Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 37
Side: 62 v
Titel: Jomfruen og Dværgen
Trykt: U
Udgivet i: DV: 64 Ac (Aa: II 121-126)
Kommentar: IV 228, 230-251


1
Ieg widt saa rig en Ridder, 
en hertug datter
[1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "dat-ter".
godt,
 
mett elskoffuen oc guodt wilge, |  
deris hue tillsammen stodt, 
Saa ingenn | mandt dett wiste, 
dett wiste icke fiske ÿ | floden, 
eÿ willen fogel paa quiste. |  

2
Min wenne jomffrue min skøne iomffrue, 
ville
[2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "vil-le".
ÿ giffue mig ethers troe,
 
ieg will ether elske
[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "el-ske".
oc ære,
 
den stundt ieg leffue maa, 
ieg | loffuer ether till min wiff, 
ieg will ether elske | oc ære, 
den stund mig windis liff. |  

3
Loffuer ieg ether min troe, 
oc suiger ÿ mig | da, 
oc da er ieg en fattige quinde, 
aff | fader oc moder forsmaait, 
siden ære wÿ bode | forødt, 
ethers liff oc ære min, 
langt bedre | motte wÿ haffue werit wfødt. |  

4
Min wenne jomffrue min skiøne iomffrue, |  
tenck ÿ nu icke slig, 
den onde oc den gode, |  
dj ære icke bode ens lig, 
men worde handt | wsel oc arm, 
suige ham christ aff himmerig, |  
den ether wille giøre den harm. |  

5
Di loffuit troe oc skildis att, 
wdÿ den samme | stundt, 
dj satte huer steffne, 
wdÿ den | [sideskift] grønne lundt, 
huor komme dett till weÿe, |  
den wecter er min wen saa guodt, |  
for ham will ieg dett sige. |  

6
Hun gick till denn wecter, 
altt buode till | oc fraa, 
oc wocter hun dett saa ide lig, |  
att ingen mandt dett saae, 
O wecther wilt | du mig dett loffue, 
en liden stundt ÿ | grønnen lundt, 
huosz rigen en ridder att soffue.
[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "soff-ue".
|
 

7
Lader lader min stalte iomffrue, 
ÿ tencker | icke saa, 
spør dett ethers fader, 
saa lader | handt mig ihielslaa, 
siden ære wÿ bode | forødt, 
ethers ære oc mitt liff, 
langt mott | wÿ haffue werit wfødt. |  

8
Bort da gick den stalte jomffrue, 
saa listelig
[5] Orddeling ved linjeskift i hs.: "li-stelig".
widt sig allenne,
 
saa mørck wor natt | saa langt wor leedt, 
oc manen icke skinde,
[6] Orddeling ved linjeskift i hs.: "skin-de".
 
dj nacter gale dj siunge, 
der gleder | sig alt dett ÿ skoffuen er, 
denn eldste mett | den wnge. |  

9
Dueler ieg forlenge, 
oc ieg kommer icke igen, |  
bær op en elskoffuens Visse, 
du wecker mig | mett din sang, 
siden ere wÿ bode quideløsz,
[7] Orddeling ved linjeskift i hs.: "quide-løsz".
 
oc bode fra angist oc meen. | [sideskift] 

10
Der stodt den fule duerre, 
oc lÿdit handt | der paa, 
endt skall ieg ether attskilie, 
der | gannger siden huor dett maa, 
handt recker
[8] Orddeling ved linjeskift i hs.: "rec-ker".
hinde huiden handt,
 
den Ridder hafuer
[9] Orddeling ved linjeskift i hs.: "haf-uer".
ether steffne satt,
 
haffuer mig til ether wd | sendt |  

11
Saa tog hand den stolte iomffrue, 
handt løffte
[10] Orddeling ved linjeskift i hs.: "løff-te".
hinde paa sin heste,
 
oc førde handt | hinde ÿ biergitt indt, 
alt som handt kunde | best, 
O moder seer huad ieg haffuer førdt, |  
en den skøniste iomffrue, mandt haffuer | enten sett heller hørdt. |  

12
Ladt nu ladt kiere sønne min, 
hun er | dig icke iett, 
hindis fader er en hertug | godt, 
hindis
[11] Herefter skrevet keÿs, som er overstreget in scribendo.
moder aff keÿser art,
 
du | loff hinde eÿ till din wiff, 
du fører hinde
[12] Orddeling ved linjeskift i hs.: "hin-de".
eÿ snart igen,
 
der lader io tre der for | sitt liff. |  

13
Der kom den Ridder ridendis, 
wdaff saa møgen
[13] Orddeling ved linjeskift i hs.: "mø-gen".
st,
 
saa fantt handt krone aff dett | røde guldt, 
hun hengde paa linde quist, |  
saa tenckte handt paa dett mordt, 
handt | stack sig paa sit egit suerdt, 
handt | falt daa dødt til iordt. |  

14
Saa tog handt den stolte iomffrue, 
oc | [sideskift] løffte hinde paa sin hest, 
oc førde handt | hinde saa listelig, 
altt till dett samme | stedt, 
hun tenckte dett wor stuor harm, |  
hun stack sig sielff paa dett samme suerd |  
hun faltt wdÿ hans arm. |  

15
Der da stodt den fule duerre, 
oc saae hand | der oppaa, 
aldrig saae ieg to welbÿrdige | børn, 
en kranckere skiebne mon faa, |  
handt tenckte dett wor stuor meen, 
handt | hengde sig ÿ linde green. |  

16
Den wecter bar op en wise, 
saa hederlig | der hand sang, 
ÿ tredue winther fulde, |  
wor natten mig icke saa lang, 
gud rade | huor dett will gaa, 
for disze her stercke | drømme, 
som ieg haffuer drømpt ÿ aar. |  

17
Wogen laae den hertug godt, 
oc lÿdde | handt der paa, 
rade gudt fader ÿ himmerig |  
altt huor wor datter maa, 
handt liete oc | icke fantt, 
borte da war hans enniste datter,
[14] Orddeling ved linjeskift i hs.: "dat-ter".
 
oc huem war were som handt. |  

18
Hand gick til den wecther, 
bode til oc fra, 
saae | du icke min datter, 
den enniste der ieg aae, 
ieg | hinde icke saae, 
siden hun aff gaarden gick, |  
mett lidell iomffruer oc smaa. | [sideskift] 

19
Handt bødt wdt att lede offuer landt, oc | altt sitt rige, 
saae du icke min datter, |  
hand lette bode skoff oc mose, 
saa mange
[15] Orddeling ved linjeskift i hs.: "man-ge".
dÿbe diger,
 
saa funde dj paa huer | dj wnge, 
dj laae daa bode ÿ lige, 
dett | war ønnck att see der paa. |  

20
Handt slo ham pust wedt øre, 
hug ham | ÿ stÿcker smaa, 
wee din fule mo[r]der, |  
huj haffuer du mig forsmaait, 
du haffuer
[16] Orddeling ved linjeskift i hs.: "haff-uer".
forradt min datter godt,
 
den enniste | der ieg aatte, 
der for skalt du lide dette | mordt. |  

Finis. |