Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 34
Side: 59 r
Titel: Bejler i Lunden
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 502 A IX 52-53
Kommentar: IX 53


1
Ridder tager høg, oc suenden tager hundt, ridder tager høg, og svenden tager hund,
oc saa rider handt y grønen lundt. og så rider han i grønnen lund.
Oc der sloe handt sine racker aff toff. og der slog han sine rakker af tov.
:: Oc endt fannger sagen goden ende. :::: og end fanger sagen goden ende. ::

2
Der sloe handt sine racker aff toff, der slog han sine rakker af tov,
di løbe saa wilde gemmen rosens-skoff. de løbe så vilde gennem rosensskov.
Oc di funde paa grønen sloi. og de funde på grønnen ****.

3
Oc di funde paa saa grønnen sloe, og de funde på så grønnen ****,
hun war mett roser omsatt. hun var med roser om sat.
Mett roser oc mett røde fioll. med roser og med røde fiol.

4
Mett roser oc mett røde fiol, med roser og med røde fiol,
der gick en dantz mett stoltte iomfruer. der gik en dans med stolte jomfruer.
Oc en hun quadt for alle di anndre. og en hun kvad for alle de andre.

5
Enn hun quadt for alle di andre, en hun kvad for alle de andre,
hun loffuit mig troe mett huiden handt. hun lovet mig tro med hviden hånd.
Oc dett fick hindis siu brødre att høre. og det fik hendes syv brødre at høre.

6
Dett fick hinndis siu brødre att høre, det fik hendes syv brødre at høre,
di monne dett saa ilde om landen føre. de monne det så ilde om landen føre.
Di førde dett for saa dyr en stadt. de førte det for så dyr en stad.
:: [***]
[1] en godt ennde.
::
:: * ::

7
Di førde dett for saa dyr en stadt, de førte det for så dyr en stad,
oc sielluf er hun y hiertit gladt. og sellev er hun i hjertet glad.
Wor hun saa byrdig, som hun er boldt. var hun så byrdig, som hun er bold.

8
Wor hun saa byrdig, som hun er boldt, var hun så byrdig, som hun er bold,
alle Danmarck skulle hun haffue y woldt. alle Danmark skulle hun have i vold.
Giffuit hun war skiltt widt dantz oc lieg. givet hun var skilt ved dans og leg.

9
Giffuit hun wor skilt widt dantz oc lieg, givet hun var skilt ved dans og leg,
der mig giorde rosens-kinder bleg! der mig gjorde rosenskinder bleg!
Giffuit, den bliffuer skildt widt alle sin glede. givet, den bliver skilt ved alle sin glæde.

10
Giffuit den bliffuer skildt widt alle sin glede, givet den bliver skilt ved alle sin glæde,
der mig skilde widt min hiertens-kiære. der mig skille ved min hjertenskære.
Oc ridder tager høg, oc suenden tager hundt. og ridder tager høg, og svenden tager hund.
:: Oc endt fanger sagen en godt en
[2]+1: I udg.: "ende".
ende. ::
:: og end fanger sagen en god en ende. ::