Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 33
Side: 57 v
Titel: Sallemand dør af Elskov
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 482 A VIII 383-384
Kommentar: VIII 395a
Generelle oplysninger: Omkv. kun ved sidste Vers skrevet helt ud.
1 | |
| Her Salle-mandt haffuer en frue saa kiert, | her Sallemand haver en frue så kært, |
| hun kandt sig huerken styre oc raade; | hun kant sig hverken styre og råde; |
| di ære saa nær to sødskinde-børn | de ere så nær to søskendebørn |
| aff fader oc moder bode. | af fader og moder både. |
| :: Y wide dett saa well, her Salle-mandt [handt] [døde] [endnu] [udaff] [sorrig]. :: | :: I vide det så vel, her Sallemand * * * * *. :: |
2 | |
| Her Sale-mandt haffuer en moder-søster, | her Sallemand haver en modersøster, |
| hun heder frue Ingeborrig; | hun hedder frue Ingeborrig; |
| till hinde rider her Salle-mandt | til hende rider her Sallemand |
| oc kierer sin [1]+3: I udg.: "for hinde sin sorrig". sorrig for hinde. | og kærer sin sorrig for hende. |
| :: [***] [2] Y widt saa well her Sale-mandt. :: | :: * :: |
3 | |
| "Were y welkommen, her Salle-mandt, | "være I velkommen, her Sallemand, |
| wer welkomen y wor gaardt; | vær velkommen i vor gård; |
| den brune mødt, den klare win | den brune mjød, den klare vin |
| skall were for ether uspardt." | skal være for eder uspart." |
4 | |
| "Oc icke will ieg dett brune mødt | "og ikke vil jeg det brune mjød |
| ey heller den klare win; | ej heller den klare vin; |
| min hoe er till stalte Mette-lill, | min hu er til stolte Mettelil, |
| thi hun er aller-kieriste min." | thi hun er allerkæreste min." |
5 | |
| "Lader, lader, herre Salle-mandt! | "lader, lader, herre Sallemand! |
| y tør dett icke troe; | I tør det ikke tro; |
| y ære saa nær to syster-børn, | I ere så nær to søsterbørn, |
| y maa icke y elskoffuenn boe." | I må ikke i elskoven bo." |
| :: [***] [3] Y wide well her Salle-mandt. :: | :: * :: |
6 | |
| "Maa ieg icke loffue stalt Mette-lill, | "må jeg ikke love stolt Mettelil, |
| som ieg haffuer baaritt for harm, | som jeg haver båret for harm, |
| aldrig skal fruer eller stolte iomffruer | aldrig skal fruer eller stolte jomfruer |
| soffue nogen tidt y min arm." | sove nogen tid i min arm." |
7 | |
| Maa ieg icke loffue stolte Mette-lill, | må jeg ikke love stolte Mettelil, |
| som ieg haffuer boritt for quide, | som jeg haver båret for kvide, |
| men aldrig skal fruer oc stolte iomfruer | men aldrig skal fruer og stolte jomfruer |
| soffue nogen tid huoss min side." | sove nogen tid hos min side." |
8 | |
| "Lader, lader, herre Salle-mandt! | "lader, lader, herre Sallemand! |
| y tør saa icke quide; | I tør så ikke kvide; |
| ieg skall itt breff till Rom skriffue, | jeg skal et brev til Rom skrive, |
| dett maa [4]+1: I udg.: "y maa". y sammen bliffue." | det må I sammen blive." |
9 | |
| "Di fruer di kunde saa mangelundt suøb, | "de fruer de kunne så mangelund svøb, |
| som wogne di age till torrig; | som vogne de age til torrig; |
| ieg widt icke den y werden till, | jeg ved ikke den i verden til, |
| ieg wil for sige min sorrig." | jeg vil for sige min sorrig." |
10 | |
| Fru Mette-lill sancker sitt guldt y skrin, | fru Mettelil sanker sit guld i skrin, |
| hindis hierte war lagt y sorrig; | hendes hjerte var lagt i sorrig; |
| her Sallemandt tager sin ganger, | her Sallemand tager sin ganger, |
| saa rede di bort om morgen. | så rede de bort om morgen. |
11 | |
| Dett wor icke en morgen der-effther, | det var ikke en morgen derefter, |
| foruden di ware to: | foruden de vare to: |
| dett war hin stalte frue Mette-lill, | det var hin stolte frue Mettelil, |
| hun fick den helsot saa stuor. | hun fik den helsot så stor. |
12 | |
| Der wor ønnck y fruer-stue, | der var ynk i fruerstue, |
| di fruer di suckede oc græde; | de fruer de sukkede og græde; |
| der døde hinn stolte frue Mette-lill, | der døde hin stolte frue Mettelil, |
| her Salle-mandz aller-kieriste. | her Sallemands allerkæreste. |
| :: [***] [5] Y widt saa well her Sale-mandt. :: | :: * :: |
13 | |
| Dett wor stuor ønnck y fruer-stue, | det var stor ynk i fruerstue, |
| di præste di leste oc sunnge; | de præste de læste og synge; |
| her Salle-mandz hierte y brystitt spranck, | her Sallemands hjerte i brystet sprang, |
| handt lodt godt wilge kiennde. | han lod god vilje kende. |
| :: Y wide dett saa wel, her Salle-mandt handt døde endnu udaff sorrig. :: | :: I vide det så vel, her Sallemand han døde endnu udaf sorrig. :: |