Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 26
Side: 44 v
Titel: Germand Gladensvend
Trykt: U
Udgivet i: DgF: 33 Cb (Ca: II 5-6)
Kommentar: II 12-13


1
Wor konning oc wor wnge dronning, vor konning og vor unge dronning,
dj seilede
[1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "sei-lede".
denom offuer haff,
 
de sejlede dennum over hav,
der bleff deris skib paa | wanden holdit, der blev deres skib på vanden holdet,
dj kunde icke bÿrren faa, |  de kunne ikke børen få,
:: saa fløg handt offuer att Rinen. | :::: så fløj han over ad Rhinen. ::

2
Er her nogitt wnnder wandit, er her noget under vandet,
som skibet holde
[2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "hol-de".
maa,
 
som skibet holde må,
ieg giffuer ether buode guldt oc | sølff, jeg giver eder både guld og sølv,
ÿ lader mig børren faa. |  I lader mig børen få.

3
Du haffuer icke guldt eller sølff, du haver ikke guld eller sølv,
som der[-]till | hielpe maa, som dertil hjælpe må,
dett er altt wnder dinn | linde, det er alt under din lænde,
der ieg mon effter traa. |  der jeg mon efter trå.

4
Ieg haffuer icke wnder min linde, jeg haver ikke under min lænde,
foruden | min nøgle smaa, foruden min nøgle små,
kommer ieg leffuendis till | lande, kommer jeg levendes til lande,
ieg lader mig andre slaa. |  jeg lader mig andre slå.

5
Saa tog hun dj nøgle smaa, så tog hun de nøgle små,
hun kaste denom | wdÿ strande, hun kaste dennum udi strande,
dj fick bør hin blide, de fik bør hin blide,
dj | seilede saa glade till lande. |  de sejlede så glade til lande.

6
Dronningen hun ganger paa huiden sandt |  dronningen hun ganger på hviden sand
oc hun fick fuldt[-]stuor harm, og hun fik fuldstor harm,
hun fulde |
[3]Andre versioner har her en form af føde (vb; barsle).
Hermandt gladen[-]Suendt,
 
hun fulgte Herman Gladensvend,
att handt queg | ÿ barm. | [sideskift] at han kvæg i barm.

7
Dett wor icke der[-]effter, det var ikke derefter,
foruden maneder fem, |  foruden måneder fem,
dronninngen hun gannger ÿ høÿe[-]lofft, |  dronningen hun ganger i højeloft,
hun fødde en søn saa wen. |  hun fødte en søn så væn.

8
Født bleff handt om afften, født blev han om aften,
oc christnet dj hanom | om natt, og kristnet de hannum om nat,
dj kallede hannom Hermandt gladen[-]Suendt,
[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "gla-den".
 
de kaldede hannum Herman Gladensvend,
dj dÿlte hanom men dj matt. |  de dølgte hannum men de måt.

9
Saa wel handt woxte saa wel handt treffst, |  så vel han vokste så vel han trevst,
sin hest kunde handt wel ride, sin hest kunne han vel ride,
huer hand sin | moder saae, hver han sin moder så,
saa saare da mon hundt quide |  så såre da mon hun kvide

10
I wider mig dett kiere moder min, I vider mig det kære moder min,
oc huadt | ieg will ether bede, og hvad jeg vil eder bede,
huj sørger ÿ saa Iammerlig,
[5] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Iam-merlig".
 
hvi sørger I så jammerlig,
huer sinde ÿ mig seer. |  hver sinde I mig ser.

11
Hør du Hermandt gladen[-]Suendt, hør du Herman Gladensvend,
ieg maa | wel for dig quide, jeg må vel for dig kvide,
du wast dig saa liden, |  du varst dig så liden,
der du bleff trolden giffuen. |  der du blev trolden given.

12
Hør ÿ dett kiere moder min, hør I det kære moder min,
ÿ lader buort[-]fare | ethers wande, I lader bortfare eders vånde,
huadt lÿcke gudt mig | giffue will, hvad lykke Gud mig give vil,
forminer mig ingen mandt. |  formener mig ingen mand.

13
Dett wor om en torsdag morgen, det var om en torsdag morgen,
saa orlig | om den høst, så årlig om den høst,
oben da stodt den fruerstue, |  åben da stod den fruerstue,
der kom saa wen en røst, der kom så væn en røst,
:: saa flÿger | [sideskift] :::: så flyver ::

14
Indt daa kom den lede gam, ind da kom den lede gam,
handt settis den | frue saa ner, han sættes den frue så nær,
minndis ether dett allerkieriste | min, mindes eder det allerkæreste min,
huadt ÿ haffuer giffuit mig, |  hvad I haver givet mig,

15
Hun suor om gudt, hun suor om mendt, |  hun svor om Gud, hun svor om mænd,
oc alt hun suere motte, og alt hun sværge måtte,
hun wiste huer[-]chen | datter eller søn, hun vidste hverken datter eller søn,
der hun ÿ werden otte. |  der hun i verden åtte.

16
Bort da fløÿ den lede gam, bort da fløj den lede gam,
hand gaff | saa slem en skreg, han gav så slem en skrig,
Huor ieg finder Hermandt
[6] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Her-mandt".
gladen[-]Suendt,
 
hvor jeg finder Herman Gladensvend,
da er hand giffuen
[7]+1: Ordene er skrevet sammen i håndskriftet, men skilt ved en lodret streg.
mig. |
 
da er han given mig.

