Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 57
Side: 100 v
Titel: Nilus og Tidemand
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 332 Ga VI 79-81
Kommentar: VI 90
Generelle oplysninger: Versetallet 39 mangler, dog uden at noget Vers mangler.
1 | |
| Her Niellaus och her Thidemand | her Nielaus og her Tideman |
| vor stalbrøder samen mett god vilge; | var staldbrødre sammen med god vilje; |
| then vor icke y all verden till, | den var ikke i al verden til, |
| der thennem bode [1]+1: I udg.: "kunde bode". kunde atskillie. | der dennum både kunne adskille. |
| :: Her Niellaus och herre Tidemand. :: | :: her Nielaus og herre Tideman. :: |
2 | |
| Den vor icke y verden till, | den var ikke i verden til, |
| der thennom then venskab kunde at-skillie, | der dennum den venskab kunne adskille, |
| foruden en iomfru y drotning[s] gaard, | foruden en jomfru i dronning gård, |
| den [2] I udg.: "der". thennom lyste baade att gillie. | den dennum lyste både at gilje. |
3 | |
| Der thiener en iomfru y drotnings gaard, | der tjener en jomfru i dronnings gård, |
| hun heder iomfru Ingeborg; | hun hedder jomfru Ingeborg; |
| her Nielaus och her Tidemand | her Nielaus og her Tideman |
| the baare for hende stor sorrig. | de bare for hende stor sorrig. |
4 | |
| Her Tidemand rider till Suerig | her Tideman rider til Sverig |
| atth spøre sine frenders villie; | at spørge sine frænders vilje; |
| her Nielaus hand bleff før rede, | her Nielaus han blev før rede, |
| hand feste then stolte iomfru. | han fæste den stolte jomfru. |
5 | |
| Det vor herre Tidemand, | det var herre Tideman, |
| hand kom till lande y-gien; | han kom til lande igen; |
| da spurde hand the tidende, | da spurgte han de tidende, |
| ther hannem vor mest till meen. | der hannum var mest til men. |
6 | |
| Tha spurde hand the tidende, | da spurgte han de tidende, |
| te vor allt saa: | de var alt så: |
| "Her Nielaus hand feste then skiøne iomfru, | "her Nielaus han fæste den skønne jomfru, |
| der all hans [3] I udg.: "din". act laa paa." | der al hans agt lå på." |
7 | |
| Thett suarit herre Tidemand, | det svaret herre Tideman, |
| ther hand the tidende saa: [4] I udg.: "fraa". | der han de tidende så: |
| "En skall ieg then iomfru suige, | "end skal jeg den jomfru svige, |
| thett gaa siden, huort thet maa!" | det gå siden, hvort det må!" |
8 | |
| Sillig om en afften | sildig om en aften |
| den iomfru tager offuer sin [5] I udg.: "sig". skindt; | den jomfru tager over sig skind; |
| hun acter [sig] till her Nielaussis søster att gaa, | hun agter [*] til her Nielauses søster at gå, |
| [her] [Thidmandt] [hand] [thog] [hende] [ind]. [6] Linjen staar fra først af aaben og er udfyldt af Vedel. | [*] [*] [*] [*] [*] [*]. |
9 | |
| Hun gick ad the streder frem | hun gik ad de stræder frem |
| for the[t] borge-leed; | for de borgeled; |
| thet vor herre Tidemand, | det var herre Tideman, |
| hand stod ther inden ved. | han stod der inden ved. |
10 | |
| Thet vor herre Tidemand, | det var herre Tideman, |
| slar offuer hende skarlagen-skind; | slår over hende skarlagenskind; |
| saa fulde hand hend y hiffue-lofft, | så fulgte han hend i højeloft, |
| ther fremmer hand villien sinn. | der fremmer han viljen sin. |
11 | |
| Det vor stollten Ingeborg, | det var stolten Ingeborg, |
| och græder hun saa saare; | og græder hun så såre; |
