Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 57
Side: 100 v
Titel: Nilus og Tidemand
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 332 Ga VI 79-81
Kommentar: VI 90
Generelle oplysninger: Versetallet 39 mangler, dog uden at noget Vers mangler.


1
Her Niellaus och her Thidemand her Nielaus og her Tideman
vor stalbrøder samen mett god vilge; var staldbrødre sammen med god vilje;
then vor icke y all verden till, den var ikke i al verden til,
der thennem bode
[1]+1: I udg.: "kunde bode".
kunde atskillie.
 
der dennum både kunne adskille.
:: Her Niellaus och herre Tidemand. :::: her Nielaus og herre Tideman. ::

2
Den vor icke y verden till, den var ikke i verden til,
der thennom then venskab kunde at-skillie, der dennum den venskab kunne adskille,
foruden en iomfru y drotning[s] gaard, foruden en jomfru i dronning gård,
den
[2] I udg.: "der".
thennom lyste baade att gillie.
 
den dennum lyste både at gilje.

3
Der thiener en iomfru y drotnings gaard, der tjener en jomfru i dronnings gård,
hun heder iomfru Ingeborg; hun hedder jomfru Ingeborg;
her Nielaus och her Tidemand her Nielaus og her Tideman
the baare for hende stor sorrig. de bare for hende stor sorrig.

4
Her Tidemand rider till Suerig her Tideman rider til Sverig
atth spøre sine frenders villie; at spørge sine frænders vilje;
her Nielaus hand bleff før rede, her Nielaus han blev før rede,
hand feste then stolte iomfru. han fæste den stolte jomfru.

5
Det vor herre Tidemand, det var herre Tideman,
hand kom till lande y-gien; han kom til lande igen;
da spurde hand the tidende, da spurgte han de tidende,
ther hannem vor mest till meen. der hannum var mest til men.

6
Tha spurde hand the tidende, da spurgte han de tidende,
te vor allt saa: de var alt så:
"Her Nielaus hand feste then skiøne iomfru, "her Nielaus han fæste den skønne jomfru,
der all hans
[3] I udg.: "din".
act laa paa."
 
der al hans agt lå på."

7
Thett suarit herre Tidemand, det svaret herre Tideman,
ther hand the tidende saa:
[4] I udg.: "fraa".
 
der han de tidende så:
"En skall ieg then iomfru suige, "end skal jeg den jomfru svige,
thett gaa siden, huort thet maa!" det gå siden, hvort det må!"

8
Sillig om en afften sildig om en aften
den iomfru tager offuer sin
[5] I udg.: "sig".
skindt;
 
den jomfru tager over sig skind;
hun acter [sig] till her Nielaussis søster att gaa, hun agter [*] til her Nielauses søster at gå,
[her] [Thidmandt] [hand] [thog] [hende] [ind].
[6] Linjen staar fra først af aaben og er udfyldt af Vedel.
 
[*] [*] [*] [*] [*] [*].

9
Hun gick ad the streder frem hun gik ad de stræder frem
for the[t] borge-leed; for de borgeled;
thet vor herre Tidemand, det var herre Tideman,
hand stod ther inden ved. han stod der inden ved.

10
Thet vor herre Tidemand, det var herre Tideman,
slar offuer hende skarlagen-skind; slår over hende skarlagenskind;
saa fulde hand hend y hiffue-lofft, så fulgte han hend i højeloft,
ther fremmer hand villien sinn. der fremmer han viljen sin.

11
Det vor stollten Ingeborg, det var stolten Ingeborg,
och græder hun saa saare; og græder hun så såre;
hun bad saa offte och iderlig till Gud, hun bad så ofte og iderlig til Gud,
at hun y iorden vaare. at hun i jorden vare.

12
Det vor herre Nielaus, det var herre Nielaus,
hand kom fra thingit hiem; han kom fra tinget hjem;
det vor stolten Ingeborg, det var stolten Ingeborg,
hun gaar hannem grædende y-gien. hun går hannum grædende igen.

13
Hand tog hende listelig uthi sin arm, han tog hende listelig udi sin arm,
klapper hende vid huiden kindt: klapper hende ved hviden kind:
"Hui sørger y, stolten Ingeborg, "hvi sørger I, stolten Ingeborg,
hierte-aller-kieriste min?" hjerteallerkæreste min?"

14
"Thet vor silde y afftis, "det var silde i aftes,
ieg tog offuer mig skarlagens-skind; jeg tog over mig skarlagensskind;
ieg actit mig till ether søster at gaa, jeg agtet mig til eder søster at gå,
her Thidemand tog mig ind. her Tideman tog mig ind.

15
Ieg actit mig thill ethers søster att gaa, jeg agtet mig til eders søster at gå,
her Tidemand tog mig ind; her Tideman tog mig ind;
ieg vid icke, huad ieg sige vill! jeg ved ikke, hvad jeg sige vil!
Christ vid vell, huad ieg meen!" Krist ved vel, hvad jeg men!"

