Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 48
Side: 82 r
Titel: Grev Henrik og Kongens Søster
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 433 Ba VII 390-392
Kommentar: VII 399-400a


1
Alle da sadde de kongens mend, alle da sade de kongens mænd,
de drucke bode mød oc vin; de drukke både mjød og vin;
alt sad unge grøffue Henricksøn alt sad unge greve Henriksøn
oc snacket mett liden Kirstin. og snakket med liden Kirsten.
:: Ret ingen sorrig saa viste hun alder udaff hiertet. :::: ret ingen sorrig så vidste hun aller udaf hjertet. ::

2
"Hørre i, liden Kirstin, "høre I, liden Kirsten,
oc ville i haffue mig kier, og ville I have mig kær,
alle de dage, ieg løffue maa, alle de dage, jeg leve må,
ieg vil eder elske oc ære." jeg vil eder elske og ære."

3
Lenge sad liden Kirstin længe sad liden Kirsten
oc snacket ret aldrig et ord, og snakket ret aldrig et ord,
til hand unge grøffue Henricksøn til han unge greve Henriksøn
hand bløff i huffuen saa mod. han blev i huen så mod.

4
"Hør i, [unge] greffue Henricksøn, "hør I, [*] greve Henriksøn,
oc skal ieg sige eder sandt, og skal jeg sige eder sand,
da er i aller-kieriste udi min hu da er I allerkæreste udi min hu
for nogen verdzens mand." for nogen verdsens mand."

5
"Oc huor kommer ieg i høffue-lofft "og hvor kommer jeg i højeloft
at tale mett eder saa brat? at tale med eder så brat?
konning hand er eders broder konning han er eders broder
oc haffuer al Dannemarck i mact." og haver al Dannemark i magt."

6
"Viste ieg, unge grøffue Henricksøn, "vidste jeg, unge greve Henriksøn,
i vilde vere mig huld oc traa, I ville være mig huld og tro,
da vilde ieg vel fange da ville jeg vel fange
der-til gode raad." dertil gode råd."

7
"Traaskaff vil ieg haffue, "troskab vil jeg have,
oc traaskaff vil ieg gøre; og troskab vil jeg gøre;
i er aller-kierist udi min huff I er allerkærest udi min hu
aff
[1] I udg.: "[for]".
alle iomfruer oc møer."
 
af alle jomfruer og møer."

8
"Da vilde ieg eder huiffue "da ville jeg eder hvibe
alt mett det huide lin; alt med det hvide lin;
saa følger i mig i høffue-lofft, så følger I mig i højeloft,
som i vaar iomfru min." som I var jomfru min."

9
De var ey snarer i lofften sat de var ej snarer i loften sat
udi huer-andres arm, udi hverandres arm,
før det bleff for hendis broder sagd, før det blev for hendes broder sagt,
det vaar saa stor en harm. det var så stor en harm.

10
"Her sidder du, danner-konning, "her sidder du, dannerkonning,
du dricker klarer
[2] I udg.: "klaren".
[3] Sic udg.
vin;
 
du drikker klarer vin;
det er alt unge grøffue Henricksøn, det er alt unge greve Henriksøn,
der snacker mett søster din." der snakker med søster din."

11
Det vaar danner-konning, det var dannerkonning,
hand sprang offuer bredde bord: han sprang over brede bord:
"Icke vil ieg disse tale traa, "ikke vil jeg disse tale tro,
før ieg hører beggis deris ord." før jeg hører begges deres ord."

12
Det vaar danner-konning, det var dannerkonning,
hand klapper paa dør mett skind: han klapper på dør med skind:
"Du stat aap, liden Kirstin, "du stat op, liden Kirsten,
oc lad din broder ind." og lad din broder ind."

13
"Ieg tør icke for angist, "jeg tør ikke for angest,
oc ieg tør icke for harm, og jeg tør ikke for harm,
oc vecke hind liden Lusse-maard, og vække hin liden Lucemår,
hun soffuer paa min arm." hun sover på min arm."