| hun bad saa offte och iderlig till Gud, | hun bad så ofte og iderlig til Gud, |
| at hun y iorden vaare. | at hun i jorden vare. |
12 | |
| Det vor herre Nielaus, | det var herre Nielaus, |
| hand kom fra thingit hiem; | han kom fra tinget hjem; |
| det vor stolten Ingeborg, | det var stolten Ingeborg, |
| hun gaar hannem grædende y-gien. | hun går hannum grædende igen. |
13 | |
| Hand tog hende listelig uthi sin arm, | han tog hende listelig udi sin arm, |
| klapper hende vid huiden kindt: | klapper hende ved hviden kind: |
| "Hui sørger y, stolten Ingeborg, | "hvi sørger I, stolten Ingeborg, |
| hierte-aller-kieriste min?" | hjerteallerkæreste min?" |
14 | |
| "Thet vor silde y afftis, | "det var silde i aftes, |
| ieg tog offuer mig skarlagens-skind; | jeg tog over mig skarlagensskind; |
| ieg actit mig till ether søster at gaa, | jeg agtet mig til eder søster at gå, |
| her Thidemand tog mig ind. | her Tideman tog mig ind. |
15 | |
| Ieg actit mig thill ethers søster att gaa, | jeg agtet mig til eders søster at gå, |
| her Tidemand tog mig ind; | her Tideman tog mig ind; |
| ieg vid icke, huad ieg sige vill! | jeg ved ikke, hvad jeg sige vil! |
| Christ vid vell, huad ieg meen!" | Krist ved vel, hvad jeg men!" |
16 | |
| "Sørger icke, stolten Ingeborg, | "sørger ikke, stolten Ingeborg, |
| then aller-uenniste lillie! | den allervæneste lilje! |
| iegh haffuer ether allt lige kier, | jeg haver eder alt lige kær, |
| meden thet vor mod ethers villie." | meden det var mod eders vilje." |
17 | |
| Her Nielaus lader sit bryllup boo, | her Nielaus lader sit bryllup bo, |
| thet koster hannem sølff hin huide; | det koster hannum sølv hin hvide; |
| her Tidemand lader sin ganger skoo, | her Tideman lader sin ganger sko, |
| till bryllup lyster hannem att ride. | til bryllup lyster hannum at ride. |
18 | |
| The rede fast till bryllup | de rede fast til bryllup |
| och fast till bryllups-tid; | og fast til bryllupstid; |
| tack haffue danner-drotning: | tak have dannerdronning: |
| hun vilde sielff bruden rede. | hun ville selv bruden rede. |
19 | |
| Drotningen beder alle sine mend | dronningen beder alle sine mænd |
| ride med forteckte [ørs]: [7] mangler [8] Plads aaben. Udfyldt efter I 13. | ride med fortækte [*]: |
| "Y giøre then lillie heder y-dag, | "I gøre den lilje hæder i dag, |
| men hun er fader-løss!" | men hun er faderløs!" |
20 | |
| Førde the then unge brud | førte de den unge brud |
| allt udi her Nielaus gaard; | alt udi her Nielaus gård; |
| thett huide sølff och røde guld | det hvide sølv og røde guld |
| thett vor for leger uspordt. | det var for leger uspart. |
21 | |
| Sette the then unge-brud | sætte de den unge brud |
| allt paa then brude-benck; | alt på den brudebænk; |
| for gick ridder och suenne, | for gik ridder og svende, |
| the rette [9] I udg.: "bar". for hende skienck. | de rette for hende skænk. |
22 | |
| Skienckte de then brune mød | skænkte de den brune mjød |
| och saa then klare vin | og så den klare vin |
| och all then lange sommer-dagh | og al den lange sommerdag |
| och [10]+1: I udg.: "allt". allt for bruden ind. | og alt for bruden ind. |
23 | |
| Sildig om then afften | sildig om den aften |
| the fulde then brud at soffue; | de fulgte den brud at sove; |
| her Tidemand thaler the [11]+2: I udg.: "y". ord y brude-huss | her Tideman taler de ord i brudehus |
| the ord, hand motte vell lade. | de ord, han måtte vel lade. |
