, | |
dy sorget [12] I udg.: "sørget". dennom bode y-hell. | |
:: Saa wyde daa gangis der orde aff. :: |