Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 41
Side: 68 r
Titel: Jon Remorsøns Død paa Havet
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 375 E VI 384-385
Kommentar: VI 387
Generelle oplysninger: Denne Opskrift har jeg sammenføjet af Vedels Rand- og Linjetilføjelser i E. Den findes i Hskr. paa følgende Maade: V. 2-6 paa den tomme Side foran Visen (Bl. 67{Hoej}*{/Hoej}), V. 7 i første Sides nedre Margen (Bl. 68), V. 8-11 paa den halve tomme Side efter Visen (Bl. 69), V. 15-17 er kilede ind i Margen og Versmellemrum paa den beskrevne Del af samme Side. V. 1 og 12-14 er dannede af mig ved at udfylde Vedels Tilføjelser mellem Linjerne med Sætninger fra E (og hans trykte Tekst).


1
Snecken hun ligger udt for lannde, snekken hun ligger ud for lande,
oc gressit dett under hinde groer; og græsset det under hende gror;
oc hinde styrett aldrig saa rasken mandt, og hende styret aldrig så rasken mand,
siden hinde styrett herre Ion. siden hende styret herre Jon.
:: Men søden hun tager saa mangen. :::: men søen hun tager så mangen. ::

2
Oc der di komme udt litt fraa lande, og der de komme ud lidt fra lande,
oc børren bleste dennom igenn, og børen blæste dennum igen,
altt saadt herre [Ion] Radmandzøn, alt sad herre [*] Rådmandsøn,
handt hagde sin handt under kinde. han havde sin hånd under kinde.
:: [***]
[1] Omkv. antydes ved V. 2: Men søen.
::
:: * ::

3
Melte dett den skipper, mælte det den skipper,
oc sagde hannd daa saa: og sagde han da så:
"Alt er her nogen syndige mand paa, "alt er her nogen syndige mand på,
men skibbett kandt icke frem-gaa. men skibet kant ikke frem gå.

4
Wy wille kaste wor lodt omkring, vi ville kaste vor lod omkring,
oc see, huem den falder paa; og se, hvem den falder på;
er her nogen syndig mandt, er her nogen syndig mand,
hand maa for skibsgorde
[2] I udg.: "skibsborde".
gaa."
 
han må for skibsborde gå."

5
[3] 5-6 staar i omvendt Orden i Hskr.; men Tallene er rettede af selve Skriveren.
Kaste di deris lodt omkring, kaste de deres lod omkring,
oc saae, huem den falt paa: og så, hvem den faldt på:
handt falt paa herre Ion Radmandssøn, han faldt på herre Jon Rådmandssøn,
hand motte for skibsborde gaa. han måtte for skibsborde gå.

6
[4] Se noten til V. 5.
"Wy ære komne saa lanngt fra landt, "vi ere komne så langt fra land,
wy kunde icke presten faa; vi kunne ikke præsten få;
nu will ieg gøre mitt skrifftemaall, nu vil jeg gøre mit skriftemål,
wor-herre maa hørre der-paa." Vorherre må høre derpå."

7
Dett wor herre Ion Radmandssøn, det var herre Jon Rådmandssøn,
handt falt paa bode sin kne; han faldt på både sin knæ;
saa giorde handt sitt skrifftermaal så gjorde han sit skriftermål
alt till dett segle-tre. alt til det sejletræ.

8
"Lockett saa haffuer ieg enncke "lokket så haver jeg enke
oc daarett saa mange møer; og dåret så mange møer;
men det kom aldrig udy min hue, men det kom aldrig udi min hu,
ieg skulle paa wandit
[5]+1: I udg.: "wandit [dø]".
paa.
 
jeg skulle på vandet ***.

9
Lockitt saa haffuer ieg enncker lokket så haver jeg enker
oc daarett saa mangen wiff; og dåret så mangen viv;
dett kom aldrig y min hue, det kom aldrig i min hu,
ieg skulle paa wandit lade [min] [liff]. jeg skulle på vandet lade [*] [*].

10
Ieg haffuer gangit paa Helsingborrig, jeg haver ganget på Helsingborrig,
bedreffuit bode hoer oc moer, bedrevet både hor og mord,
saa mangen høuiske bunde-søn så mangen høviske bondesøn
begraffuit udy heden iordt. begravet udi heden jord.

11
Kircker dem haffuer ieg brøditt, kirker dem haver jeg brødet,
oc k[l]oster dennom haffuer ieg brendt, og kloster dennum haver jeg brændt,
saa mange stolten iomfrue så mange stolten jomfrue
fra heder oc ære skiendt. fra hæder og ære skændt.

12
Oc kommer der nogen til land aff ether og kommer der nogen til land af eder
oc møder min fester-møe, og møder min fæstermø,
y siger, ieg [huilis] paa haffsens bonde, I siger, jeg [*] på havsens bunde,
hun maa wel giffte sig. hun må vel gifte sig.

13
Oc kommer der nogen til landtt aff ether, og kommer der nogen til land af eder,
oc spør min moder till mig, og spørgr min moder til mig,
da siger, ieg tienner til Waarding-borrig da siger, jeg tjener til Vordingborrig
oc er baade karske oc queg." og er både karske og kvæg."

14
Oc dett wor her Ion Radmandssøn, og det var her Jon Rådmandssøn,
bant paa sig puoser tre: bandt på sig poser tre:
"Oc den skall aldrig fattige døø, "og den skal aldrig fattige dø,
som iorde skall mitt lig." som jorde skal mit lig."

15
Oc dett [wor] herre Ion Radmandssøn, og det [*] herre Jon Rådmandssøn,
giorde korss for bøllen hin blaa; gjorde kors for bølgen hin blå;
oc saa tog handt den wilde stie, og så tog han den vilde sti,
till haffsens bonde laa. til havsens bunde lå.
:: Men søen handt tager saa mangen. :::: men søen han tager så mangen. ::