Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 34
Side: 59 r
Titel: Bejler i Lunden
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 502 A IX 52-53
Kommentar: IX 53
1 | |
Ridder tager høg, oc suenden tager hundt, | ridder tager høg, og svenden tager hund, |
oc saa rider handt y grønen lundt. | og så rider han i grønnen lund. |
Oc der sloe handt sine racker aff toff. | og der slog han sine rakker af tov. |
:: Oc endt fannger sagen goden ende. :: | :: og end fanger sagen goden ende. :: |
2 | |
Der sloe handt sine racker aff toff, | der slog han sine rakker af tov, |
di løbe saa wilde gemmen rosens-skoff. | de løbe så vilde gennem rosensskov. |
Oc di funde paa grønen sloi. | og de funde på grønnen ****. |
3 | |
Oc di funde paa saa grønnen sloe, | og de funde på så grønnen ****, |
hun war mett roser omsatt. | hun var med roser om sat. |
Mett roser oc mett røde fioll. | med roser og med røde fiol. |
4 | |
Mett roser oc mett røde fiol, | med roser og med røde fiol, |
der gick en dantz mett stoltte iomfruer. | der gik en dans med stolte jomfruer. |
Oc en hun quadt for alle di anndre. | og en hun kvad for alle de andre. |
5 | |
Enn hun quadt for alle di andre, | en hun kvad for alle de andre, |
hun loffuit mig troe mett huiden handt. | hun lovet mig tro med hviden hånd. |
Oc dett fick hindis siu brødre att høre. | og det fik hendes syv brødre at høre. |
6 | |
Dett fick hinndis siu brødre att høre, | det fik hendes syv brødre at høre, |
di monne dett saa ilde om landen føre. | de monne det så ilde om landen føre. |
Di førde dett for saa dyr en stadt. | de førte det for så dyr en stad. |
:: [***] [1] en godt ennde. :: | :: * :: |
7 | |
Di førde dett for saa dyr en stadt, | de førte det for så dyr en stad, |
oc sielluf er hun y hiertit gladt. | og sellev er hun i hjertet glad. |
Wor hun saa byrdig, som hun er boldt. | var hun så byrdig, som hun er bold. |
8 | |
Wor hun saa byrdig, som hun er boldt, | var hun så byrdig, som hun er bold, |
alle Danmarck skulle hun haffue y woldt. | alle Danmark skulle hun have i vold. |
Giffuit hun war skiltt widt dantz oc lieg. | givet hun var skilt ved dans og leg. |
9 | |
Giffuit hun wor skilt widt dantz oc lieg, | givet hun var skilt ved dans og leg, |
der mig giorde rosens-kinder bleg! | der mig gjorde rosenskinder bleg! |
Giffuit, den bliffuer skildt widt alle sin glede. | givet, den bliver skilt ved alle sin glæde. |
10 | |
Giffuit den bliffuer skildt widt alle sin glede, | givet den bliver skilt ved alle sin glæde, |
der mig skilde widt min hiertens-kiære. | der mig skille ved min hjertenskære. |
Oc ridder tager høg, oc suenden tager hundt. | og ridder tager høg, og svenden tager hund. |
:: Oc endt fanger sagen en godt en [2]+1: I udg.: "ende". ende. :: | :: og end fanger sagen en god en ende. :: |