Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 24
Side: 38 r
Titel: Nilus og Adelus
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 481 Hb VIII 369b-373a
Kommentar: VIII 369, 373a
Generelle oplysninger: V. 72-92 er aftrykt fra variant Hc.
Med V. 71 ["70"] ender Visen uden Tegn paa at noget mangler.


1
Her Peder hanndt boer sig udt wedt aae, her Peder han bor sig ud ved å,
hanndt haffuer di døtter fem; han haver de døtre fem;
Adelutz heder denn ynngeste, Adelus hedder den yngeste,
oc hun war wennist aff dem. og hun var vænest af dem.
:: Saa løser hun suenden aff alle sin angist. :::: så løser hun svenden af alle sin angest. ::

2
Her Nilus hand tiener y kongens gaardt, her Nielaus han tjener i kongens gård,
handt er en ridder saa fin; han er en ridder så fin;
saa feste handt stalten Adelutz så fæste han stolten Adelus
till aller-kieriste sin. til allerkæreste sin.

3
Dett da spurde den gamle greffue, det da spurgte den gamle greve,
handt boede sig under øø: han bode sig under ø:
"Dett forbiude den øffuerste Gudt, "det forbyde den øverste Gud,
her Nilaus skulle fannge den møø!" her Nielaus skulle fange den mø!"

4
Dett daa war den gamle greffue, det da var den gamle greve,
badt sadell gangere sin: bad sadle gangere sin:
"Ieg skall ride till Sønderborrig "jeg skal ride til Sønderborrig
oc tale mett kiere søster-sønn minn!" og tale med kære søstersøn min!"

5
Dett da war den gamle greffue, det da var den gamle greve,
handt kom der ridende y gaardt; han kom der ridende i gård;
dett war danner-koninng, det var dannerkonning,
handt ganger hannem imodt. han ganger hannum imod.

6
"Ver wel-kommen, min kiere moder-broder, "vær velkommen, min kære moderbroder,
oc kiere moder-broder min; og kære moderbroder min;
huadt heller will y dricke mødt mett mig hvad heller vil I drikke mjød med mig
heller den klare win?" heller den klare vin?"

7
"Mig er icke [om] ditt brune møedt, "mig er ikke [*] dit brune mjød,
icke heller den klare win; ikke heller den klare vin;
ieg will ether sige jeg vil eder sige
aff anngist oc sorrigenn minn. af angest og sorrigen min.

8
Hør y dett, danner-koning, hør I det, dannerkonning,
y kennder mig gode radt: I kender mig gode råd:
her Nilus haffuer den iomffrue fest, her Nielaus haver den jomfrue fæst,
der alle min hue till staar." der alle min hu til står."

9
"Hør y, kiere moder-broder min, "hør I, kære moderbroder min,
y lader bort-fare ethers quide! I lader bortfare eders kvide!
ieg skall deris wennskaff att-skille, jeg skal deres venskab adskille,
altt om mig winndis liff! alt om mig vindes liv!

10
Haffuer her Nilus den iomffru fest, haver her Nielaus den jomfru fæst,
der alle ethers act staar paa, der alle eders agt står på,
wille dett Gudt, ieg leffue maa, ville det Gud, jeg leve må,
handt skall hinder aldrig faa!" han skal hender aldrig få!"

11
Kongen handt lader en udbudt giøre, kongen han lader en udbud gøre,
oc giøre y-saa strenng: og gøre iså streng:
mest for herre Nilus, mest for herre Nielaus,
handt motte icke were hiem. han måtte ikke være hjem.

12
Dett suarde her Nilus, det svarde her Nielaus,
handt war en suendt saa trøst: han var en svend så trøst:
"Ieg hagde agtit mitt brullup at giøre "jeg havde agtet mit bryllup at gøre
y denne samme høst!" i denne samme høst!"

13
"I-aar skalt du y leiding fare, "i år skalt du i leding fare,
mitt banner skalt du føre; mit banner skalt du føre;
nar du kommer til-bage igen, når du kommer tilbage igen,
ditt brullup maatt du giøre." dit bryllup måt du gøre."

14
Dett war herre Nilaus, det var herre Nielaus,
handt redt sig under øe, han red sig under ø,
till hinn stalten Adelutz, til hin stolten Adelus,
hun war saa wen en møe. hun var så væn en mø.