17
Der handt war fulde fempten aar, der han var fulde femten år,
daa | løster handt en iomffrue att loffue, da lyster han en jomfrue at love,
kongens
[8] Orddeling ved linjeskift i hs.: "kon-gens".
dather aff engelandt,
 
kongens datter af Engeland,
den allerskiønist iomfrue
[9] Orddeling ved linjeskift i hs.: "iom-frue".
[10] Orddelingstegnet er ufuldstændigt; der er kun én streg.
|
 
den allerskønnest jomfrue

18
Saa saare daa monne handt lengis, så såre da monne han længes,
hiem till | sinn møe, hjem til sin mø,
min kiere moder ÿ laner mig ethers fieder[-]ham | , min kære moder I låner mig eders fjederham,
men ieg fløger buort wnnder øe, |  men jeg flyver bort under ø,

19
Di winge dj ære saa brede, de vinge de ere så brede,
dj ere saa wide | om bÿe, de ere så vide om by,
leffuer ieg mig till sommer, lever jeg mig til sommer,
ieg lader |
[11] Herefter er ordet "giøre" glemt.
mig en nÿ,
 
jeg lader mig en ny,
:: saa flÿger handt offuer att | :::: så flyver han over ad ::

20
Handt
[12]+3: Ordene står over linjen, da der først, fejlagtigt, er skrevet: "Saa flÿger handt", som er streget over.
sette sig ÿ sin fieder[-]ham,
 
han sætte sig i sin fjederham,
hand fløg | altt saa trøst, han fløj alt så trøst,
der handt kom møtt paa | Sundt, der han kom midt på sund,
der hørde handt gamme[-]røst. | [sideskift] der hørte han gammerøst.

21
Wer welckommen germandt gladen[-]suendt, vær velkommen Germand Gladensvend,
saa wel | da kiender ieg dig, så vel da kender jeg dig,
du wast alt forliden, du varst alt for liden,
der | du wost giffuen mig, der du varst given mig,
:: Saa fløger handt | :::: så flyver han ::

22
Du ladt mig flÿge du ladt mig fare, du lad mig flyve du lad mig fare,
altt till | min festermøe, alt til min fæstermø,
først ieg kommer tilbage igen, |  først jeg kommer tilbage igen,
wÿ findis well wnder øe, vi findes vel under ø,
:: Saa flÿger handt | :::: så flyver han ::

23
Daa skall ieg dig mercke, da skal jeg dig mærke,
altt huor du flÿger | frem, alt hvor du flyver frem,
men huor du kommer blant Ridder | oc Suenne, men hvor du kommer blandt ridder og svende,
oc kiennde saa will ieg dig, |  og kende så vil jeg dig,

24
Handt hug aff hans høgre øÿe, han hug af hans højre øje,
druck halt hans | hierte[-]blodt, druk halvt hans hjerteblod,
endt fløg handt till jomfruens | bure, end fløj han til jomfruens bure,
for wilge hun war till. |  for vilje hun var til.

25
Handt satte sig paa dj tinde, han satte sig på de tinde,
saa gasten | oc saa bleg, så gasten og så bleg,
alle dj jomffruer ÿ burit war, |  alle de jomfruer i buret var,
dj tabte
[13] Er skrevet over linjen med samme hånd som rettelse til det først skrevne "skiempt", der er overstreget.
bode skiempt oc leg. |
 
de tabte både skæmt og leg.

26
Alle da sadt dj stolte iomffruer, alle da sad de stolte jomfruer,
gaff dett dog | lidett igiem, gav det dog lidet i gem,
foruden stolten Siluer[-]ladt, |  foruden stolten Sølverlad,
hun kaste bode sax oc søm, hun kaste både saks og søm,
:: Saa fløger | :::: så flyver ::

27
Hun tog wdt
[14]+1: Imellem de to ord stod ordet "sitt", som er overstreget.
en sølffue[-]kam,
 
hun tog ud en sølvekam,
hun kiemde
[15] Orddeling ved linjeskift i hs.: "kiem-de".
hans faure haar,
 
hun kæmte hans fagre hår,
huer en lock hun | redde, hver en lok hun redte,
hun felde saa modige taare. | [sideskift] hun fældte så modige tåre.

28
Huer en lock hun redde, hver en lok hun redte,
hun felde saa modige
[16] Orddeling ved linjeskift i hs.: "mo-dige".
taare,
 
hun fældte så modige tåre,
altt bandit hun hans moder, |  alt bandet hun hans moder,
hans løcke hagde giort saa hordt |  hans lykke havde gjort så hård

29
Hør ÿ dett jomffrue Siluer[-]ladt, hør I det jomfrue Sølverlad,
ÿ bander | icke moder min, I bander ikke moder min,
hun kunde dett inthet ÿ | wolde, hun kunne det intet i volde,
Saa kranck war lÿcken min, |  så krank var lykken min,

30
Handt satte sig ÿ sin fieder[-]ham, han satte sig i sin fjederham,
oc saa fløg | handt der[-]fra, og så fløj han derfra,
hun sotte sig ÿ sin Ammer,
[17] Usikkert, også hos DgF.
|
 
hun satte sig i sin *****,
hun Monne effther hannom gaa. |  hun monne efter hannum gå.

31
Alle dj fugle hun saa, alle de fugle hun så,
denom klippit hun | alle saa smaa, dennum klippet hun alle så små,
foruden den lede gam, |  foruden den lede gam,
hanom kunde hun icke naa, |  hannum kunne hun ikke nå,

32
Dett wor jomffrue Siluer[-]ladt, det var jomfrue Sølverlad,
hun fløg | wdt mett den strandt, hun fløj ud med den strand,
hun fant icke aff | germandt gladen[-]Suendt, hun fandt ikke af Germand Gladensvend,
foruden hans | høgre handt, foruden hans højre hånd,
:: saa fløg handt offuer att | Rinne | :::: så fløj han over ad Rhine ::

Finis | [sideskift] *****