Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 50
Side: 88 v
Titel: (Herre Gud, jeg må det klage)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 284 a III 247-249
Kommentar: V 397
1 | |
| Her Gud, ieg maa det klage, [1]L. 1-3: Rimet kræver "kiere" ∼ "begiere". | |
| det tiden giøris mig saa lang, | |
| effter al min versens begiering, | |
| det ligger mit hierte i tuang; | |
| ieg tør det icke obenbare, | |
| de klaffuer ere mange til, | |
| for dennem berer ieg stor fare, [2] dvs. Frygt. | |
| som glæden forvnde [3] Fejl for "forvende". vil. | |
2 | |
| En O haffuer ingen ende, | |
| det lignis ved et hiul, | |
| den hierte maa snarlig brøste, [4] forvansket, rimer ikke paa "ende". | |
| som intet haffuer skiul; | |
| huo kierlighed monne bere | |
| hun lader sig snarligen betee, | |
| huor du din kierist skal finde, [5] Rimet synes at kræve: "huor du skal finde din kiere". | |
| det dragis dig vel tilminde, | |
| Herre Gud lad det vel skee. | |
3 | |
| Huen [6] I udg.: "Huem". kierlighed skal bere, | |
| hand skal foruare sin ord, | |
| det gielder paa beggis deris ære, | |
| ehuor de sidde til bords; | |
| du holt din øgen vel stille, [7] Rimordet mangler. | |
| du lad din mund icke lee, | |
| der sidder omkring dig de vise, [8] Fejl for: "Der sidder (eller: Det siger) de vise klercke". | |
| de kand vel paa dig mercke, | |
| alt huad du haffuer i sinde. [9] Rim mangler, rimeligvis Fejl for "om dig er i hiertet we". | |
4 | |
| Huo leffue vil effter sin egen sind | |
| oc liude icke sine venner ad, | |
| verre sig suen, mand eller quinde, | |
| det kommer hannem selff til act; [10] Fejl for had dvs. Spot (∼ ad). | |
| hans venner de hannem vndfalder, | |
| de agter hannem ringe igien, | |
| nar hand paa dennem maan kalde, | |
| de hannem vndfalder med alle, | |
| om løcken er hans wen. [11] Fejl for "uven". | |
5 | |
| Vngdom hun er wstadig | |
| beblant med løsz attraa, | |
| det kand vel offte skade, | |
| huer effter sin vilge gaar, | |
| oc icke vil tencke huad [12] Fejl for "huad ende". [13] Rimmangelen viser, at Verset er stærkt forvansket. | |
| giord gerning haffuer med sig | |
| at bere; det maa hand kiende, | |
| nar wenner de hannem offuer skiender, | |
| at hand giør daareligt. | |
6 | |
| Giord gierning [14] I udg.: "gieruing". haffuer ingen vending, | |
| det siger ieg dig min ven, | |
| den dag i gaar forgangen er | |
| hun kommer ret aldrig igien; | |
| Gud raade den, som tencker | |
| at giøre sine venner sorrig, | |
| forkrencker sin egen ære, | |
| forsiun [15] dvs. Fremsynethed? det raader baade.[16] dvs. Bod? |