15
Dett waar herre Nilus, det var herre Nielaus,
handt kom der ridende y gaardt; han kom der ridende i gård;
udt stander stalten Adelutz, ud stander stolten Adelus,
war kledt y skarlagenn smaa. var klædt i skarlagen små.

16
"Wer wel-kommen, herre Nilus, "vær velkommen, herre Nielaus,
oc kiere fester-mandt min, og kære fæstermand min,
huadt heller will y dricke den brune mødt hvad heller vil I drikke den brune mjød
oc heller den klare win?" og heller den klare vin?"

17
"Ieg wil icke haffue den brune mødt, "jeg vil ikke have den brune mjød,
icke heller den klare win; ikke heller den klare vin;
ieg will langt heller snacke jeg vil langt heller snakke
mett ether, aller-kieriste min." med eder, allerkæreste min."

18
Handt tog hinder saa listelig y sin arm, han tog hender så listelig i sin arm,
fulde hinder y fruer-stue indt; fulgte hender i fruerstue ind;
saa liditt wiste stalt Adelutz, så lidet vidste stolt Adelus,
altt huadt hannem war y sindt. alt hvad hannum var i sind.

19
"Hør y dett, min kiere fester-møe, "hør I det, min kære fæstermø,
haffuer y dett icke føre hørtt? haver I det ikke førre hørt?
min herre will haffue [sinne] guode hoff-mendt min herre vil have [*] gode hovmænd
y leiding udy-aar. i leding udi år.

20
Ieg hagde act mitt brullup att giøre jeg havde agt mit bryllup at gøre
oc leffuit bode gladt oc froe; og levet både glad og fro;
nu
[1] oc nu (usikkert, da V. 19 og 20 senere er overstregede).
skall ieg y leidinng fare
 
nu skal jeg i leding fare
fra ether, min høyeste roe!"
[2]Kalkar har, bd. III s. 607a, betydningen: glæde, fornøjelse, adspredelse.
 
fra eder, min højeste ro!"

21
Saa lengi stodt stolten Adelutz, så længe stod stolten Adelus,
hun kunde icke suare itt ordt; hun kunne ikke svare et ord;
di samme kinder, som føre war røde, de samme kinder, som førre var røde,
di suortenitt som en iordt. de sortenet som en jord.

22
Dett war stolten Adelutz, det var stolten Adelus,
hun suortenit som en iordt; hun sortenet som en jord;
hun stodt well en stunde, hun stod vel en stunde,
før hun kunnde tale itt ordt. før hun kunne tale et ord.

23
Dett war herre Nilus, det var herre Nielaus,
klappit hinde wedt huiden kinde: klappet hende ved hviden kinde:
"Du sørge icke, stolten Adelutz, "du sørge ikke, stolten Adelus,
aller-kieriste fester-møe min! allerkæreste fæstermø min!

24
Ieg beder ether, min kiere festermøe, jeg beder eder, min kære fæstermø,
y wille mig iomffrue bide; I ville mig jomfrue bie;
ieg will altt komme fuldt[-]snartt igen, jeg vil alt komme fuldsnart igen,
alt om mig vindis liff." alt om mig vindes liv."

25
"Iomffrue will ieg ether bide, "jomfrue vil jeg eder bie,
dett loffuer ieg ether for santt; det lover jeg eder for sand;
oc kommer y icke tilbage igenn, og kommer I ikke tilbage igen,
ieg loffuer aldrig anden manndt!" jeg lover aldrig anden mand!"

26
Dett war stuor ønnck att see der-paa, det var stor ynk at se derpå,
di bøde huer-andre guode-natt: de bøde hverandre godenat:
"Dett giffue oss Gudt-fader y himmerig, "det give os Gudfader i himmerig,
att wy motte findis bratt!" at vi måtte findes brat!"

27
Her Nilus satte sig paa sitt hest, her Nielaus satte sig på sit hest,
handt mon aff gaarden ride; han mon af gården ride;
effther stod stolten Adelutz efter stod stolten Adelus
alt bode mett sorrig oc quide. alt både med sorrig og kvide.

