Fæstemand og Fæstemø i Skibbrud

1
Her Tidmandt oc Sidemandt	her Tidman og Sidemand
oc di wor beylle ^[1] sikkert forvansket af brøder, jf. 12,2. trøst:	og de var bejle trøst:
di redt dennem att gillie	de red dennum at gilje
den tridie dag udy høst.	den tredje dag udi høst.
:: Oc der løffuer edelige bønnder-sønner oc gode mendt. ::	:: og der lever ædelige bøndersønner og gode mænd. ::
2
Di rider indt y her Taarbens gaardt,	de rider ind i her Torbens gård,
oc di hagde kiøbmendz-kleder;	og de havde købmændsklæder;
oc di badt om stolt Gunder-lill	og de bad om stolt Gunderlil
alt bode for ære oc heder.	alt både for ære og hæder.
3
"Hun er sig saa liden,	"hun er sig så liden,
hun er icke woxen endt;	hun er ikke voksen end;
ieg giør dett icke mett frender radt,	jeg gør det ikke med frænder råd,
ieg giffuer hinde kiøbmenndt."	jeg giver hende købmænd."
4
Di drog aff deris kiøbmendz-kleder,	de drog af deres købmændsklæder,
som dennem sømmer icke att bære;	som dennum sømmer ikke at bære;
di stodt y silcke oc skarlagen rødt,	de stod i silke og skarlagen rød,
som ridder sømmer wel mett ære.	som ridder sømmer vel med ære.
5
Der war glede y Mariager kircke,	der var glæde i Mariager kirke,
di præste læste oc sunge;	de præste læste og synge;
endt war der mere y her Torbens gaardt,	end var der mere i her Torbens gård,
di giffte den lilie saa ung.	de gifte den lilje så ung.
6
Di laae der saa lennge	de lå der så længe
y dagene fulde fem;	i dagene fulde fem;
oc dennom bleste bør hinn blide,	og dennum blæste bør hin blide,
di ridder lagde udt fra lanndt.	de ridder lagde ud fra land.
:: [***] ^[2] Oc der løffuer edelig ridders sønner. ::	:: * ::
7
Dem bleste bør hinn welde	dem blæste bør hin vælde
altt y saa willen stundt;	alt i så vilden stund;
der bleste seil oc aare	der blæste sejl og åre
udaff den ridders handt.	udaf den ridders hånd.
:: [***] ^[3] Oc der løffuer edelige. ::	:: * ::
8
"I mindis, herre Sallemandt,	"I mindes, herre Sallemand,
y loffuede mig troe mett handt:	I lovede mig tro med hånd:
y skulle mig aldrig suige	I skulle mig aldrig svige
huerckenn till landt eller wanndt."	hverken til land eller vand."
9
Tack haffue herre Sallemandt,	tak have herre Sallemand,
sin troe vill handt icke glemme:	sin tro vil han ikke glemme:
handt tog sin iomffrue paa sin bag,	han tog sin jomfrue på sin bag,
handt lagde sig till att sømme.	han lagde sig til at svømme.
10
Dett wor ønck att see der-paa	det var ynk at se derpå
alt paa den willen strandt:	alt på den vilden strand:
dett war iomffrue Gunder-lill,	det var jomfrue Gunderlil,
hun lagde hun ^[4] I udg.: "[hindes]". handt y wandt. ^[5] Linjen er forskreven; jeg har gjort den mindste mulige Rettelse ved at opfatte det som: "hun lagde sin (el. hendes) Haand i Vand" <dvs.> hun søgte at svømme; men maaske er Teksten stærkere forvansket.	hun lagde hun hånd i vand.
11
Stolt Gunder-lill [stodt] paa huiden sandt,	stolt Gunderlil [*] på hviden sand,
hun wred sin silcke-serck:	hun vred sin silkesærk:
"Herre Gudt nade ether, min edelig herre,	"Herre Gud nåde eder, min ædelig herre,
saa saare ethers arme di wercke!"	så såre eders arme de værke!"
12
Tack haffue herre Sallemandt,	tak have herre Sallemand,
for handt war broder best:	for han var broder bedst:
handt kom sømmende y landt	han kom svømmende i land
mett beggis deris heste.	med begges deres heste.
:: [***] ^[6] Oc der løffuer. ::	:: * ::
13
Di redt offuer saa mangen beck	de red over så mangen bæk
oc offuer saa mangen broe;	og over så mangen bro;
tack saa haffue di unge,	tak så have de unge,
di holle saa wel deris troe.	de holde så vel deres tro.
:: Oc der leffuer [edelig] [ridders-sønner] [oc] [gode] [mendt]. ::	:: og der lever * * * * *. ::

Den ældste danske viseoverlevering