16
"Sørger icke, stolten Ingeborg, "sørger ikke, stolten Ingeborg,
then aller-uenniste lillie! den allervæneste lilje!
iegh haffuer ether allt lige kier, jeg haver eder alt lige kær,
meden thet vor mod ethers villie." meden det var mod eders vilje."

17
Her Nielaus lader sit bryllup boo, her Nielaus lader sit bryllup bo,
thet koster hannem sølff hin huide; det koster hannum sølv hin hvide;
her Tidemand lader sin ganger skoo, her Tideman lader sin ganger sko,
till bryllup lyster hannem att ride. til bryllup lyster hannum at ride.

18
The rede fast till bryllup de rede fast til bryllup
och fast till bryllups-tid; og fast til bryllupstid;
tack haffue danner-drotning: tak have dannerdronning:
hun vilde sielff bruden rede. hun ville selv bruden rede.

19
Drotningen beder alle sine mend dronningen beder alle sine mænd
ride med forteckte [ørs]:
[7] mangler
[8] Plads aaben. Udfyldt efter I 13.
 
ride med fortækte [*]:
"Y giøre then lillie heder y-dag, "I gøre den lilje hæder i dag,
men hun er fader-løss!" men hun er faderløs!"

20
Førde the then unge brud førte de den unge brud
allt udi her Nielaus gaard; alt udi her Nielaus gård;
thett huide sølff och røde guld det hvide sølv og røde guld
thett vor for leger uspordt. det var for leger uspart.

21
Sette the then unge-brud sætte de den unge brud
allt paa then brude-benck; alt på den brudebænk;
for gick ridder och suenne, for gik ridder og svende,
the rette
[9] I udg.: "bar".
for hende skienck.
 
de rette for hende skænk.

22
Skienckte de then brune mød skænkte de den brune mjød
och saa then klare vin og så den klare vin
och all then lange sommer-dagh og al den lange sommerdag
och
[10]+1: I udg.: "allt".
allt for bruden ind.
 
og alt for bruden ind.

23
Sildig om then afften sildig om den aften
the fulde then brud at soffue; de fulgte den brud at sove;
her Tidemand thaler the
[11]+2: I udg.: "y".
ord y brude-huss
 
her Tideman taler de ord i brudehus
the ord, hand motte vell lade. de ord, han måtte vel lade.

24
Her Thidemand taler y brude-huss her Tideman taler i brudehus
the ord, hand motte vell lade: de ord, han måtte vel lade:
"Nu ganger thu met then [slegfred] y seng, "nu ganger du med den [*] i seng,
ther ieg till-forn otte." der jeg tilforn åtte."

25
Bruden sidder y brude-seng, bruden sidder i brudeseng,
och græder hun saa saare: og græder hun så såre:
"Giffue thet Gud-fader y Himerigh, "give det Gudfader i himmerig,
thet ieg y iorden vaare!" det jeg i jorden vare!"

26
"Sørger icke, stolten Ingeborg, "sørger ikke, stolten Ingeborg,
aller-uenniste lillie! allervæneste lilje!
ieg skall tage her Tidemand aff dage, jeg skal tage her Tideman af dage,
naar hannem lyster helst at leffue. når hannum lyster helst at leve.

27
Sørger icke, stolten Ingeborg, sørger ikke, stolten Ingeborg,
y lader bort-fare ethers møde! I lader bortfare eders møde!
ieg skall tage her Tidemand aff dage jeg skal tage her Tideman af dage
uthi sin feirste grøde!" udi sin fejrste grøde!"

28
Thet vor bolde her Nielaus, det var bolde her Nielaus,
hand lucker then brude-huss[-]dør brat; han lukker den brude-huss-dør brat;
allt thet folck, y brylluppit war, alt det folk, i brylluppet var,
thennom bad hand alle god-nath. dennum bad han alle godnat.

29
Orlig om then morgen, årlig om den morgen,
det første dagen vor liuss, det første dagen var lys,
det vor danner-drothningh, det var dannerdronning,
hun gaar till brude-huss. hun går til brudehus.

30
"God[-]morgen, bolde her Nielaus, "godmorgen, bolde her Nielaus,
god[-]morgen giffue ether Gud! godmorgen give eder Gud!
huor tha haffuer ether lid y-nath hvor da haver eder lidt i nat
allt met ethers unge-brud?" alt med eders unge brud?"

31
"Christ segne ether, min naadige frue, "Krist signe eder, min nådige frue,
baade faar dyd och ære! både for dyd og ære!
fuld-vell tha haffuer mig lid y-nath, fuldvel da haver mig lidt i nat,
bruden skall orsagett vere." bruden skal årsaget være."

32
Thet vor ike thage effter det var ikke dage efter
foruden en stackit thid: foruden en stakket tid:
daa lyster herre Tidemand, da lyster herre Tideman,
hannem lyster tha ud at ride. hannum lyster da ud at ride.