28
Dett war herre Nilus, det var herre Nielaus,
handt rider y kongens gaardt; han rider i kongens gård;
udt stander danner-koning, ud stander dannerkonning,
war kled y sabel oc mordt. var klædt i zobel og mår.

29
Dett melte danner-koning, det mælte dannerkonning,
handt stodt y skarlagen rødt: han stod i skarlagen rød:
"Wer welkommen, herre Nilus, "vær velkommen, herre Nielaus,
fra ethers fester-møe! fra eders fæstermø!

30
Hør y dett, her Nilus, hør I det, her Nielaus,
dett kandt ieg well forstaa: det kant jeg vel forstå:
langt heller war y udy fruer-stue, langt heller var I udi fruerstue,
endt foer y leding y-aar." end for i leding i år."

31
"Saa gerne farer ieg y leding, "så gerne farer jeg i leding,
for ether att woge min liff; for eder at vove min liv;
mest er mig for min kiere fester-mø, mest er mig for min kære fæstermø,
saa mangelunde er hinndis quide." så mangelunde er hendes kvide."

32
Her Nielus handt foer aff landen udt her Nielaus han for af landen ud
mett kummer oc stor quide; med kummer og stor kvide;
dett wollit mest hans fester-mø, det voldet mest hans fæstermø,
handt maatte icke huoss hinder bide. han måtte ikke hos hender bie.

33
Dett da spurde den gamle greffue, det da spurgte den gamle greve,
handt boede sig udt widt aae: han bode sig ud ved å:
dett her Nielus war aff landitt faren, det her Nielaus var af landet faren,
der-for bleff handt gladt. derfor blev han glad.

34
Dett daa war den gamle greffue, det da var den gamle greve,
handt beder sadel heste: han beder sadle heste:
"Ieg will mig buortt-ride, "jeg vil mig bort ride,
her Nilus hans iomffrue att geste." her Nielaus hans jomfrue at gæste."

35
Dett daa wor den gamle greffue, det da var den gamle greve,
handt kom der ridende y gaardt; han kom der ridende i gård;
udt staar herre Peder, ud står herre Peder,
war kledt y sadel
[3] I udg.: "sabel".
oc maardt.
 
var klædt i saddel og mår.

36
"Her stander y, herre Peder, "her stander I, herre Peder,
i er en mandt saa fin; I er en mand så fin;
giffuer mig stolten Adelutz giver mig stolten Adelus
till kiere hustrue min." til kære hustru min."

37
"Hinder haffuer fest saa fin en ridder, "hender haver fæst så fin en ridder,
som nogen tidt hesten kandt ride; som nogen tid hesten kant ride;
dett forbiude den øffuerste Gudt, det forbyde den øverste Gud,
ieg skulle hannem gøre den quide!" jeg skulle hannum gøre den kvide!"

38
Dett melte herre Peder, det mælte herre Peder,
handt stodt y skarlagen rødt: han stod i skarlagen rød:
"Her Nilus handt kommer aff leding hiem, "her Nielaus han kommer af leding hjem,
hun er hans fester-møe!" hun er hans fæstermø!"

39
Dett da melte den gamle greffue, det da mælte den gamle greve,
di suar sadt hannem till rede: de svar sad hannum til rede:
"Her Nilus bliffuer
[4] I udg.: "bleff".
y leding slagen,
 
"her Nielaus bliver i leding slagen,
y seer hannom aldrig mere. I ser hannum aldrig mere.

40
Icke løster mig att loffue ikke lyster mig at love
en anden suendz fester-møe; en anden svends fæstermø;
dett will ieg for sandingen sige, det vil jeg for sandingen sige,
her Nilus handt er dødt!" her Nielaus han er død!"

41
Handt lodt greffuen y stuen lede han lod greven i stuen lede
oc skiennckit for hannom wiin; og skænket for hannum vin;
saa gick handt y høye-lofft så gik han i højeloft
att rade mett daather sin. at råde med datter sin.

42
Det wor herre Peder, det var herre Peder,
handt indt att dørrenn treen; han ind ad døren tren;
dett wor hans kiere datter, det var hans kære datter,
hun stander hannom op igen. hun stander hannum op igen.

