Jomfruen og Dværgen

1
Ieg wed saa riig en rider
en herthugindes datter \| saa god
med elskoffuen och god willie
dieris huf \| thill samen stod
och ingen mand thet froe
thet waar \| denn skiønist Iomfru
der nogenn med øgenn saa \|
2
Hør ÿ thet mÿn skiønne Iomfrue
i giffuer mig \| ethers tro
ieg will ether elske och ere
the dage ieg \| leffue maa
for eder mit wif
suige hannom chri[-]st ^[1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "chri[-]st". ÿ himerigh
ther eder haffuer ÿ act att suige \|
3
Giffuer ieg eder mÿn tro
och suiger ÿ mig saa \|
daa er ieg en sorrigfuld meniske
af wenner och \| frennder for smaadt
af fader och af moder
the \| driffuer mig alle for haedt \|
4
I tider nu kuer min skiønne Iomfru
i siger icke \| sliigth
thenn onnde och denn gode
skulde icke samell \| were ligt
bliffue hand baade vsell och arm
suig \| hannom christ ÿ himerig
der giør eder denn harm \| [sideskift]
5
Troen der di gaffue
wdi then samme stund
och \| stefnnen di datt saatte
wdi thenn grønne lund
hui \| kommer wÿ thet thill weie
then wecter er mÿnn \| wenn saa god
ieg will thet for hannom sie \|
6
Denn Iomfru gick ad di borge
och baade till och fra \|
saa giørlig kunde hun thet wocte
att ingenn \| mand thet saa
o wecther wille du migh loffue \|
en lidenn stundt ÿ grønnen lundt
snacke \| med enn Rider saa skiønne \|
7
I tier nu kuer mÿn skiønne iomfrue
ÿ siger \| icke saa
ethers fader er min rete brød
ieg thet \| iche giøre maa
saa bliffuer wii baade forød
ÿ \| eders ere och ieg min lif
wii wore lanngt beder \| wfødt \|
8
Hun tog guld korset af sin brÿst
guld ringe af \| huiden hand
thenn gaf hun then wecther
thill \| af mÿndels panndt
sie wecter huad ieg thig and \|
tøffuer ieg noget forlennge
du kaller mig med \| din sanngh ^[2] Herefter ny hånd. \| [sideskift]
9
Then Iomfrw gick ad de borriger
Alt som de dÿr \| de spronge,
wdi den same grønne lund,
Alt som \| de Nattegall sange,
Hun trøstede sig ved deris sang \|
Den rider som ieg i hierted vel vnd
giøris mig \| tiden vel lang. \|
10
I skoffuen stod den vilde Duerffue,
oc lydde \| hand der paa,
Min herre haffuer mig til \| eder sendt,
bad i skulle til hannem gaa,
Christ \| giffue den bod er vist,
Hun tog aff sin \| perle krands,
Hengde den paa Linde Quist. \|
11
Saa tog hand den skøne Iomfrw.
Hand \| løffte hinde paa sin hest,
saa førde hand \| hende i bierget,
Alt som hand kunde best, \|
Se Moder huad ieg haffuer eder førdt,
Den \| allerskøniste Iomfrw,
I haffuer anten sett \| eller hørt. \|
12
Hør du det min kiere søn,
Du est hende \| icke verd,
Hendis fader er en Hertug god \|
Hendis Moder aff keiserlig blod,
Hun \| er saa venne en wiff,
Du fører hende \| aller saa snart igien,
Der lader io fire \| deris liff. \| [sideskift]
13
I skoffuen kom den Ridder,
Vdi den same \| stund,
da fandt hand Iomfruens perle krands \|
Henge i den grønne lund,
Hand frøcted det hun \| vor mørdt,
Hand stack sig paa sinn egen Suerd \|
Saa falt hand til Iorden død. \|
14
Den duerig hand tog den skøne Iomfrw,
Hand \| løffte hende paa sin hest,
Saa førde hand \| hinde til bage igien
Alt som hand kunde best, \|
Der fandt hun Ridderen død,
Herre gud \| trøst alle de sorrigfuld ere,
Husuale mig \| bedreffuede mø. \|
15
Det vaar stor ynck at høre der paa,
saa ynkelig ^[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "yn-kelig". vor hendis lade,
Der al min hielp oc \| trøst tilstod
som mig skulde stÿre oc raade \|
Hand ligger nu her for mig død \|
16
Min fader oc min moder,
Gud nade dem \| sorig fuld baade,
Oc saa den arme vecter \|
i nar de spørger det saa,
Det hand vor mig \| saa huld,
Den Troskaff der hand mig beuiste \|
Hun bliffuer hannen ilde betald. \| [sideskift]
17
Den Iomfrw fick icke bedre til raad,
end i \| maa alle høre,
Den verste raad tog hun aapaa \|
som snarist er at spørge,
Vdaff stor sorrig oc \| harm,
Hun stack sig paa den Ridders Suerd \|
fald død ned i hans Arm. \|
18
I skoffuen stod den wilde Duerff,
Oc der \| saa hand Aapaa,
Alder saa han tho konge \| Børn,
Der verre skebben monne faa,
hand \| tÿcker det vere stor Meen,
Saa gick hand \| der lidet fraa,
Hand hengde sig vdi en green. \|
19
Den Veckter begÿnte en vise oc kuad,
paa \| Muren som hand monne gange,
I fulde femten \| Vinter,
Var natten mig icke saa lang,
Gud \| raade huor det vil gaa.
