Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 48
Side: 82 r
Titel: Grev Henrik og Kongens Søster
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 433 Ba VII 390-392
Kommentar: VII 399-400a
1 | |
Alle da sadde de kongens mend, | alle da sade de kongens mænd, |
de drucke bode mød oc vin; | de drukke både mjød og vin; |
alt sad unge grøffue Henricksøn | alt sad unge greve Henriksøn |
oc snacket mett liden Kirstin. | og snakket med liden Kirsten. |
:: Ret ingen sorrig saa viste hun alder udaff hiertet. :: | :: ret ingen sorrig så vidste hun aller udaf hjertet. :: |
2 | |
"Hørre i, liden Kirstin, | "høre I, liden Kirsten, |
oc ville i haffue mig kier, | og ville I have mig kær, |
alle de dage, ieg løffue maa, | alle de dage, jeg leve må, |
ieg vil eder elske oc ære." | jeg vil eder elske og ære." |
3 | |
Lenge sad liden Kirstin | længe sad liden Kirsten |
oc snacket ret aldrig et ord, | og snakket ret aldrig et ord, |
til hand unge grøffue Henricksøn | til han unge greve Henriksøn |
hand bløff i huffuen saa mod. | han blev i huen så mod. |
4 | |
"Hør i, [unge] greffue Henricksøn, | "hør I, [*] greve Henriksøn, |
oc skal ieg sige eder sandt, | og skal jeg sige eder sand, |
da er i aller-kieriste udi min hu | da er I allerkæreste udi min hu |
for nogen verdzens mand." | for nogen verdsens mand." |
5 | |
"Oc huor kommer ieg i høffue-lofft | "og hvor kommer jeg i højeloft |
at tale mett eder saa brat? | at tale med eder så brat? |
konning hand er eders broder | konning han er eders broder |
oc haffuer al Dannemarck i mact." | og haver al Dannemark i magt." |
6 | |
"Viste ieg, unge grøffue Henricksøn, | "vidste jeg, unge greve Henriksøn, |
i vilde vere mig huld oc traa, | I ville være mig huld og tro, |
da vilde ieg vel fange | da ville jeg vel fange |
der-til gode raad." | dertil gode råd." |
7 | |
"Traaskaff vil ieg haffue, | "troskab vil jeg have, |
oc traaskaff vil ieg gøre; | og troskab vil jeg gøre; |
i er aller-kierist udi min huff | I er allerkærest udi min hu |
aff [1] I udg.: "[for]". alle iomfruer oc møer." | af alle jomfruer og møer." |
8 | |
"Da vilde ieg eder huiffue | "da ville jeg eder hvibe |
alt mett det huide lin; | alt med det hvide lin; |
saa følger i mig i høffue-lofft, | så følger I mig i højeloft, |
som i vaar iomfru min." | som I var jomfru min." |
9 | |
De var ey snarer i lofften sat | de var ej snarer i loften sat |
udi huer-andres arm, | udi hverandres arm, |
før det bleff for hendis broder sagd, | før det blev for hendes broder sagt, |
det vaar saa stor en harm. | det var så stor en harm. |
10 | |
"Her sidder du, danner-konning, | "her sidder du, dannerkonning, |
du dricker klarer [2] I udg.: "klaren". [3] Sic udg. vin; | du drikker klarer vin; |
det er alt unge grøffue Henricksøn, | det er alt unge greve Henriksøn, |
der snacker mett søster din." | der snakker med søster din." |
11 | |
Det vaar danner-konning, | det var dannerkonning, |
hand sprang offuer bredde bord: | han sprang over brede bord: |
"Icke vil ieg disse tale traa, | "ikke vil jeg disse tale tro, |
før ieg hører beggis deris ord." | før jeg hører begges deres ord." |
12 | |
Det vaar danner-konning, | det var dannerkonning, |
hand klapper paa dør mett skind: | han klapper på dør med skind: |
"Du stat aap, liden Kirstin, | "du stat op, liden Kirsten, |
oc lad din broder ind." | og lad din broder ind." |
13 | |
"Ieg tør icke for angist, | "jeg tør ikke for angest, |
oc ieg tør icke for harm, | og jeg tør ikke for harm, |
oc vecke hind liden Lusse-maard, | og vække hin liden Lucemår, |
hun soffuer paa min arm." | hun sover på min arm." |