43
"Hel sider du, min kiere datter, "hel sidder du, min kære datter,
wel er dig alle din dage: vel er dig alle din dage:
dig beder nu den gamle greffue, dig beder nu den gamle greve,
altt om du wiltt hannom haffue." alt om du vilt hannum have."

44
"Hør y, min kiere fader, "hør I, min kære fader,
hui taler y slige ordt? hvi taler I slige ord?
huadt skall ieg daa her Nilus suare, hvad skal jeg da her Nielaus svare,
som ieg haffuer giffuit min troe?" som jeg haver givet min tro?"

45
"Her [Nilaus] bleff y leding dødt, "her [*] blev i leding dødt,
der du bære for den quide; der du bære for den kvide;
dett will [ieg] for sandingen sige, det vil [*] for sandingen sige,
du tørst icke effther hannom bide." du tørst ikke efter hannum bie."

46
"Bleff her Nilus y leding dødt, "blev her Nielaus i leding dødt,
oc siger y mig saa, og siger I mig så,
ieg loffuer rett aldrig nogen anden mandt, jeg lover ret aldrig nogen anden mand,
men handt icke leffue maa!" men han ikke leve må!"

47
"Ieg giffuer dig den gamle greffue, "jeg giver dig den gamle greve,
bode mett priiss oc ære; både med pris og ære;
handt haffuer bode slott oc feste han haver både slot og fæste
oc [haffuer] dig udy hiertit kier." og [*] dig udi hjertet kær."

48
"Giffuer y mig den gamle greffue, "giver I mig den gamle greve,
oc giør y mig den quide, og gør I mig den kvide,
da skal ieg bede min Gud ther-om, da skal jeg bede min Gud derom,
handt tager mig snarlig aff liffue!" han tager mig snarlig af live!"

49
Dett wor herre Peder, det var herre Peder,
handt war en mandt saa haardt: han var en mand så hård:
oc handt gaff buort sin datter og han gav bort sin datter
foruden hindis egen raadt. foruden hendes egen råd.

50
Dett daa [war] den gamle greffue, det da [*] den gamle greve,
handt war en mandt saa bradt: han var en mand så brat:
rede handt till sin brullup redte han til sin bryllup
den samme manidz-dag. den samme månedsdag.

51
Drucke di deris brullup drukke de deres bryllup
well y dage fem; vel i dage fem;
altt saadt brudt paa brude-benck alt sad brud på brudebænk
oc sørgitt y alle dem. og sørget i alle dem.

52
Dett wor herre Nilus, det var herre Nielaus,
handt kom fra leding hiem; han kom fra leding hjem;
saa stercke daa wor di tidende, så stærke da var de tidende,
den herre hannom gick imodt.
[5] I udg.: "i[gien]".
 
den herre hannum gik imod.

53
Saa stercke tidende gaar hannom imodt, så stærke tidende går hannum imod,
dett stodt hannom hart y sinde: det stod hannum hårdt i sinde:
att greffuen hagde hans iomffrue fest at greven havde hans jomfrue fæst
oc druckit brullup mett hinde. og drukket bryllup med hende.

54
Her Nilus kom aff leding hiem, her Nielaus kom af leding hjem,
hans hielm skinnit som guldt: hans hjelm skinnet som guld:
dett wiste well danner-koning, det vidste vel dannerkonning,
hans hierte war sorge-fuldt. hans hjerte var sorgefuldt.

55
"Wer wel-kommen, herre Nilus, "vær velkommen, herre Nielaus,
du wer wel-komen hiem! du vær velkommen hjem!
huor haffuer dig lidit y leding, hvor haver dig lidet i leding,
altt mett min erlige mendt?" alt med min ærlige mænd?"

56
"Dett mig lide well y leding, "det mig lide vel i leding,
der
[6] I udg.: "de[tt]".
er min meste quide;
 
der er min meste kvide;
Christ giffue, min lycke hagde werit saa godt, Krist give, min lykke havde været så god,
ieg hagde der laditt mitt liff! jeg havde der ladet mit liv!

57
[7] Udgiveren har tilføjet denne strofe, og har derefter kaldt alle strofer efter 57 et strofenummer højere.
[Saa] [haffuer] [ieg] [vered] [udi] [leyding], [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[och] [vered] [eder] [hulld] [och] [trou]: [*] [*] [*] [*] [*] [*]:
[borte] [er] [min] [feste-mø] [*] [*] [*] [*]
[och] [alld] [min] [glæde] [och] [rou]." [*] [*] [*] [*] [*] [*]."

