Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 59
Side: 105 v
Titel: Nilus og Mettelille
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 483 Ba VIII 400-401
Kommentar: VIII 410b-411a
Generelle oplysninger: Mellem 18 og 19 har a et af begge sammenrodet Vers.
Strofe 19 er registreret efter håndskriftet.


1
Herr Peder hand unndtte stalthe
[1]+1: I udg.: "stalthe".
frue Metthe-lille well,
 
siiden første hand hinde saa; 
hand bad saa ynde[r]lig till vor-herre, 
thett hand motthe hinder foe. 
:: Saa wyde [da] gor
[2] I udg.: "ganges".
der orde aff. ::

2
"Høre y, stallthe fru Metthe-lille: 
och welle i vere min kiere, 
alle di dage, ieg leffue maa, 
ieg will eder elske och ære." 

3
"Der skall y spøre min fader ad, 
och saa min frender till rede;
[3] I udg.: "r[o]de".
 
saa gierne giører ieg, huad y mig beder, 
och helst om dy meg bad." 

4
Saa sporde hand hindis fader ad, 
och saa hindis frender till rede;
[4] I udg.: "r[o]de".
 
dy sier
[5] I udg.: "s[o]er".
om den offuerste Gud,
 
hand skulle hinde aldrig foe. 

5
Saa red hand sig till fremmede land, 
och tog hand tieneste der; 
stallthe [Metthe-]lelle gaer aldrig ud
[6]+1: I udg.: "aff".
aff hans hou,
 
y-huor hand y verden monne vere. 

6
Saa thienthe hand der i winther, 
och well [udi] otthe aar; 
saa glad wor hand y allen stund, 
hand stallthe Mette-lele ennck sporde. 

7
Saa glad wor hand y allen stund, 
der hand hinder encky fro: 
"Suenne, y sadeller heste! 
wi wille hiem till landen nu!" 

8
Mytt udi den bore-gord 
och der axellet hand [sin] skind; 
saa gaaer hand udi høffue-lofft 
for skønne [fru] Metthe-lelle ind. 

9
Dytt war stalltthe frue Metthe-lelle, 
hund klapper paa hønnder bloe: 
"Wille i, herre Peder, 
siide och huille her-opaa?" 

10
"Hørr y dytt, stallthe frue Methe-lelle, 
y ere en rose saa rød: 
maa ieg beder
[7] I udg.: "bede".
eder encke,
 
menn ieg motte icke foe eder møø?" 

11
"Minn fader gaff mig saa dane en mand, 
som gannge motthe paa iorde; 
hand leffuit mett mig saa stackit enn stund, 
siden gick meg werden imod. 

12
Dytt er well otthe wynther siden, 
dy lagde min herre i graff; 
dit stander saa ydellig y min hoff, 
som dytt wor skied udy-gaaer." 

13
Herr Peder til stallthe frue Metthe-lelle saa 
mett lyuse øgenn och klare: 
"Saa mend wyd, stallte frue Metthe-lelle, 
y motte mig alltt bedre suare!" 

14
"Dytt skall y spøre min fader ad, 
och saa mine frender till rode; 
saa gierne giør ieg villie dinn, 
och helst om dy meg bade." 

15
Ditt wor stollthe frue Mette-lelle, 
hund fulde her Peder till hest: 
"Herre Gud-fader y himmerig 
daa wyde eder andit
[8]+1: I udg.: "andt-suar".
suar best!"
 

16
Saa spurde hand anden gang hindis fader ad, 
och saa hindis frender till rode; 
di soer om den øuerste Gud, 
hand skulle hinde aldrig foe. 

17
Saa sore daa sørgit dy unge tho 
alltt y-mellem denem bode; 
ditt giorde hund for
[9] +3; saa rettet; for syne (store dyd mgl.).
syne [store] [dyd],
 
hund lod denem rode
[10]+2: I udg.: "rode".
saa wyde.
 

18
[11] Mellem 18 og 19 har a et af begge sammenrodet Vers: Saa sore daa sørgit di unnger tho, di undte huer-ander saa vell, ditt giorde och-saa den lillie, herre gud for-lader bode foder och frender som saa skieller ad god wyllye.
Saa sore daa sørgit denn ryder god, 
saa giorde och-saa denn lille; 
herre Gud forlade bode fader och frender, 
som skiller ad god wyllie! 

[19]
Saa sore daa sørgit di vnger tho 
di vndte huer ander saa vell 
ditt giorde ochsaa den lillie 
herre gud forlader bode fader oc frender 
som saa skieller ad god wÿllÿe. 

20
Saa sore daa sørgit dy unger tho, 
di undte huer-ander saa well; 
det giorde di aff stoer kierlighed, 
dy sorget
[12] I udg.: "sørget".
dennom bode y-hell.
 
:: Saa wyde daa gangis der orde aff. ::