24 | |
| Her Thidemand taler y brude-huss | her Tideman taler i brudehus |
| the ord, hand motte vell lade: | de ord, han måtte vel lade: |
| "Nu ganger thu met then [slegfred] y seng, | "nu ganger du med den [*] i seng, |
| ther ieg till-forn otte." | der jeg tilforn åtte." |
25 | |
| Bruden sidder y brude-seng, | bruden sidder i brudeseng, |
| och græder hun saa saare: | og græder hun så såre: |
| "Giffue thet Gud-fader y Himerigh, | "give det Gudfader i himmerig, |
| thet ieg y iorden vaare!" | det jeg i jorden vare!" |
26 | |
| "Sørger icke, stolten Ingeborg, | "sørger ikke, stolten Ingeborg, |
| aller-uenniste lillie! | allervæneste lilje! |
| ieg skall tage her Tidemand aff dage, | jeg skal tage her Tideman af dage, |
| naar hannem lyster helst at leffue. | når hannum lyster helst at leve. |
27 | |
| Sørger icke, stolten Ingeborg, | sørger ikke, stolten Ingeborg, |
| y lader bort-fare ethers møde! | I lader bortfare eders møde! |
| ieg skall tage her Tidemand aff dage | jeg skal tage her Tideman af dage |
| uthi sin feirste grøde!" | udi sin fejrste grøde!" |
28 | |
| Thet vor bolde her Nielaus, | det var bolde her Nielaus, |
| hand lucker then brude-huss[-]dør brat; | han lukker den |
| allt thet folck, y brylluppit war, | alt det folk, i brylluppet var, |
| thennom bad hand alle god-nath. | dennum bad han alle godnat. |
29 | |
| Orlig om then morgen, | årlig om den morgen, |
| det første dagen vor liuss, | det første dagen var lys, |
| det vor danner-drothningh, | det var dannerdronning, |
| hun gaar till brude-huss. | hun går til brudehus. |
30 | |
| "God[-]morgen, bolde her Nielaus, | "godmorgen, bolde her Nielaus, |
| god[-]morgen giffue ether Gud! | godmorgen give eder Gud! |
| huor tha haffuer ether lid y-nath | hvor da haver eder lidt i nat |
| allt met ethers unge-brud?" | alt med eders unge brud?" |
31 | |
| "Christ segne ether, min naadige frue, | "Krist signe eder, min nådige frue, |
| baade faar dyd och ære! | både for dyd og ære! |
| fuld-vell tha haffuer mig lid y-nath, | fuldvel da haver mig lidt i nat, |
| bruden skall orsagett vere." | bruden skal årsaget være." |
32 | |
| Thet vor ike thage effter | det var ikke dage efter |
| foruden en stackit thid: | foruden en stakket tid: |
| daa lyster herre Tidemand, | da lyster herre Tideman, |
| hannem lyster tha ud at ride. | hannum lyster da ud at ride. |
33 | |
| Det vor herre Tidemand, | det var herre Tideman, |
| rider sig under øø; | rider sig under ø; |
| hand feste her Adelskinds daatter, | han fæste her Adelskinds datter, |
| det vor saa ven en møø. | det var så væn en mø. |
34 | |
| Herre Tidemand lod sit brøllup boo, | herre Tideman lod sit bryllup bo, |
| thet koster hannem sølff hin huide; | det koster hannum sølv hin hvide; |
| her Nielaus lader sin ganger skoo, | her Nielaus lader sin ganger sko, |
| till bryllup lyster hannem at ride. | til bryllup lyster hannum at ride. |
35 | |
| Thet vor herre Nielaus, | det var herre Nielaus, |
| hand kom ther ridende y gaard; | han kom der ridende i gård; |
| ude staar liden tieniste-møø, | ude står liden tjenestemø, |
| hun fletter y silcke sitt haar. | hun fletter i silke sit hår. |
36 | |
| "Hell staar du, liden tieniste-møø, | "hel står du, liden tjenestemø, |
| med silcke-flettit haar: | med silkeflettet hår: |
| huilcken lofft soffuer her Thidemand y, | hvilken loft sover her Tideman i, |