58
"Hør du, herre Nilus, "hør du, herre Nielaus,
du sørger icke for hinde: du sørger ikke for hende:
ieg skall giffue dig min søster-datter, jeg skal give dig min søsterdatter,
en spegell offuer alle quinde." en spejel over alle kvinde."

59
"Dett y giffuer mig ethers søster-datter, "det I giver mig eders søsterdatter,
en spegel offuer alle quinde, en spejel over alle kvinde,
saa kier hagde ieg stolten Adelutz, så kær havde jeg stolten Adelus,
rett aldrig forglemmer ieg hinde!" ret aldrig forglemmer jeg hende!"

60
Dett giorde herre Nilus, det gjorde herre Nielaus,
altt effter sin herris radt: alt efter sin herres råd:
saa feste handt liden Kirsten, så fæste han liden Kirsten,
førendt handt redt der-fraa. førend han red derfra.

61
Dett war danner-koning, det var dannerkonning,
handt war en mandt saa bradt: han var en mand så brat:
saa rede handt till brullup så redte han til bryllup
den samme manitz-dag. den samme månedsdag.

62
Bort redt herre Nilus, bort red herre Nielaus,
oc sorrig hagde handt y sinde: og sorrig havde han i sinde:
"Altt skall ieg mett stalt Adelutz tale, "alt skal jeg med stolt Adelus tale,
før ieg dricker brullup mett hinde." før jeg drikker bryllup med hende."

63
Dett war herre Nilus, det var herre Nielaus,
handt kom der ridende y gardt; han kom der ridende i gård;
ude staar den gamle greffue, ude står den gamle greve,
war kledt udy sabel oc maardt. var klædt udi zobel og mår.

64
"Wer wel-kommen, herre Nilus, "vær velkommen, herre Nielaus,
wer wel-kommen hiem till min! vær velkommen hjem til min!
huadt heller will y dricke dett brune mødt hvad heller vil I drikke det brune mjød
oc heller den klare win?" og heller den klare vin?"

65
"Icke er mig om den brune mødt, "ikke er mig om den brune mjød,
icke heller den klare win; ikke heller den klare vin;
ieg will mett ethers hustrue tale, jeg vil med eders hustru tale,
som føre war fester-mø min." som førre var fæstermø min."

66
Her Nilus ginge mett den gamle greffue, her Nielaus ginge med den gamle greve,
di fuldis y stuen indt; de fulgtes i stuen ind;
det første stalt Adelutz her Nilus saa, det første stolt Adelus her Nielaus så,
da randt hinde taare paa kinde. da randt hende tåre på kinde.

67
Det daa war den gamle greffue, det da var den gamle greve,
handt taler till sin
[8]+1: I udg.: "hustrue sin".
hustrue:
 
han taler til sin hustru:
"Her Nilus haffuer werit y kongens gaardt "her Nielaus haver været i kongens gård
oc fest hin liden Kirsten." og fæst hin liden Kirsten."

68
"Haffuer handt fest hin liden Kirsten, "haver han fæst hin liden Kirsten,
oc siger [y] mig saa, og siger [*] mig så,
Christ lade dennom till gode worde, Krist lade dennum til gode vorde,
emeden de leffuer bode!" imeden de lever både!"

69
"Ieg beder ether, stalten Adelutz, "jeg beder eder, stolten Adelus,
y er en frue saa fin: I er en frue så fin:
wille y mett wor danske drotning ville I med vor danske dronning
føre mig min unge brudt hiem?" føre mig min unge brud hjem?"

70
Lenge stodt den skøne frue, længe stod den skønne frue,
oc hun tuorde inthett suare; og hun turde intet svare;
"Iaa," sagde den gamle greffue, "ja," sagde den gamle greve,
"hun skall gerne didt fare." "hun skal gerne did fare."

71
[9] Med V. 71 ["70"] ender Visen uden Tegn paa at noget mangler.
Her Nilus handt tog stalt Adelutz y arm, her Nielaus han tog stolt Adelus i arm,
oc di gredt altt saa saare: og de græd alt så såre:
"Y skall mig finde
[10] først skrevet fange.
for ethers broder,
 
"I skal mig finde for eders broder,
men wy leffuer buode." men vi lever både."

