Tord af Havsgaard

1
Thet vor Tord aff Haffsgaard,
rider offuer di grønne ennge:
tapte hand sin hammer aff guld,
oc borthe vor hand saa linge.
:: Saa vinder hand ^[1] I udg.: "mand". Suerigh. ^[2] I udg.: "suerchen". ^[3] "Det dunkle suerchen" i Omkvædet: Saa vinder mand suerchen er mulig det oldn. "svarkr", Hunk. [dvs. en stolt, hæftig Kvinde]; jf. Snorra-Edda (Egilssons Udg. S. 108): "svarri ok svarkr, Þær eru mikillátar". (Ordet er ogsaa Hank. Stammeordet finde vi i Nr. 34, B, V. 64, L. 2: sverche aff = prale af; og i Fornm. Sög. VII, 143: "svarka um" = trætte om; jf. norsk "kyte", der forener begge Betydninger.) Omkvædet vilde da være ironisk ment. (Bugge.) - Denne samme Forklaring var mig alt meddelt af Mag. Carl Säve, der endnu henviser til gotlandsk "sårk" = sv. gosse (Dreng). - Et andet, om end beslægtet Ord bliver da det ligelydende "Sværke", der betyder "Bølgegang" el. Søstænk (se Vidensk. Selsk. Ordb.; Brandt og Helweg: Dansk Psalmedigtn. I, 80 og Gloss.), og hvis Betydning af P. Syv er overført paa dette i Thorsvisens Omkvæd forekommende Ord, naar han i Visebogen, i "Gamle og sære Ords Forklaring", har: "Sverken, Sverkind. Bølge". ::
2
Thet vor Tord aff Haffgaard,
taler till broder sin:
"Du skallt fare till Nørre-field
oc liuse epther hammer mine."
3
Thet vor liden Locke,
setter sig i fiedder-hamme:
saa fløg hand till Nørre-field
alt offuer thet salthe vand.
4
Mit udi den gaard
ther axler hand sin skinnd:
saa gick hand i stoffuen
alt for then thosse-greffue ind.
5
"Du ver velkommen, lidell Locke,
du ver velkommen her:
huor stander landen i Haffsgaard,
oc huor stander landen der?"
6
"Vell stander landen i Haffsgaard,
oc vell stannder lannden ther:
men Tuord haffuer sin hammer mist,
fordi er ieg kommen her."
7
"Icke fanger Tord sin hammer igien,
dig siger ieg disse ord:
for XV faffn [oc] ^[4] mangler IIII oc X ^[5] XV faffn oc IIII oc X er af Vedel (B 7,3) med rette læst som Femtan Faffne oc Firetiue [dvs. 40], hvormed den svenske Vise 5,2 (jf. 16,2) stemmer overens. (S. Bugge.)
der ligger hand graffuen i iord.
8
Icke fanger Tord sin hammer igien,
det ^[6]+3: I udg.: "dig siger ieg". vill ieg sige talen saa:
men ^[7] I udg.: "met". mindre i giffuer mig Frederichs ^[8]+1: I udg.: "Fredens-borgh". borgh
met alt det godz, i aa."
9
Thet vor liden Locke,
setter sig i fedder-ham:
saa fløg hand till-bage igien
alt offuer det salte vannd.
10
Mit udi den gaard
der axler hand sin skind:
saa ganger hand i stuffuen
alt for sin broder ind.
11
"Icke fanger Tord ^[9]+1: I udg.: "du din". sin hammer igien,
det ^[10] I udg.: "dig". siger ieg talen saa:
men ^[11] I udg.: "met". mindre wi giffuer hannem Frederichs ^[12]+1: I udg.: "Fredens-borgh". borgh
met alt det godz, wi aa."
12
Ther-till da suared then stalthe iomfru,
paa bencken som hun sad:
"Giffuer mig helder en christen mand,
end then ^[13]+2: I udg.: "delig en trold saa led". lede trold."
13
"Da vill vi tage vor ^[14]+2: Med Udtrykket "vor gamle Fader" kan ogsaa sammenlignes den norske Opskrifts "Torekal", den svenskes "Torkar", da Kall [Karl] paa norsk betyder en gammel Mand. (Bugge). gamle fader,
gandske well vilge wi børste hans haar:
førre wi hannem till Nørre-feld
for en saa stalt iomfru." ^[15] Rimordet har maaske været maar. (Bugge.)
14
Førde di den unge brud,
di førde hinder i brøllups-gaard:
det vill ieg for sandingen sige:
der vor icke guld for lieggerne spart.
15
Saa toge di den unge brud,
satte hinde i brude-benck:
for [da] ^[16] mangler gick den tosse-greffue,
hand lyster for hinder at skiennck.
16
En oxe-krop saa aade hun op,
vell XXX suine-fløcke:
VII^c brød hinders renthe vor,
saa lyste bruden at skiennck. ^[17] I udg.: "dricke".
17
En oxe-krop [saa] ^[18] mangler aade hun op,
vell XXX suine-fløcke:
XII tønder øll saa drack hun op, ^[19] I udg.: "ud".
før hun kunde tørsten sløcke.
18
Tosse-greffue hand gick at stuffue-gulffuen,
hand monne sig saa ilde kiere:
"huem ^[20] I udg.: "Huen". saa er then unge brud?
hun vill saa megit æde."
19
Suarede liden Locke,
smiler under skarlagen-skind:
"Y VII dage fick hun icke mad,
saa haffuer hun standet ^[21] I udg.: "stundet". hiem till din."
20
Otte vor di kiemper,
der hammeren bar ind paa træ:
det vill ieg for sandingen sige:
di lagde hannem offuer brudens been. ^[22] I udg.: "knæ".
21
Thet vor da den unge brud,
tog hammeren i sin haand:
det vill ieg for sandingen sige:
hun slønget hannem som en vand.
22
Nu slog hun tosse-greffue ihiell,
den lede trold oc langh:
saa slog hun ihiell di andre smaa trolde,
at ^[23] Skrivfejl for aff? brøllupen monne hun gang. ^[24] her er næppe, som Grundtvig formoder, at en Skrivfejl for aff; jeg tager "gange at" i Betydning: begynde paa, gribe an ("adgaae" i Molb. Dansk Glossarium; oldn. "ganga at" = angribe); altsaa: hun greb Brylluppet an, begyndte med Bryllupsceremonierne (det viende Hammertegn, Uddeling af Brudegods til Brudgommens Frænder), hvilket særdeles godt passer til den skjæmtende Tone, der gaar igjennem hele Digtet. (Bugge.)
23
Thet vor liden Locke,
monne sig saa vell om tenck: ^[25] I udg.: "tencke".
"Nu vill wi fare hiem till vor egne land,
skone vor fader en enncke."
:: Saa vinder hand ^[26] I udg.: "mand". Suerrigh. ^[27] I udg.: "suerchen". ::

Den ældste danske viseoverlevering