| som drack bryllup y-gaar?" | som drak bryllup i går?" |
37 | |
| "Her Tidemand soffuer y hiffue-lofft, | "her Tideman sover i højeloft, |
| som hannem fuld-vell sømmer; | som hannum fuldvel sømmer; |
| her Adelskind soffuer ther uden-for, | her Adelskind sover der udenfor, |
| saa sterke haffuer hand giemme." | så stærke haver han gemme." |
38 | |
| Hand støtte op den brude-huss[-]dør | han stødte op den |
| met sit forgylte spiud: | med sit forgyldte spyd: |
| "Du stat op, her Thidemand, | "du stat op, her Tideman, |
| du gack till oss her-udtt!" | du gak til os herud!" |
39 | |
| Hand stack hannem ind at skulder-blad, | han stak hannum ind ad skulderblad, |
| thet odden y hiertet stod: [12] I udg.: "wende". | det odden i hjertet stod: |
| "Her haffuer thu en elskofuens[-]skale, | "her haver du en |
| din slege-fred hun dig sende." | din slegefred hun dig sendte." |
40 | |
| Bruden sidder y brude-seng, | bruden sidder i brudeseng, |
| monne sig saa saare giffue: | monne sig så såre give: |
| "Thet see io Vor-herre forkiert, | "det se jo Vorherre for kært, |
| det ieg skulle thenne dagh leffue." | det jeg skulle denne dag leve." |
41 | |
| "Sidder nu, liden Kiersten, | "sidder nu, liden Kirsten, |
| y linner ether vid ethers sorrig! | I lindrer eder ved eders sorrig! |
| ieg vid en halff skiøner frue, | jeg ved en halv skønner frue, |
| ther felder fast flere thore." | der fælder fast flere tåre." |
42 | |
| Her Nielaus hand red till vinduit, | her Nielaus han red til vinduet, |
| och ind allt [13]+1: I udg.: "at thet". ther hand saa: | og ind alt der han så: |
| saa skiøn tha vor then iomfru-dands, | så skøn da var den jomfrudans, |
| som ther gick inden-for. | som der gik indenfor. |
43 | |
| "Lader nu falde ethers dantz, | "lader nu falde eders dans, |
| y lader nu falde ethers leege! | I lader nu falde eders lege! |
| gaar y ether y hiffue-lofft, | går I eder i højeloft, |
| y klæder her Thidemands lige!" | I klæder her Tidemans lige!" |
44 | |
| Thet vor bolde her Nielaus, | det var bolde her Nielaus, |
| rider op y sin egen gaard; | rider op i sin egen gård; |
| ude staar stolten frue Ingeborg, | ude står stolten frue Ingeborg, |
| hun dagligen sorrigen bar. | hun dagligen sorrigen bar. |
45 | |
| "Gack hid, stolten Ingeborg, | "gak hid, stolten Ingeborg, |
| du tag mig y thin arm! | du tag mig i din arm! |
| ieg haffuer veit her Thidemand y-dag | jeg haver vejt her Tideman i dag |
| och skilt dig vid then harm." | og skilt dig ved den harm." |
46 | |
| Thet vor stolten Ingeborg, | det var stolten Ingeborg, |
| hun segnit ned till iord: | hun segnet ned til jord: |
| "Før tha haffde iegh en daglig sorrigh, | "før da havde jeg en daglig sorrig, |
| nu [daa] haffuer ieg tho. | nu [*] haver jeg to. |
47 | |
| Det er [14]+1: I udg.: "er". i min meste sorrig | det er i min meste sorrig |
| och saa min mieste mød: | og så min meste mød: |
| ieg frycter for ether, min ederlig herre, | jeg frygter for eder, min æderlig herre, |
| det y skulle for hannem dø." | det I skulle for hannum dø." |
48 | |
| Hand bøtte igien herre Thidemand | han bødte igen herre Tideman |
| baade med ager och eng; | både med ager og eng; |
| saa gaffue the hind liden Kierstin | så gave de hin liden Kirsten |
| her Nielaussis broder y-gien. | her Nielauses broder igen. |
| :: Her Nielaus och her Thidemand. :: | :: her Nielaus og her Tideman. :: |