72
[11] V. 72-92 er aftrykt fra variant Hc.
[Alle] [steede] [dee] [till] [brølup] [*] [*] [*] [*] [*]
[udi] [den] [fruer-stue]; [*] [*] [*];
[alt] [gick] [stalten] [Adelus], [*] [*] [*] [*],
[stoer] [sorig] [haffde] [hun] [i] [hue]. [*] [*] [*] [*] [*] [*].

73
[Saa] [fulde] [di] [den] [unge] [brud] [*] [*] [*] [*] [*] [*]
[udi] [her] [Nielusis] [gaard]; [*] [*] [*] [*];
[den] [brunne] [mød], [den] [klare] [vin], [*] [*] [*], [*] [*] [*],
[var] [der] [for] [dennem] [uspard]. [*] [*] [*] [*] [*].

74
[Saa] [sate] [di] [den] [unge] [brud] [*] [*] [*] [*] [*] [*]
[alt] [paa] [den] [brude-benck]; [*] [*] [*] [*];
[der] [gick] [baade] [rider] [och] [suenne], [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[di] [bar] [for] [hinde] [skienck]. [*] [*] [*] [*] [*].

75
[Skienked] [di] [den] [brunne] [mød] [*] [*] [*] [*] [*]
[och] [saa] [den] [klare] [vin]; [*] [*] [*] [*] [*];
[huer] [gang] [herr] [Nielus] [till] [stalt] [Adelus] [saa], [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[stoer] [sorig] [haffde] [hand] [udi] [sind]. [*] [*] [*] [*] [*] [*].

76
[Ded] [var] [sildig] [om] [afften], [*] [*] [*] [*] [*],
[di] [fullde] [den] [brud] [att] [soffue]; [*] [*] [*] [*] [*] [*];
[herr] [Nielus] [och] [stalt] [Adelus] [*] [*] [*] [*] [*]
[stoer] [sorig] [haffde] [dee] [udi] [houe]. [*] [*] [*] [*] [*] [*].

77
[Fullde] [di] [den] [unge] [brud] [*] [*] [*] [*] [*]
[alt] [till] [den] [brude-seng]; [*] [*] [*] [*];
[herr] [Nielus] [och] [stalt] [Adelus] [*] [*] [*] [*] [*]
[de] [snaaked] [till-samen] [saa] [leng]. [*] [*] [*] [*] [*].

78
[Ded] [var] [stolten] [Adelus], [*] [*] [*] [*],
[tog] [herr] [Nielus] [i] [sin] [arm]: [*] [*] [*] [*] [*] [*]:
"[Ieg] [frøcter], [vi] [stander] [saa] [lenge] [her], "[*] [*], [*] [*] [*] [*] [*],
[ded] [bliffuer] [os] [baade] [till] [harm]!" [*] [*] [*] [*] [*] [*]!"

79
"[Ieg] [siger] [eder], [stalten] [Adelus], "[*] [*] [*], [*] [*],
[i] [er] [min] [høyeste] [rou]: [*] [*] [*] [*] [*]:
[ieg] [vill] [langt] [heller] [med] [eder] [talle] [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*]
[end] [hoes] [min] [unge] [brud] [sou]!" [*] [*] [*] [*] [*] [*]!"

80
"[Ieg] [beder] [eder], [herre] [Nielus], "[*] [*] [*], [*] [*],
[i] [skall] [huercken] [sorig] [heller] [quide]; [*] [*] [*] [*] [*] [*];
[ieg] [vill] [bære] [sorgen] [for] [os] [baade], [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[den] [stund] [ieg] [er] [i] [liffue]." [*] [*] [*] [*] [*] [*]."

81
[Det] [var] [stalten] [Adelus], [*] [*] [*] [*],
[ganger] [i] [ded] [brude-hus] [skiøn]; [*] [*] [*] [*] [*];
[hun] [haffde] [sorig] [udi] [hierted] [sit], [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[hun] [dulle] [ded] [udi] [løn]. [*] [*] [*] [*] [*].