Disze stercke drømme \|
ieg haffuer drømpt i Aar. \|
20
Vaagen loe den Hertuginde,
Oc liudde hun \| der paa,
I vogner nu aap min Ædelig \| Herre,
Den veckter klager sig saa,
Gud raade \| huor det vil gaa,
Rade Gud fader i Himmerig \|
Ehuor vor Eniste daatter nu maar. \| [sideskift]
21
Aap da stod den Hertug god,
Bedrøffuid i al \| sin sind,
Saa gick hand til den same husz \|
Hand acted sin daatter at finde.
Lenge hand \| lette oc intet hand fandt,
Borte vaar hans \| Eniste daatter
oc hunn vaar vanter end hand \|
22
Det da vor den Hertug god,
Tog veckteren \| i halsz oc haar,
Oc nu skalt du mig vise \|
Alt huor min daatter hun maa,
Herre ieg \| hender icke saa,
siden vdi afftis,
Hund \| maanne ad Lunden spazere gaa. \|
23
Den Ridder oc den skøne Iomfrw,
for troskaff ^[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "tro-skaff". lod de deris Liff,
Oc saa giorde oc \| den veckter,
alt i den same tid,
Ieg viste \| det vel for lang,
Ieg sagde det alt den skøne \| Iomfrw,
Det skulle osz offuergange. \|
24
Det da giorde den Hertug god,
Vdaff stor \| sorrig oc Nød,
Hand drog vd sitt forgÿlte \| suerd,
Hand stack den veckter al død \|
Der effter en stackede stund,
fandt de den \| Ridder oc den skøne Iomfrw,
Ligge død \| vdi Rosens Lund. \| [sideskift]

1
Ieg wed saa riig en rider
en herthugindes datter \| saa god
med elskoffuen och god willie
dieris huf \| thill samen stod
och ingen mand thet froe
thet waar \| denn skiønist Iomfru
der nogenn med øgenn saa \|
2
Hør ÿ thet mÿn skiønne Iomfrue
i giffuer mig \| ethers tro
ieg will ether elske och ere
the dage ieg \| leffue maa
for eder mit wif
suige hannom chri[-]st ^[1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "chri[-]st". ÿ himerigh
ther eder haffuer ÿ act att suige \|
3
Giffuer ieg eder mÿn tro
och suiger ÿ mig saa \|
daa er ieg en sorrigfuld meniske
af wenner och \| frennder for smaadt
af fader och af moder
the \| driffuer mig alle for haedt \|
4
I tider nu kuer min skiønne Iomfru
i siger icke \| sliigth
thenn onnde och denn gode
skulde icke samell \| were ligt
bliffue hand baade vsell och arm
suig \| hannom christ ÿ himerig
der giør eder denn harm \| [sideskift]
5
Troen der di gaffue
wdi then samme stund
och \| stefnnen di datt saatte
wdi thenn grønne lund
hui \| kommer wÿ thet thill weie
then wecter er mÿnn \| wenn saa god
ieg will thet for hannom sie \|
6
Denn Iomfru gick ad di borge
och baade till och fra \|
saa giørlig kunde hun thet wocte
att ingenn \| mand thet saa
o wecther wille du migh loffue \|
en lidenn stundt ÿ grønnen lundt
snacke \| med enn Rider saa skiønne \|
7
I tier nu kuer mÿn skiønne iomfrue
ÿ siger \| icke saa
ethers fader er min rete brød
ieg thet \| iche giøre maa
saa bliffuer wii baade forød
ÿ \| eders ere och ieg min lif
wii wore lanngt beder \| wfødt \|
8
Hun tog guld korset af sin brÿst
guld ringe af \| huiden hand
thenn gaf hun then wecther
thill \| af mÿndels panndt
sie wecter huad ieg thig and \|
tøffuer ieg noget forlennge
du kaller mig med \| din sanngh ^[2] Herefter ny hånd. \| [sideskift]
9
Then Iomfrw gick ad de borriger
Alt som de dÿr \| de spronge,
wdi den same grønne lund,
Alt som \| de Nattegall sange,
Hun trøstede sig ved deris sang \|
Den rider som ieg i hierted vel vnd
giøris mig \| tiden vel lang. \|
10
I skoffuen stod den vilde Duerffue,
oc lydde \| hand der paa,
Min herre haffuer mig til \| eder sendt,
bad i skulle til hannem gaa,
Christ \| giffue den bod er vist,
Hun tog aff sin \| perle krands,
Hengde den paa Linde Quist. \|
11
Saa tog hand den skøne Iomfrw.
