Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 5
Side: 9 r
Titel: Valravnen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 60 B II 182-183
Kommentar: II 188a


1
Raffuen hand flyger om natten, 
om dagen hand icke maa: 
den skall haffue den onnde lycke, 
den gode kand icke faa. 
:: Men raffuen flyger om natten. ::

2
Thet vor Volffuer vilde raffuen, 
hand flyger saa høyt vedt skyø: 
daa saa hand den lidell Elffuer
[1]+1: I udg.: "Elffuer".
[2] Elffuer, er, som man strax af det følgende ser, Møens Navn; det er derfor en (let forklarlig) Skrivfejl, at her staar: Elffuer raffn.
Raffn,
 
skulle gaa sin ærinnde y by. 

3
"Hør du, liden Elffuer, 
hui græder du saa saare? 
huad helder græder du for fader din, 
eller for broder
[3] I udg.: "brøder".
baade?"
 

4
"Ikce greder ieg for fader eller brødre, 
iegh sørger for festermand min: 
kunde ieg till hannem komme, 
foru[on]den vor all min quide." 

5
"Then første søn, i sammen faar, 
oc vilt du den giffue migh: 
till din festermands lannde 
da vill ieg føre digh." 

6
Det vor Volff vilde raffn, 
hand sette hende paa sin bagh: 
saa førde hand hende till sin festermand, 
sig selff till stuor umagh. 

7
Saa tog hand then skønne iomfru, 
hand sette hende paa thinnde: 
"Nu sidder du paa den samme huss, 
som thin festermand er inde." 

8
Udestod iomfruens festermand, 
saa giørligh hand det saa: 
"Det vill migh till glede gaa, 
at du skalt migh hende faa." 

9
Saa druck hand sit brullup 
met glede och megen roo: 
X ugger, ther epther kom, 
hun fødde en søn saa froo. 

10
Saa saare hun græd, oc hender hun slog, 
for det vor icke en møe: 
"Nu skall Wolff vilde raffn 
sla dig till din død." 

11
Ther kom fliffuindis offuer then huss 
en raffn, hand vor saa leedt: 
saa saare da gred bode fruer och møer, 
oc deris hender de vred. 

12
Udt da gick then edelig herre 
oc bød hannom borge saa bolde: 
oc saa der-till halff sin lannd, 
om hand sin søn motte beholde. 

13
"Fanger ieg icke det lidell barn, 
da skalt du det fortryde: 
ieg skall slaa dig selff ihiel 
och øde alle dine rige." 

14
Saa bar de udt det lidell barn, 
som laa paa moderen oc dyde: 
ther græd alle, i husit vor, 
oc bar stuor sorrig oc quide. 

15
Then raffn slo hannem gennem bryst, 
drack halff hans hierte-blod: 
saa bleff hand den feierste rider, 
paa iorden motte gaa. 

16
Thi fald alle paa thieris bare kneæ 
oc tacket Gud for sin naade: 
saa fick
[4] +3; Skrivfejl for: fick ... sit, fick de ... till, eller: kom ... till.
det barn till liff igien,
 
saa bleff de frelsset baade. 
:: Men raffnen flyger om natten. ::