82
[Ded] [var] [stalten] [Adelus], [*] [*] [*] [*],
[hun] [lugte] [den] [loffts-dør] [brat]: [*] [*] [*] [*] [*]:
"[Herr] [Nielus] [och] [hans] [unge] [brud], "[*] [*] [*] [*] [*] [*],
[Christ] [giffue] [eder] [mangen] [god-nat]!" [*] [*] [*] [*] [*]!"

83
[Stalt] [Adelus] [ganger] [i] [stuen] [ind], [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[hun] [haffde] [stoer] [angist] [udi] [giem]; [*] [*] [*] [*] [*] [*];
[ded] [var] [dansker] [droning], [*] [*] [*] [*],
[hun] [stander] [hinder] [op] [igien]. [*] [*] [*] [*] [*].

84
[Det] [var] [dansker] [droning], [*] [*] [*] [*],
[hun] [klapid] [paa] [hynded] [blaa]: [*] [*] [*] [*] [*]:
"[Vill] [i], [stalten] [Adelus], "[*] [*], [*] [*],
[komme] [hid] [och] [huille] [her-paa]? [*] [*] [*] [*] [*]?

85
[Vill] [i], [stolten] [Adelus], [*] [*], [*] [*],
[huille] [eder] [her-paa]? [*] [*] [*]?
[saa] [lided] [var] [ded] [med] [min] [minde], [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[i] [skulle] [denne] [sorig] [faa]. [*] [*] [*] [*] [*].

86
[Haffde] [di] [laded] [dennem] [sammen] [bleffued], [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[huer-anden] [aff] [hierted] [vell] [aand], [*] [*] [*] [*] [*],
[saa] [vell] [haffde] [liden] [Kiersten] [*] [*] [*] [*] [*]
[faad] [sig] [en] [anden] [mand]!" [*] [*] [*] [*] [*]!"

87
[Stalt] [Adelus] [hun] [der] [inted] [till] [suarid] [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*]
[for] [sorig] [och] [megen] [quide]; [*] [*] [*] [*] [*];
[ded] [skeede] [førend] [mide-nat], [*] [*] [*] [*],
[hun] [lod] [sit] [unge] [liff]. [*] [*] [*] [*] [*].

88
[Der] [var] [stoer] [ønk] [i] [fruer-stue] [*] [*] [*] [*] [*] [*]
[och] [halffue] [meere] [harm]: [*] [*] [*] [*]:
[ded] [var] [stolten] [Adelus], [*] [*] [*] [*],
[hun] [døde] [i] [droningens] [arm]. [*] [*] [*] [*] [*].

89
[Herr] [Nielus] [hand] [ded] [tidende] [hørde], [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[hand] [haffde] [sin] [kieriste] [mist]; [*] [*] [*] [*] [*];
[hand] [agted] [att] [sørge] [sig] [sellff] [ihiell], [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[som] [villden] [fuell] [paa] [quist]. [*] [*] [*] [*] [*].

90
[Saa] [endede] [hand] [den] [lange] [dag] [*] [*] [*] [*] [*] [*]
[alt] [baade] [med] [sorig] [och] [quide]; [*] [*] [*] [*] [*] [*];
[den] [neste] [nat], [der] [effter] [kom], [*] [*] [*], [*] [*] [*],
[hand] [døde] [ved] [brudens] [side]. [*] [*] [*] [*] [*].

91
[Herr] [Nielus] [och] [stalt] [Adelus], [*] [*] [*] [*] [*],
[dee] [kom] [till-samen] [i] [graff]; [*] [*] [*] [*] [*];
[igien] [leeffued] [liden] [Kiersten] [*] [*] [*] [*]
[med] [sorig] [i] [alle] [sinne] [dag]. [*] [*] [*] [*] [*] [*].

92
[Nu] [raader] [ieg] [huer] [en] [ærlig] [mand], [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[som] [ride] [vill] [att] [gille]: [*] [*] [*] [*] [*]:
[skille] [sig] [dennem] [alldrig] [ad], [*] [*] [*] [*] [*],
[som] [haffuer] [till-samen] [god] [ville]! [*] [*] [*] [*] [*]!
:: Saa løser hun suenden aff alle sin anngist. :::: så løser hun svenden af alle sin angest. ::