14 | |
"Hør du, liden Kirstin, | "hør du, liden Kirsten, |
lad aap din loffuids-dør; | lad op din loftesdør; |
alt haffuer hind liden Lusse-maard | alt haver hin liden Lucemår |
veerit vagt aff søffne før. | været vakt af søvne før. |
15 | |
Du tørst icke for angest, | du tørst ikke for angest, |
oc du tørst icke for harm, | og du tørst ikke for harm, |
gaa fra hin unge grøffue Henricksøn, | gå fra hin unge greve Henriksøn, |
hand sidder udi din arm." | han sidder udi din arm." |
16 | |
Det var danner-konning, | det var dannerkonning, |
hand støtte paa døren mett fod; | han stødte på døren med fod; |
alle sprang laase oc naffler | alle sprang låse og nagler |
hind unge grøffue Henrick imod. | hin unge greve Henrik imod. |
17 | |
"Hør du, [unge] grøffue Henricksøn, | "hør du, [*] greve Henriksøn, |
du est kiere staldbroder min; | du est kære staldbroder min; |
huor est du kommen i høffue-lofft | hvor est du kommen i højeloft |
til eniste søster min?" | til eneste søster min?" |
18 | |
"Saa er ieg kommen i høffue-lofft | "så er jeg kommen i højeloft |
til eniste søster din: | til eneste søster din: |
ieg vil dig der-paa suerig, | jeg vil dig derpå sværge, |
hun er en iomfru saa fin." | hun er en jomfru så fin." |
19 | |
Det suarde unge grøffue Henricksøn | det svarde unge greve Henriksøn |
alt baade mett tuckt oc ære: | alt både med tugt og ære: |
"Vilt du giffue mig din søster | "vilt du give mig din søster |
alt til min hiertens-kiære?" | alt til min hjertenskære?" |
20 | |
"Ieg skall giffue dig den feiriste død, | "jeg skal give dig den fejreste død, |
der nogen ridder vil tage; | der nogen ridder vil tage; |
i morgen skal ieg lade dit hoffuid aff hugge, | i morgen skal jeg lade dit hoved af hugge, |
i Marie-kircke skalt du legge." | i Mariekirke skalt du ligge." |
21 | |
Det var liden Kiersten, | det var liden Kirsten, |
hun gaar at gulffuen fram; | hun går ad gulven frem; |
det huide sølff, det røde guld, | det hvide sølv, det røde guld, |
det biuder hun ud for hannem. | det byder hun ud for hannum. |
22 | |
Det var danner-drotning, | det var dannerdronning, |
hun suarde en ord mett ær: | hun svarde en ord med ær: |
"Lader i dennem til-sammen verre, | "lader I dennum tilsammen være, |
men de haffuer huer-andre saa kiere." | men de haver hverandre så kære." |
23 | |
Der vaar glæde i frue-stuffue | der var glæde i fruestue |
at liude der-opaa: | at lyde deroppå: |
kongen gaff sin søster bort, | kongen gav sin søster bort, |
hin unge grøffue Henricksen hende [tog]. | hin unge greve Henriksen hende [*]. |
24 | |
"Min [4]+6: I udg.: "[Minne] [dørre] [de] [ehre] [brøden]". dør er brut oc slaget i[-]tu,[5] L. 1-2; som én Linje. | "min dør er brudt og slaget itu, |
[minne] [6]+4: mangler [laase] [slagen] [i] [tu]; | [*] [*] [*] [*] [*]; |
men maa hin unge grøffue Henricksen løffue, | men må hin unge greve Henriksen leve, |
slet intet skader mig da." | slet intet skader mig da." |
25 | |
Alder hørde ieg en sorrig-fulder [7] I udg.: "sorrig-fuld". ferd, | aller hørte jeg en sorrigfulder færd, |
der fick en beder ende; | der fik en bedre ende; |
loff vere Gud-fader i himmerig, | lov være Gudfader i himmerig, |
der alting kand saa vende. | der alting kan så vende. |
26 [8] V. 26 kun i ae. | |
Nu haffuer liden Kirstin | nu haver liden Kirsten |
foruundet bode angest oc harm; | forvundet både angest og harm; |
hun soffuer nu saa gladelig | hun sover nu så gladelig |
paa unge greffue Henricksens arm. | på unge greve Henriksens arm. |
:: Ret ingen saarrig saa vidste hun aldrig aff hiertet. :: | :: ret ingen sorrig så vidste hun aldrig af hjertet. :: |