Hand \| løffte hinde paa sin hest,
saa førde hand \| hende i bierget,
Alt som hand kunde best, \|
Se Moder huad ieg haffuer eder førdt,
Den \| allerskøniste Iomfrw,
I haffuer anten sett \| eller hørt. \|
12
Hør du det min kiere søn,
Du est hende \| icke verd,
Hendis fader er en Hertug god \|
Hendis Moder aff keiserlig blod,
Hun \| er saa venne en wiff,
Du fører hende \| aller saa snart igien,
Der lader io fire \| deris liff. \| [sideskift]
13
I skoffuen kom den Ridder,
Vdi den same \| stund,
da fandt hand Iomfruens perle krands \|
Henge i den grønne lund,
Hand frøcted det hun \| vor mørdt,
Hand stack sig paa sinn egen Suerd \|
Saa falt hand til Iorden død. \|
14
Den duerig hand tog den skøne Iomfrw,
Hand \| løffte hende paa sin hest,
Saa førde hand \| hinde til bage igien
Alt som hand kunde best, \|
Der fandt hun Ridderen død,
Herre gud \| trøst alle de sorrigfuld ere,
Husuale mig \| bedreffuede mø. \|
15
Det vaar stor ynck at høre der paa,
saa ynkelig ^[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "yn-kelig". vor hendis lade,
Der al min hielp oc \| trøst tilstod
som mig skulde stÿre oc raade \|
Hand ligger nu her for mig død \|
16
Min fader oc min moder,
Gud nade dem \| sorig fuld baade,
Oc saa den arme vecter \|
i nar de spørger det saa,
Det hand vor mig \| saa huld,
Den Troskaff der hand mig beuiste \|
Hun bliffuer hannen ilde betald. \| [sideskift]
17
Den Iomfrw fick icke bedre til raad,
end i \| maa alle høre,
Den verste raad tog hun aapaa \|
som snarist er at spørge,
Vdaff stor sorrig oc \| harm,
Hun stack sig paa den Ridders Suerd \|
fald død ned i hans Arm. \|
18
I skoffuen stod den wilde Duerff,
Oc der \| saa hand Aapaa,
Alder saa han tho konge \| Børn,
Der verre skebben monne faa,
hand \| tÿcker det vere stor Meen,
Saa gick hand \| der lidet fraa,
Hand hengde sig vdi en green. \|
19
Den Veckter begÿnte en vise oc kuad,
paa \| Muren som hand monne gange,
I fulde femten \| Vinter,
Var natten mig icke saa lang,
Gud \| raade huor det vil gaa.
Disze stercke drømme \|
ieg haffuer drømpt i Aar. \|
20
Vaagen loe den Hertuginde,
Oc liudde hun \| der paa,
I vogner nu aap min Ædelig \| Herre,
Den veckter klager sig saa,
Gud raade \| huor det vil gaa,
Rade Gud fader i Himmerig \|
Ehuor vor Eniste daatter nu maar. \| [sideskift]
21
Aap da stod den Hertug god,
Bedrøffuid i al \| sin sind,
Saa gick hand til den same husz \|
Hand acted sin daatter at finde.
Lenge hand \| lette oc intet hand fandt,
Borte vaar hans \| Eniste daatter
oc hunn vaar vanter end hand \|
22
Det da vor den Hertug god,
Tog veckteren \| i halsz oc haar,
Oc nu skalt du mig vise \|
Alt huor min daatter hun maa,
Herre ieg \| hender icke saa,
siden vdi afftis,
Hund \| maanne ad Lunden spazere gaa. \|
23
Den Ridder oc den skøne Iomfrw,
for troskaff ^[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "tro-skaff". lod de deris Liff,
Oc saa giorde oc \| den veckter,
alt i den same tid,
Ieg viste \| det vel for lang,
Ieg sagde det alt den skøne \| Iomfrw,
Det skulle osz offuergange. \|
24
Det da giorde den Hertug god,
Vdaff stor \| sorrig oc Nød,
Hand drog vd sitt forgÿlte \| suerd,
Hand stack den veckter al død \|
Der effter en stackede stund,
fandt de den \| Ridder oc den skøne Iomfrw,
Ligge død \| vdi Rosens Lund. \| [sideskift]

Den ældste danske viseoverlevering