33
Det vor herre Tidemand, det var herre Tideman,
rider sig under øø; rider sig under ø;
hand feste her Adelskinds daatter, han fæste her Adelskinds datter,
det vor saa ven en møø. det var så væn en mø.

34
Herre Tidemand lod sit brøllup boo, herre Tideman lod sit bryllup bo,
thet koster hannem sølff hin huide; det koster hannum sølv hin hvide;
her Nielaus lader sin ganger skoo, her Nielaus lader sin ganger sko,
till bryllup lyster hannem at ride. til bryllup lyster hannum at ride.

35
Thet vor herre Nielaus, det var herre Nielaus,
hand kom ther ridende y gaard; han kom der ridende i gård;
ude staar liden tieniste-møø, ude står liden tjenestemø,
hun fletter y silcke sitt haar. hun fletter i silke sit hår.

36
"Hell staar du, liden tieniste-møø, "hel står du, liden tjenestemø,
med silcke-flettit haar: med silkeflettet hår:
huilcken lofft soffuer her Thidemand y, hvilken loft sover her Tideman i,
som drack bryllup y-gaar?" som drak bryllup i går?"

37
"Her Tidemand soffuer y hiffue-lofft, "her Tideman sover i højeloft,
som hannem fuld-vell sømmer; som hannum fuldvel sømmer;
her Adelskind soffuer ther uden-for, her Adelskind sover der udenfor,
saa sterke haffuer hand giemme." så stærke haver han gemme."

38
Hand støtte op den brude-huss[-]dør han stødte op den brude-huss-dør
met sit forgylte spiud: med sit forgyldte spyd:
"Du stat op, her Thidemand, "du stat op, her Tideman,
du gack till oss her-udtt!" du gak til os herud!"

39
Hand stack hannem ind at skulder-blad, han stak hannum ind ad skulderblad,
thet odden y hiertet stod:
[12] I udg.: "wende".
 
det odden i hjertet stod:
"Her haffuer thu en elskofuens[-]skale, "her haver du en elskofuens-skale,
din slege-fred hun dig sende." din slegefred hun dig sendte."

40
Bruden sidder y brude-seng, bruden sidder i brudeseng,
monne sig saa saare giffue: monne sig så såre give:
"Thet see io Vor-herre forkiert, "det se jo Vorherre for kært,
det ieg skulle thenne dagh leffue." det jeg skulle denne dag leve."

41
"Sidder nu, liden Kiersten, "sidder nu, liden Kirsten,
y linner ether vid ethers sorrig! I lindrer eder ved eders sorrig!
ieg vid en halff skiøner frue, jeg ved en halv skønner frue,
ther felder fast flere thore." der fælder fast flere tåre."

42
Her Nielaus hand red till vinduit, her Nielaus han red til vinduet,
och ind allt
[13]+1: I udg.: "at thet".
ther hand saa:
 
og ind alt der han så:
saa skiøn tha vor then iomfru-dands, så skøn da var den jomfrudans,
som ther gick inden-for. som der gik indenfor.

43
"Lader nu falde ethers dantz, "lader nu falde eders dans,
y lader nu falde ethers leege! I lader nu falde eders lege!
gaar y ether y hiffue-lofft, går I eder i højeloft,
y klæder her Thidemands lige!" I klæder her Tidemans lige!"

44
Thet vor bolde her Nielaus, det var bolde her Nielaus,
rider op y sin egen gaard; rider op i sin egen gård;
ude staar stolten frue Ingeborg, ude står stolten frue Ingeborg,
hun dagligen sorrigen bar. hun dagligen sorrigen bar.

45
"Gack hid, stolten Ingeborg, "gak hid, stolten Ingeborg,
du tag mig y thin arm! du tag mig i din arm!
ieg haffuer veit her Thidemand y-dag jeg haver vejt her Tideman i dag
och skilt dig vid then harm." og skilt dig ved den harm."

46
Thet vor stolten Ingeborg, det var stolten Ingeborg,
hun segnit ned till iord: hun segnet ned til jord:
"Før tha haffde iegh en daglig sorrigh, "før da havde jeg en daglig sorrig,
nu [daa] haffuer ieg tho. nu [*] haver jeg to.

47
Det er
[14]+1: I udg.: "er".
i min meste sorrig
 
det er i min meste sorrig
och saa min mieste mød: og så min meste mød:
ieg frycter for ether, min ederlig herre, jeg frygter for eder, min æderlig herre,
det y skulle for hannem dø." det I skulle for hannum dø."

48
Hand bøtte igien herre Thidemand han bødte igen herre Tideman
baade med ager och eng; både med ager og eng;
saa gaffue the hind liden Kierstin så gave de hin liden Kirsten
her Nielaussis broder y-gien. her Nielauses broder igen.
:: Her Nielaus och her Thidemand. :::: her Nielaus og her Tideman. ::