Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 53
Side: 93 v
Titel: Hr. Vilkor
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 413 B VII 186-187
Kommentar: VII 192a
1 | |
| Her Verkel hand haffuer en iomfru ker, | |
| oc rade Gud, huor den e[l]skoffuen er! | |
| :: Nu sørger hun for hannem saa lønlig. :: | |
2 | |
| Her Verkel hand vogner om midenat | |
| sin stercke drømme siger hand saa brat. | |
3 | |
| "Ieg tøckte, stolt Adeluds for mig stod | |
| udi rød skarlagen, mett udslagen haar." | |
4 | |
| Det melte her Verkels liden hoffdreng: | |
| "I haffuer stolt Adeluds i hiertet kier." | |
5 | |
| "Oc ieg haffuer icke din vennist saa kier, | |
| at ieg forlader min hiertens-kiere." | |
6 | |
| Her Verkel hand beder lig saddel paa hest: | |
| "Hin stalte Adelutz vil ieg geste." | |
7 | |
| Her Verkel hand kommer der ridendis i gaard, | |
| ud staar stalt Adeluds, hun vor vel suebt i maard. | |
8 | |
| "Ver vel-kommen, her Verkel, min hiertens-kiere, | |
| och hui kommer i saa sildig her?" | |
9 | |
| "Oc ieg kommer aldrig saa tidelig her, | |
| thet bliffuer io for eders fader kiert." | |
10 | |
| "Da vender i eders hest, i rider i lund, | |
| oc ieg kommer effter on [1] I udg.: "om". en liden stund." | |
11 | |
| "Det lader ieg aldrig eders fader spørge, | |
| at ieg min seng i lunde skulde giøre. | |
12 | |
| Du red din seng udi et hus, | |
| mine suenne de vager, til dagen er liuss. | |
13 | |
| Oc den suend, der ieg troer best, | |
| oc hand skal vage min seng nest." | |
14 | |
| "Hvad heller saa vel i dricke mød i stuffue, | |
| eller i vil i høffue-lofft soffue?" | |
15 | |
| "Først vil vi i høffue-lofft soffue, | |
| oc siden vil vi i stuffuen mød dricke. | |
16 | |
| De vaar icke saa snart i sengen neder lagt, | |
| det vor io snarer for hendes fader sagt. | |
17 | |
| Her Peder hand raaber offuer al sin gaard: | |
| "I raske hoff-mend, tager brønnie paa! | |
18 | |
| I tager eders brønnie offuer [2] I udg.: "[uden]". al falsk, | |
| her Verckel hand er saa horder en hals." | |
19 | |
| Det hørde de suenne i høffue-loffts suale, | |
| de hørde hendis fader i gaarden tale. | |
20 | |
| De hørde icke hendis fader allenne, | |
| hand roffte paa sine hoff-mend. | |
21 | |
| De støtte paa døren mett skiold oc spiud: | |
| "Du stat aap, her Verkel, du gack [h]er ud!" | |
22 | |
| Stalt Adelutz hun paa iorden sprang, | |
| oc al hendis røde guld bød hun for ham. | |
23 | |
| "Adelutz, Adelutz, gem du dit guld! | |
| ieg skal komme din siu brødre til fuld." | |
24 | |
| Her Verkil hand kaste brønnie paa sit hals, | |
| stolt Adelutz klapper hannem uden al falsk. | |
25 | |
| Her Verkel hand haffuer saa rask en hoffmand, [3] L. 1-2; vel rettere: /her Verkel hand er saa rask en hoffmand,//hand kaste hans suerd i høgre hand./ | |
| hand kaster hannem suerd i høgre hand. | |
26 | |
| Her Verkil hand ud aff døren løb, | |
| sin gode suerd hand for sig skød. | |
27 | |
| Hand hog i den første flock | |
| hendis siu brødre mett gylden lock. | |
28 | |
| Hand hug i den anden skare | |
| hendis siu moder-brødre oc hendis kiere fader. | |
29 | |
| Her Verkel hand ind ad døren gaar, | |
| oc der fick hand sin bane-saar. | |
30 | |
| Her Verkil hand sin suerd udrog, | |
| hendis yngeste broder hand hoffuedit aff hug. | |
31 | |
| "Hør i, stolten Adelutz, huad ieg siger eder: | |
| nu skal i haffue en anden saa kier." | |
32 | |
| "Vel kand ieg fange en anden saa kier, | |
| aldrig da soffuer hand mig saa ner." | |
33 | |
| Hendis brødre de døde i oben soel, | |
| her Verkel fick skiel oc skriffte-maal. | |
| :: Nu sørger hun for hannem saa lenge. :: |