Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 58
Side: 104 v
Titel: Bueskytte som Blodhævner
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 318 Aa VI 10-11
Kommentar: -
1 | |
| Ieg stod for minn herre hans bord, | |
| ieg skenckit bode mød och winn; | |
| och daa kom mig dy tydennde for, | |
| att slagen war broder minn. | |
| :: Saa motte ieg icke fred for Suerigis koning at nyde. :: | |
2 | |
| Och først fulde ieg min her til seng | |
| och saa min hiertentz-kiere; | |
| saa lede ieg ud myn gode hest, | |
| ieg lagde gulld-sadell opaa. | |
3 | |
| Ieg lede ud min gode hest, | |
| log paa forgylddenn myelle; | |
| ieg red vell trødue walske mylle, | |
| før-end ieg løster at huille. | |
4 | |
| Ther ieg kom for thett samme hus, | |
| som kiemper druck mød och wyen, | |
| der hørde ieg, huor myn moder hun gred | |
| alltt offuer broder min. | |
5 | |
| Och saa spente ieg min gode boffue, | |
| ieg lagde enn strolle ther-opaa; | |
| saa skød ieg kongens kiemmper XII, | |
| som wyett haffde broder minn. | |
6 | |
| Saa red ieg meg till tinge | |
| och saa thill hueren steffuenne; | |
| dy tre dennom byuder ieg for boet, | |
| och dy III for broder mynn. | |
7 | |
| Ieg gick meg paa tinngitt, | |
| byuder for thennom en skiellige boud; | |
| och op daa stod den konngis lenns-mand, | |
| hand stod meg saa hortt i-mod. | |
8 | |
| Och op daa stod den kongens lensmand, | |
| hand stod mig saa hortt i-mod; | |
| och op daa stod dy sannde-mend otthe, | |
| dy sier meg freden fraa. | |
9 | |
| Och saa spendte ieg min gode boue, | |
| ieg lagde en strolle der-paa; | |
| saa skød ieg till den kongens lens-mand, | |
| thy strollen i hiertthett stod. | |
10 | |
| Ieg gick mig aff tinngett ud | |
| och thill minn gode hest; | |
| och daa tøcktte ieg y tancke min, | |
| at skoffuen hund skiuler mig best. | |
11 | |
| Och ieg wor mig y skoffuen | |
| och well y wynnther otthe; | |
| ieg haffde icke andytt at føde meg med, | |
| en løff och gres ieg oed. | |
12 | |
| Ieg haffde icke andytt at føde, | |
| enn løff och gres ieg oed; | |
| ieg haffde icke ander senge-stalbrøder | |
| end byørnn och wylld-basser tho. | |
13 | |
| Och thett liide fast y-mod pindz-dag, | |
| i-mod denn hellige [tiid]; | |
| den suenske konning hand løste ud at ride, | |
| till kierckenn saa wille hand ryde. | |
14 | |
| Och saa spente ieg min gode boue, | |
| ieg lagde der en strolle der-paa; | |
| saa skød ieg till den suenske konning, | |
| dytt strollen y hiertthett stod. | |
| :: Saa motte ieg well fred for Suerigs konning at nyde. :: | |
15 | |
| Och nu leger Suerigs konning, | |
| och blodytt rynder hanem till døde; | |
| saa gaff di meg Suerigs dronning i-genn, | |
| hund var mig huer dag god. | |
| :: Saa motthe ieg well fred for Suerygis konning at nyde. :: |