Hor og Mord

1
Dett wor Offue Erlanndzønn,	det var Ove Erlandsøn,
hans haar dett skinner som guldt;	hans hår det skinner som guld;
dett skinner som den brendende lue,	det skinner som den brændende lue,
som straalen fraa soelen monne gaa.	som strålen fra solen monne gå.
:: Hun skiller hannom widt liffuit, sig sielffuer widt sin ære. ::	:: hun skiller hannum ved livet, sig selver ved sin ære. ::
2
Dett war Offue Erlanndzøn,	det var Ove Erlandsøn,
beder sale sin [ganger] graa:	beder sadle sin [*] grå:
"Wy wille ride y rosens-lundt	"vi ville ride i rosenslund
oc biede buode hiortt oc hindt." ^[1] I udg.: "raa".	og bede både hjort og hind."
3
Det wor Offue Erlandzøn,	det var Ove Erlandsøn,
rider y rosens-lundt;	rider i rosenslund;
der møder hannom herre Peder	der møder hannum herre Peder
alt y saa kranck en stundt.	alt i så krank en stund.
4
"Hel mød, Offue Erlanndzøn,	"hel mødt, Ove Erlandsøn,
oc huort wilt du ride?"	og hvort vilt du ride?"
"Ieg will ride y rosens-lundt,	"jeg vil ride i rosenslund,
di wilde diur att skiude." ^[2] I udg.: "bede".	de vilde dyr at skyde."
5
"Rider du dig y rosens-lundt,	"rider du dig i rosenslund,
du skiuder buode hiort oc hindt:	du skyder både hjort og hind:
daa rider ieg till frue Mette-lill,	da rider jeg til frue Mettelil,
der fremmer ieg vilge min!"	der fremmer jeg vilje min!"
6
"Rider du till frue Mette-lill	"rider du til frue Mettelil
oc fremmer vilge din,	og fremmer vilje din,
dett will ieg for sandingen sige,	det vil jeg for sandingen sige,
dett skall gielde ditt liff!"	det skal gælde dit liv!"
7
Dett wor Offue Erlandzøn,	det var Ove Erlandsøn,
handt sitt suerd uddrog;	han sit sværd ud drog;
dett wor herre Peder,	det var herre Peder,
handt hannom y stycker hug.	han hannum i stykker hug.
8
Dett wor Offue Erlandzøn,	det var Ove Erlandsøn,
kom ridindis y sin gaardt;	kom ridendes i sin gård;
ude stander frue Mette-lill,	ude stander frue Mettelil,
hun war well suøbt y maardt.	hun var vel svøbt i mår.
9
"Wer welkommen, Offue Erlandzøn,	"vær velkommen, Ove Erlandsøn,
oc kiere hustrue ^[3] I udg.: "herre". min!	og kære hustru min!
huadt diur saa haffuer y biedit	hvad dyr så haver I bedet
enten hiort heller hindt?"	enten hjort heller hind?"
10
"Ingen diur haffuer ieg biedit,	"ingen dyr haver jeg bedet,
enthen harer eller raae;	enten harer eller rå;
ieg haffuer biett den tamme hiort,	jeg haver bedt den tamme hjort,
som war wantt till min gaardt!"	som var vant til min gård!"
11
Dett wor stolten frue Mette-lill,	det var stolten frue Mettelil,
hun bleff y huen saa moedt:	hun blev i huen så mod:
"O wi, o woch, Offue Erlandzøn,	"o ve, o vok, Ove Erlandsøn,
huadt y haffuer ilde giort!"	hvad I haver ilde gjort!"
12
"I stander op, stolten frue Mette-lill,	"I stander op, stolten frue Mettelil,
y lader oss gange y seng!	I lader os gange i seng!
alt dett y haffuer mig giort imodt,	alt det I haver mig gjort imod,
wil ieg nu haffue forglemt."	vil jeg nu have forglemt."
13
Dett første søffuen, Offue Erlandzøn	det første søven, Ove Erlandsøn
oc der handt fick,	og der han fik,
dett wor stalten frue Mette-lill,	det var stolten frue Mettelil,
hun udaff armen gick.	hun udaf armen gik.
14
Dett wor stalte frue Mette-lill,	det var stolte frue Mettelil,
drog kniff aff ermitt blaa;	drog kniv af ærmet blå;
saa stack hun Offue Erlandzøn,	så stak hun Ove Erlandsøn,
y sengen som handt laa.	i sengen som han lå.
15
Dett wor stalte frue Mette-lill,	det var stolte frue Mettelil,
suøber hun sig y skindt;	svøber hun sig i skind;
saa ganger hun y høye-lofft	så ganger hun i højeloft
altt for sine siu sønner indt.	alt for sine syv sønner ind.
16
"Hel sider y, min børn saa smaa,	"hel sidder I, min børn så små,
saa mange som y ære!	så mange som I ere!
y kaller hannom ethers fader were,	I kalder hannum eders fader være,
som ligger y lunden weyett!"	som ligger i lunden vejet!"
17
Der-till suarede dett mindste barn,	dertil svarede det mindste barn,
wor kledt y kiortel rødt:	var klædt i kjortel rød:
"Ieg kaller hannom [were] fader min	"jeg kalder hannum [*] fader min
som mig giffuer daglige føde."	som mig giver daglige føde."
:: Hun skiller hannom vidt liffuet, sigh selffuer vidt sin ære. ::	:: hun skiller hannum ved livet, sig selver ved sin ære. ::
18
[Dett] [war] [stalten] [fru] [Mette-lild],	[] [] [] [] [*],
[drog] [kniffuen] [aff] [erme] [rød];	[] [] [] [] [*];
[saa] [wog] [hun] [sine] [siuff] [sønner],	[] [] [] [] [] [],
[saa] [blodet] [ran] [dem] [till] [død].	[] [] [] [] [] [].
19
[Det] [war] [stalten] [fru] [Mettelild],	[] [] [] [] [*],
[tog] [offuer] [sig] [koben] [bla];	[] [] [] [] [*];
[saa] [ganger] [hun] [i] [rossens-lund],	[] [] [] [] [*],
[som] [her] [Peder] [laa].	[] [] [] [].
20
[Hun] [lagde] [sig] [paa] [iorden] [neder],	[] [] [] [] [] [],
[hun] [kyste] [hanom] [for] [sin] [mundt]:	[] [] [] [] [] []:
"[Giffue] [Gud] [fader] [i] [hemerig],	"[] [] [] [] [*],
[ieg] [hagde] [eder] [karsk] [och] [sund]!"	[] [] [] [] [] []!"
21
[Lengi] [stod] [stalten] [fru] [Mettelild],	[] [] [] [] [*],
[och] [saa] [hun] [paa] [den] [harem]:	[] [] [] [] [] []:
[hun] [stack] [sig] [død] [med] [sin] [egen] [kniff]	[] [] [] [] [] [] [] []
[och] [lagde] [sig] [i] [hans] [arem].	[] [] [] [] [] [].
:: [Hun] [skieller] [hanom] [wed] [liffuit], [sig] [sielff] [wed] [erenn]. ::	:: * * * * , * * *. ::

Den ældste danske viseoverlevering