Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 41
Side: 68 r
Titel: Jon Remorsøns Død paa Havet
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 375 E VI 384-385
Kommentar: VI 387
Generelle oplysninger: Denne Opskrift har jeg sammenføjet af Vedels Rand- og Linjetilføjelser i E. Den findes i Hskr. paa følgende Maade: V. 2-6 paa den tomme Side foran Visen (Bl. 67{Hoej}*{/Hoej}), V. 7 i første Sides nedre Margen (Bl. 68), V. 8-11 paa den halve tomme Side efter Visen (Bl. 69), V. 15-17 er kilede ind i Margen og Versmellemrum paa den beskrevne Del af samme Side. V. 1 og 12-14 er dannede af mig ved at udfylde Vedels Tilføjelser mellem Linjerne med Sætninger fra E (og hans trykte Tekst).
1 | |
Snecken hun ligger udt for lannde, | snekken hun ligger ud for lande, |
oc gressit dett under hinde groer; | og græsset det under hende gror; |
oc hinde styrett aldrig saa rasken mandt, | og hende styret aldrig så rasken mand, |
siden hinde styrett herre Ion. | siden hende styret herre Jon. |
:: Men søden hun tager saa mangen. :: | :: men søen hun tager så mangen. :: |
2 | |
Oc der di komme udt litt fraa lande, | og der de komme ud lidt fra lande, |
oc børren bleste dennom igenn, | og børen blæste dennum igen, |
altt saadt herre [Ion] Radmandzøn, | alt sad herre [*] Rådmandsøn, |
handt hagde sin handt under kinde. | han havde sin hånd under kinde. |
:: [***] [1] Omkv. antydes ved V. 2: Men søen. :: | :: * :: |
3 | |
Melte dett den skipper, | mælte det den skipper, |
oc sagde hannd daa saa: | og sagde han da så: |
"Alt er her nogen syndige mand paa, | "alt er her nogen syndige mand på, |
men skibbett kandt icke frem-gaa. | men skibet kant ikke frem gå. |
4 | |
Wy wille kaste wor lodt omkring, | vi ville kaste vor lod omkring, |
oc see, huem den falder paa; | og se, hvem den falder på; |
er her nogen syndig mandt, | er her nogen syndig mand, |
hand maa for skibsgorde [2] I udg.: "skibsborde". gaa." | han må for skibsborde gå." |
5 [3] 5-6 staar i omvendt Orden i Hskr.; men Tallene er rettede af selve Skriveren. | |
Kaste di deris lodt omkring, | kaste de deres lod omkring, |
oc saae, huem den falt paa: | og så, hvem den faldt på: |
handt falt paa herre Ion Radmandssøn, | han faldt på herre Jon Rådmandssøn, |
hand motte for skibsborde gaa. | han måtte for skibsborde gå. |
6 [4] Se noten til V. 5. | |
"Wy ære komne saa lanngt fra landt, | "vi ere komne så langt fra land, |
wy kunde icke presten faa; | vi kunne ikke præsten få; |
nu will ieg gøre mitt skrifftemaall, | nu vil jeg gøre mit skriftemål, |
wor-herre maa hørre der-paa." | Vorherre må høre derpå." |
7 | |
Dett wor herre Ion Radmandssøn, | det var herre Jon Rådmandssøn, |
handt falt paa bode sin kne; | han faldt på både sin knæ; |
saa giorde handt sitt skrifftermaal | så gjorde han sit skriftermål |
alt till dett segle-tre. | alt til det sejletræ. |
8 | |
"Lockett saa haffuer ieg enncke | "lokket så haver jeg enke |
oc daarett saa mange møer; | og dåret så mange møer; |
men det kom aldrig udy min hue, | men det kom aldrig udi min hu, |
ieg skulle paa wandit [5]+1: I udg.: "wandit [dø]". paa. | jeg skulle på vandet ***. |
9 | |
Lockitt saa haffuer ieg enncker | lokket så haver jeg enker |
oc daarett saa mangen wiff; | og dåret så mangen viv; |
dett kom aldrig y min hue, | det kom aldrig i min hu, |
ieg skulle paa wandit lade [min] [liff]. | jeg skulle på vandet lade [*] [*]. |
10 | |
Ieg haffuer gangit paa Helsingborrig, | jeg haver ganget på Helsingborrig, |
bedreffuit bode hoer oc moer, | bedrevet både hor og mord, |
saa mangen høuiske bunde-søn | så mangen høviske bondesøn |
begraffuit udy heden iordt. | begravet udi heden jord. |
11 | |
Kircker dem haffuer ieg brøditt, | kirker dem haver jeg brødet, |
oc k[l]oster dennom haffuer ieg brendt, | og kloster dennum haver jeg brændt, |
saa mange stolten iomfrue | så mange stolten jomfrue |
fra heder oc ære skiendt. | fra hæder og ære skændt. |
12 | |
Oc kommer der nogen til land aff ether | og kommer der nogen til land af eder |
oc møder min fester-møe, | og møder min fæstermø, |
y siger, ieg [huilis] paa haffsens bonde, | I siger, jeg [*] på havsens bunde, |
hun maa wel giffte sig. | hun må vel gifte sig. |
13 | |
Oc kommer der nogen til landtt aff ether, | og kommer der nogen til land af eder, |
oc spør min moder till mig, | og spørgr min moder til mig, |
da siger, ieg tienner til Waarding-borrig | da siger, jeg tjener til Vordingborrig |
oc er baade karske oc queg." | og er både karske og kvæg." |
14 | |
Oc dett wor her Ion Radmandssøn, | og det var her Jon Rådmandssøn, |
bant paa sig puoser tre: | bandt på sig poser tre: |
"Oc den skall aldrig fattige døø, | "og den skal aldrig fattige dø, |
som iorde skall mitt lig." | som jorde skal mit lig." |
15 | |
Oc dett [wor] herre Ion Radmandssøn, | og det [*] herre Jon Rådmandssøn, |
giorde korss for bøllen hin blaa; | gjorde kors for bølgen hin blå; |
oc saa tog handt den wilde stie, | og så tog han den vilde sti, |
till haffsens bonde laa. | til havsens bunde lå. |
:: Men søen handt tager saa mangen. :: | :: men søen han tager så mangen. :: |