14
"Hør du, liden Kirstin, "hør du, liden Kirsten,
lad aap din loffuids-dør; lad op din loftesdør;
alt haffuer hind liden Lusse-maard alt haver hin liden Lucemår
veerit vagt aff søffne før. været vakt af søvne før.

15
Du tørst icke for angest, du tørst ikke for angest,
oc du tørst icke for harm, og du tørst ikke for harm,
gaa fra hin unge grøffue Henricksøn, gå fra hin unge greve Henriksøn,
hand sidder udi din arm." han sidder udi din arm."

16
Det var danner-konning, det var dannerkonning,
hand støtte paa døren mett fod; han stødte på døren med fod;
alle sprang laase oc naffler alle sprang låse og nagler
hind unge grøffue Henrick imod. hin unge greve Henrik imod.

17
"Hør du, [unge] grøffue Henricksøn, "hør du, [*] greve Henriksøn,
du est kiere staldbroder min; du est kære staldbroder min;
huor est du kommen i høffue-lofft hvor est du kommen i højeloft
til eniste søster min?" til eneste søster min?"

18
"Saa er ieg kommen i høffue-lofft "så er jeg kommen i højeloft
til eniste søster din: til eneste søster din:
ieg vil dig der-paa suerig, jeg vil dig derpå sværge,
hun er en iomfru saa fin." hun er en jomfru så fin."

19
Det suarde unge grøffue Henricksøn det svarde unge greve Henriksøn
alt baade mett tuckt oc ære: alt både med tugt og ære:
"Vilt du giffue mig din søster "vilt du give mig din søster
alt til min hiertens-kiære?" alt til min hjertenskære?"

20
"Ieg skall giffue dig den feiriste død, "jeg skal give dig den fejreste død,
der nogen ridder vil tage; der nogen ridder vil tage;
i morgen skal ieg lade dit hoffuid aff hugge, i morgen skal jeg lade dit hoved af hugge,
i Marie-kircke skalt du legge." i Mariekirke skalt du ligge."

21
Det var liden Kiersten, det var liden Kirsten,
hun gaar at gulffuen fram; hun går ad gulven frem;
det huide sølff, det røde guld, det hvide sølv, det røde guld,
det biuder hun ud for hannem. det byder hun ud for hannum.

22
Det var danner-drotning, det var dannerdronning,
hun suarde en ord mett ær: hun svarde en ord med ær:
"Lader i dennem til-sammen verre, "lader I dennum tilsammen være,
men de haffuer huer-andre saa kiere." men de haver hverandre så kære."

23
Der vaar glæde i frue-stuffue der var glæde i fruestue
at liude der-opaa: at lyde deroppå:
kongen gaff sin søster bort, kongen gav sin søster bort,
hin unge grøffue Henricksen hende [tog]. hin unge greve Henriksen hende [*].

24
"Min
[4]+6: I udg.: "[Minne] [dørre] [de] [ehre] [brøden]".
dør er brut oc slaget i[-]tu,
[5] L. 1-2; som én Linje.
 
"min dør er brudt og slaget itu,
[minne]
[6]+4: mangler
[laase] [slagen] [i] [tu];
 
[*] [*] [*] [*] [*];
men maa hin unge grøffue Henricksen løffue, men må hin unge greve Henriksen leve,
slet intet skader mig da." slet intet skader mig da."

25
Alder hørde ieg en sorrig-fulder
[7] I udg.: "sorrig-fuld".
ferd,
 
aller hørte jeg en sorrigfulder færd,
der fick en beder ende; der fik en bedre ende;
loff vere Gud-fader i himmerig, lov være Gudfader i himmerig,
der alting kand saa vende. der alting kan så vende.

26
[8] V. 26 kun i ae.
Nu haffuer liden Kirstin nu haver liden Kirsten
foruundet bode angest oc harm; forvundet både angest og harm;
hun soffuer nu saa gladelig hun sover nu så gladelig
paa unge greffue Henricksens arm. på unge greve Henriksens arm.
:: Ret ingen saarrig saa vidste hun aldrig aff hiertet. :::: ret ingen sorrig så vidste hun aldrig af hjertet. ::